Search for a command to run...
Dato
8. oktober 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ulykke
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Alm. Brand
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler Alm. Brand Forsikring A/S' afvisning af at forhøje erstatningen for varigt mén ud over 10% til en forsikringstager, der i 2011 pådrog sig et brud på venstre kraveben (klavikel) ved et cykelstyrt. Tvisten centrerede sig om, hvorvidt senere anmeldte nakke- og kognitive gener (mulig hjernerystelse) havde medicinsk årsagssammenhæng med ulykken.
Skaden den 26. marts 2011 resulterede i et brud på klaviklen, som krævede operation og gentagne behandlinger. Selskabet fastsatte oprindeligt méngraden til 5%. Efter modtagelse af en speciallægeerklæring i september 2019, erkendte selskabet en forværring af skuldergenerne og forhøjede méngraden til 10%. Selskabet udbetalte i den forbindelse renter på den forsinkede erstatning i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.
Speciallægeerklæringen fra 2019 bemærkede desuden, at klageren fremstod "meget rodende i sin fremstilling" og anbefalede en neuropsykologisk vurdering på mistanke om følger efter hjernerystelse (commotio cerebri obs. pro.). Selskabet afviste dog at dække de kognitive gener, da der manglede dokumentation for en hovedskade i de primære journalnotater, hvorfor de ikke fandt årsagssammenhæng.
Sagen blev forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) for en vejledende udtalelse. AES vurderede oprindeligt i november 2022 et samlet varigt mén på 15% (10% for skulderen og 5% for nakken), men fastholdt, at der ikke var sandsynliggjort årsagssammenhæng til de kognitive gener på grund af manglende strakssymptomer.
Alm. Brand anmodede om en revurdering, da de mente, at nakkesmerterne heller ikke var dokumenteret tidsnært ulykken. Ved revurderingen i maj 2023 ændrede AES sin samlede vurdering til 10%. AES begrundede dette med, at klager fra nakkeregionen ikke var beskrevet tidsnært og "derfor giver disse gener ikke et selvstændigt mén". De fastholdt afvisningen af de kognitive gener.
Klageren ønskede et højere mén, specifikt for skulderskaden, og klagede over, at selskabet ikke havde fulgt speciallægeerklæringen og dens anbefalinger. Klageren hævdede, at selskabet bevidst handlede "mangelfuld på respekt for min speciallægeerklæring" og "styrer AES".
Selskabet fastholdt, at ulykkesforsikringen kun dækker de direkte følger af ulykkestilfældet, og at klageren ikke havde opfyldt bevisbyrden for, at de kognitive gener og nakkegener var en følge af ulykken, da tidsnære lægelige oplysninger (journaler fra marts og januar 2012) eksplicit udelukkede klager over hovedpine, svimmelhed eller ryggener.
Klageren fik ikke medhold i Ankenævnet for Forsikring.
Nævnet bemærkede indledningsvis, at bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens gener, påhviler klageren. Nævnet fremhævede, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er den primære instans for lægefaglige vurderinger af medicinsk årsagssammenhæng.
Nævnet fandt, at der ikke forelå et fornødent sikkert grundlag for at tilsidesætte AES's revurdering af 9. maj 2023, som fastsatte det varige mén til 10% for skuldergenerne. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.
Nævnet lagde vægt på følgende punkter:
2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte
Klageren var omfattet af en kollektiv ulykkesforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over, at selskabet alene havde udbetalt erstatning for et varigt mén på 5 % efter en skade, han pådrog sig under en fodboldkamp den 25. maj 2015.
Klageren stødte sammen med en modspiller under en fodboldkamp, hvor han fik et vrid i nakken og efterfølgende oplevede et blackout. Han blev tilset af egen læge den 28. maj 2015 på grund af vedvarende hovedpine og flimren for øjnene. En speciallæge i neurologi udarbejdede en speciallægeerklæring den 23. september 2016.
Alm. Brand vurderede oprindeligt ménprocenten til 5 % og udbetalte erstatning svarende hertil. Klageren klagede over denne vurdering, da han mente, at ménprocenten var for lav.
Sagen blev efterfølgende behandlet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som i en vejledende udtalelse af 28. marts 2017 fastsatte ménprocenten til 10 %. Alm. Brand anmodede efterfølgende AES om en revurdering, idet de anførte, at klageren ikke tidligere havde klaget over nakkesmerter.
Klageren bestred Alm. Brands sagsfremstilling og anførte, at han løbende havde klaget over nakkesmerter. AES revurderede herefter afgørelsen og fastsatte méngraden til 5 % med henvisning til méntabellens punkt A.4.1.1.
Klageren var uenig i denne vurdering og mente, at hans tilfælde burde kategoriseres under punkt A.4.1.2 eller et værre punkt, da han dagligt havde hovedpine og var besværet i sit arbejde og daglige gøremål.
Klagerens advokat anmodede om, at klageren fik medhold i, at forholdet kategoriseres med en ménprocent på 10 %, svarende til det påståede beløb.
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende anerkendelse af en méngr...
Læs mereDenne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Privatsikring vedrørende fastsættelse af méngrad efter en cyk...
