Search for a command to run...
Dato
8. oktober 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Velliv, Pension og Livsforsikring
Dokument
Sagen omhandler klagerens utilfredshed med Velliv (V), som uden klagerens samtykke oprettede en ny pensionsaftale (aftale ...80) og flyttede midler samt skatteindberetninger med tilbagevirkende kraft fra klagerens oprindelige firmapensionsordning (aftale ...90).
Klageren havde to private pensionsaftaler i V oprettet i 2021 via en pensionsmægler. Da klageren fik firmapension hos V via sin nye arbejdsgiver i starten af 2022, blev firmapensionen ved en administrativ fejl fejlagtigt knyttet til den private aftale ...90. Dette betød, at pensionsmægleren, som havde en vederlagsaftale på den private ordning, ikke modtog betaling.
Efter klagerens fratrædelse den 31. august 2024 besluttede V den 10. oktober 2024 at rette op på fejlen. V oprettede aftale ...80 som den obligatoriske firmapensionsordning med tilbagevirkende kraft fra 1. februar 2022 og flyttede alle arbejdsgiverindbetalinger og forsikringsdækninger hertil. Aftale ...90 blev derved genetableret som en ren privat, mæglerbetjent ordning.
Klagerens påstande: Klageren krævede, at aftale ...80 blev fjernet, da den blev oprettet uden samtykke, hvilket ifølge klageren strider mod blandt andet Forsikringsaftaleloven § 2. Klageren anførte, at V’s handlinger udgjorde et brud på god skik og gennemsigtighed, jf. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 3. Klageren hævdede, at V's manglende dokumentation og de bagudrettede ændringer af pensionshistorik og skatteindberetninger skabte usikkerhed om, hvorvidt klageren havde lidt et betydeligt økonomisk tab (hypotetisk opgjort til ca. 700.000 kr. i tabt afkast og unødvendige omkostninger).
Vellivs påstande: V beklagede kommunikationsfejlen, men fastholdt, at ændringen blev foretaget i klagerens interesse for at undgå konflikt med pensionsmægleren. V anførte, at flytningen af indbetalinger med tilbagevirkende kraft ikke havde ført til økonomisk tab for klageren (hverken afkastmæssigt eller skattemæssigt). V tilbød klageren to løsningsmodeller: enten fuld annullering af ændringen (hvilket ville stille klageren, som om fejlen aldrig var sket) eller bibeholdelse af de tre ordninger mod en kulant godtgørelse på 2.984 kr. for de administrative meromkostninger.
Klageren afviste V’s tilbud og nægtede at tage stilling til videreførelse af forsikringerne efter fratrædelsen, før klagesagen var afsluttet og fuld gennemsigtig dokumentation var modtaget. V afviste at udsætte fristen og ophævede klagerens forsikringer, da de ikke kunne opretholde dækning uden sikkerhed for, at klageren ville betale for dem.
Klageren fik ikke medhold i klagen.
Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale erstatning eller kompensation til klageren som følge af forløbet.
Nævnet lagde vægt på, at selskabet havde tilbudt klageren to løsningsmodeller, som begge neutraliserede eventuelle økonomiske tab som følge af den administrative fejl:
Da klageren havde disse valgmuligheder, anså Nævnet det for sandsynliggjort, at klageren ikke havde lidt et økonomisk tab, der kunne danne grundlag for kompensation, og bestred derfor klagerens hypotetiske tabsopgørelse på ca. 700.000 kr.
Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at fremlægge yderligere depotoplysninger eller beregninger. Nævnet lagde vægt på, at selskabet allerede havde fremlagt indbetalingsoversigter, kontooversigter for begge aftaler og oversigt over skatteindberetninger, og klageren havde ikke sandsynliggjort fejl i disse oversigter.
Angående forsikringerne fandt Nævnet, at selskabet var berettiget til at sætte en frist for klageren til at meddele, om hun ønskede at fortsætte forsikringerne. Nævnets sagsbehandling vedrørende den administrative fejl havde ikke en sådan relation til spørgsmålet om tegning af fortsættelsesforsikringer, at klageren kunne kræve, at fristen forlænges, indtil nævnet havde truffet afgørelse. Selskabets beslutning om at lade forsikringerne bortfalde efter fristens udløb (den 18/3 2025) blev derfor ikke kritiseret.
Nævnet bemærkede endelig, at spørgsmål vedrørende databeskyttelsesforordningen (GDPR) faldt uden for nævnets kompetence og henhørte under Datatilsynet.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Klageren havde via en tidligere arbejdsgiver (B-bank) en pensionsordning i Nordea Pension. Han klagede over, at selskabet uden hans accept havde ændret hans tidligere arbejdsgiverordning til en arbejdsgiverordning med hans nye arbejdsgiver, A-bank, og i den forbindelse bl.a. havde slettet den opsparede værdi på hans erhvervsevnetabsforsikring og overført ordningen til et lavere ydelsesgrundlag. Han klagede endvidere over, at selskabet havde afvist at udbetale morarenter i forbindelse med overførsel af hans livrente og ratepension til hans pengeinstitut.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) vedrørende ændring...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Velliv, Pension og Livsforsikring A/S, vedrørende udbetaling af e...