Stadfæstelse af påbud om sikker røgdykning efter svigtende radiokommunikation og mangelfuld planlægning

Beredskabet har gjort gældende, at røgdykkernes ageren var korrekt i forhold til deres uddannelsesniveau, og at et termisk kamera var tilgængeligt for indsatsledelsen, selvom det primært anvendes til personredning eller efterslukning.

Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at stadfæste Arbejdstilsynets påbud. Dette betyder, at beredskabet straks skal sikre, at røgdykning i forbindelse med brandslukning foregår sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnets begrundelse for afgørelsen

Et flertal i nævnet vurderede, at arbejdet ikke var planlagt og tilrettelagt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38. Beslutningen er baseret på følgende hovedpunkter:

• Risikofyldt indsættelse: Det var uforsvarligt at sende røgdykkere ind uden at have klarlagt brandens placering, da man derved risikerede at sende mandskabet ind over ilden.
• Kommunikationssvigt: Det er afgørende for sikkerheden, at røgdykkere kan kommunikere med holdlederen. Da radioforbindelsen svigtede i en situation med kraftig varme, var røgdykkernes sikkerhed ikke tilstrækkeligt sikret.
• Betjening af sikkerhedsudstyr: Det forhold, at en røgdykker måtte fjerne sine beskyttelseshandsker for at aktivere radioens nødknap, dokumenterer, at udstyret ikke var egnet til brug i den specifikke arbejdssituation.

Juridisk vurdering

Nævnet fastslår, at anerkendte normer for sikkerhed skal følges ved røgdykning. Selvom et mindretal i nævnet mente, at indsatsen var forsvarlig ud fra en beredskabsfaglig vurdering, lagde flertallet vægt på de konkrete mangler i sikkerhedskæden. Arbejdstilsynet havde derfor hjemmel til at afgive påbuddet om straks at bringe forholdene i orden i medfør af Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Risikohåndbogen vejleder virksomheder i at vurdere, om de er omfattet af reglerne, og i så fald hvilke forpligtelser de har. Virksomheder inddeles i to kategorier afhængigt af mængden af farlige stoffer:

• Kolonne 2-virksomheder: Har lavere mængder af farlige stoffer og skal udarbejde et sikkerhedsdokument.
• Kolonne 3-virksomheder: Har større mængder af farlige stoffer og skal udarbejde en mere omfattende sikkerhedsrapport samt interne og eksterne beredskabsplaner.

Håndbogen gennemgår systematisk de krav, der stilles til anmeldelse, dokumentation, ledelsessystemer, risikoanalyse og beredskab.

Væsentlige opdateringer og nye notater

Opdateringen inkluderer en række præciseringer samt fem nye baggrundsnotater, der uddyber centrale emner. Disse notater giver dybdegående vejledning og vil blive bilag til den endelige håndbog.

Myndighedernes roller

Risikohåndbogen beskriver også det tætte samarbejde mellem de forskellige myndigheder, der er involveret i administrationen af reglerne. Miljøstyrelsen (eller kommunen) er den koordinerende myndighed, men sagsbehandlingen involverer tæt samarbejde med Arbejdstilsynet, det lokale redningsberedskab, Politiet og i nogle tilfælde Sikkerhedsstyrelsen og Planmyndigheden.