Anvendelsesområdet for den europæiske efterforskningskendelse: Afgrænsning af 'efterforskningsforanstaltning' i forhold til tiltalemeddelelse, varetægtsfængsling og afhøring

Denne sag om præjudiciel forelæggelse, indgivet af Cour de cassation (Frankrig), vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU om den europæiske efterforskningskendelse (EIO) og især afgrænsningen af begrebet »efterforskningsforanstaltning«.

Sagen opstod i forbindelse med en anmodning fra spanske judicielle myndigheder til Frankrig om at fuldbyrde en EIO mod AK, en person der var frihedsberøvet i Frankrig.

Den spanske EIO anmodede om to hovedelementer:

• At AK blev gjort bekendt med en tiltalerejsning (anklageskrift), som også indeholdt en kendelse om varetægtsfængsling og kaution på 30.000 EUR.
• At AK, ledsaget af sin advokat, kunne fremsætte sine bemærkninger ('gøre indsigelser') til de faktiske omstændigheder, der var oplistet i tiltalen.

AK anfægtede EIO'ens gyldighed ved de franske domstole, idet han gjorde gældende, at meddelelse om en tiltale og retslige procesdokumenter ikke faldt ind under EIO-direktivet, men skulle håndteres via andre retshjælpsinstrumenter. Den forelæggende ret ønskede Domstolens afklaring på, om kombinationen af meddelelse af tiltale, varetægtsfængsling/kaution og afhøring med henblik på at opnå bemærkninger, kunne kvalificeres som en »efterforskningsforanstaltning« i henhold til direktiv 2014/41/EU.

Domstolen fastslog, at begrebet »efterforskningsforanstaltning« skal fortolkes autonomt i EU-retten og kun omfatter tiltag, der har til formål at indsamle bevismateriale (genstande, dokumenter eller data). Baseret på denne definition afgjorde Domstolen følgende:

Afgørelsens dele og EIO-anvendeligheden

• Meddelelse om tiltalerejsning: Dette er en processuel forpligtelse, der fremmer retsforfølgelsen, men som ikke i sig selv har til formål at opnå bevismateriale. Den udgør derfor ikke en EIO i henhold til direktiv 2014/41/EU. Denne handling reguleres principielt af konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp.
• Varetægtsfængsling og kaution: En kendelse om varetægtsfængsling eller pålæggelse af kaution udgør ikke en efterforskningsforanstaltning, da EIO-direktivet kun kan gribe ind i den berørte persons frihed, hvis det sker med henblik på midlertidig overførsel i forbindelse med bevisoptagelse (artikel 22 og 23).
• Afhøring af tiltalte: Dette er en EIO-foranstaltning, hvis formålet er at indsamle bevismateriale. Hvis formålet udelukkende er at give tiltalte mulighed for at fremsætte bemærkninger til tiltalen, uden at indsamle nyt bevis, er det ikke en EIO-foranstaltning.

Konsekvenser ved delvis fuldbyrdelse