Landsskatteretten nægter fradrag for købsmoms på due diligence-omkostninger: Holdingselskab ikke rette omkostningsbærer trods novation

Sagen vedrører et nystiftet dansk holdingselskabs (ApS) ret til fradrag for købsmoms på i alt 1.225.694 kr. for due diligence-ydelser relateret til opkøbet af et datterselskab. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets momstilsvar, idet selskabet ikke blev anset for at være rette omkostningsbærer af udgifterne, jf. Momsloven § 37, stk. 1.

Faktiske Forhold

Selskabet blev stiftet den 7. juni 2021 med det formål at eje kapitalandele og levere momspligtige managementydelser til datterselskaber. De omstridte due diligence-aftaler vedrørende det mulige opkøb af datterselskabet var oprindeligt indgået i maj 2021 mellem serviceudbyderen og moder-/investorselskaber i koncernen (bl.a. et selskab i Luxembourg), altså før selskabet eksisterede.

Selskabets repræsentant gjorde gældende, at selskabet den 18. juni 2021 (efter stiftelsen, men før opkøbet) var indtrådt i aftaleforholdet ved novation. Novationen medførte, at fakturaerne for due diligence (udstedt i juli og august 2021) blev sendt direkte til selskabet. Repræsentanten argumenterede desuden for, at selskabet opfyldte betingelserne for momsfradrag, da det efterfølgende leverede momspligtige managementydelser til datterselskabet (aktiv indgriben) og dermed havde en direkte sammenhæng mellem omkostningerne og den momspligtige aktivitet, jf. EU-praksis (C-320/17 Marle Participations).

Skattestyrelsens Standpunkt

Skattestyrelsen fastholdt, at selskabet ikke var rette omkostningsbærer, da ydelserne var aftalt og reelt forbrugt af investorselskabet ([virksomhed4] SCSP) til at vurdere købsmuligheden, før selskabet blev stiftet. Skattestyrelsen anså novationen for et forsøg på omgørelse, hvilket ikke er muligt på momsområdet. Desuden fandt Skattestyrelsen, at den efterfølgende levering af managementydelser var irrelevant for de forudgående due diligence-omkostninger, der vedrørte købsbeslutningen truffet af et andet retssubjekt.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Retten lagde vægt på, at betingelsen for fradrag for købsmoms er, at den virksomhed, der anmoder om fradraget, er den, der har fået leveret de pågældende ydelser og dermed anses for at være rette omkostningsbærer, jf. Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1 og EU-Domstolens dom i C-502/17 (C&D Foods Acquisition ApS).

Landsskatteretten konkluderede:

De indkøbte ydelser ifølge de fremlagte aftalebreve er leveret til [virksomhed8] S.á.r.l. i Luxembourg og [virksomhed3] ApS vedrørende deres påtænkte opkøb af datterselskabet. Selskabet kan derfor ikke anses for at have modtaget de pågældende ydelser.