Landsskatteretten stadfæster beskatning af befordringsgodtgørelse grundet manglende dokumentation og ulovlig lønomlægning til hovedanpartshaver.

Sagen omhandler en hovedanpartshaver og direktør, der modtog en lav løn og en betydelig skattefri befordringsgodtgørelse fra sit selskab i indkomstårene 2019-2021. Skattestyrelsen havde anset godtgørelsen for skattepligtig indkomst, hvilket klageren påklagede.

Klageren, der er kørestolsbruger, stiftede selskabet i 2011 med sin nu afdøde kæreste for at yde service inden for pleje- og handicapområdet. Selskabet havde mellem 100 og 150 ansatte. Klageren modtog en årlig A-indkomst på 12.000 kr. i 2019 og 2020, og 10.243 kr. i 2021. Samtidig modtog han skattefri befordringsgodtgørelse på 116.799 kr. i 2019, 42.901 kr. i 2020 og 59.347 kr. i 2021.

Klagerens repræsentant forklarede, at den lave løn skyldtes et behov for at forbedre selskabets egenkapital og undgå kritik fra tilsynet efter skærpet lovgivning på området for Borgerstyret Personlig Assistance. Klagerens afdøde kæreste modtog derimod fuld løn. Klagerens arbejde involverede omfattende kørsel i hele Danmark for at etablere nye kundekontakter, føre tilsyn og implementere nye IT-systemer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen anså den udbetalte befordringsgodtgørelse for skattepligtig indkomst. Begrundelsen var primært manglende dokumentation i kørebøgerne og en opfattelse af, at klagerens lave løn var symbolsk, hvilket indikerede en lønomlægning. Skattestyrelsen henviste til Ligningsloven § 9, stk. 4 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 samt praksis om skærpede krav ved interessefællesskab. Specifikke mangler i kørebøgerne omfattede fravær af klagerens CPR-nr. og adresse, præcise kørselsmål, anvendte satser for visse perioder, beregning af godtgørelsen og angivelse af anvendt bil. Desuden var der uoverensstemmelser mellem de oplyste kørte kilometer og bilens synsrapporter.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at han opfyldte betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse. Han argumenterede for, at:

• Kørebøgerne, sammenholdt med selskabets udførlige kundeliste, opfyldte dokumentationskravene.
• Der ikke var tale om lønomlægning, men en bevidst strategi for at styrke selskabets økonomi som følge af tilsynskritik. Klageren og hans kæreste levede af deres samlede indtægter.
• Lønnen, selvom lav, ikke var symbolsk, og at der skulle foretages en konkret vurdering af timelønnen i branchen. Han fremhævede, at lønnen steg markant i 2022.
• Selskabet havde overladt administration og kontrol af kørebøger til revisor, og oplysningerne forelå i en anden form, selvom de ikke direkte opfyldte bekendtgørelsens krav.