Search for a command to run...
Dato
8. oktober 2025
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Momsfradrag, Rette omkostningsbærer, Holdingvirksomhed, Due diligence, Novation, Transaktionsomkostninger, Momsloven § 37
Relaterede love
Sagen vedrører et nystiftet dansk holdingselskabs (ApS) ret til fradrag for købsmoms på i alt 1.225.694 kr. for due diligence-ydelser relateret til opkøbet af et datterselskab. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets momstilsvar, idet selskabet ikke blev anset for at være rette omkostningsbærer af udgifterne, jf. Momsloven § 37, stk. 1.
Selskabet blev stiftet den 7. juni 2021 med det formål at eje kapitalandele og levere momspligtige managementydelser til datterselskaber. De omstridte due diligence-aftaler vedrørende det mulige opkøb af datterselskabet var oprindeligt indgået i maj 2021 mellem serviceudbyderen og moder-/investorselskaber i koncernen (bl.a. et selskab i Luxembourg), altså før selskabet eksisterede.
Selskabets repræsentant gjorde gældende, at selskabet den 18. juni 2021 (efter stiftelsen, men før opkøbet) var indtrådt i aftaleforholdet ved novation. Novationen medførte, at fakturaerne for due diligence (udstedt i juli og august 2021) blev sendt direkte til selskabet. Repræsentanten argumenterede desuden for, at selskabet opfyldte betingelserne for momsfradrag, da det efterfølgende leverede momspligtige managementydelser til datterselskabet (aktiv indgriben) og dermed havde en direkte sammenhæng mellem omkostningerne og den momspligtige aktivitet, jf. EU-praksis (C-320/17 Marle Participations).
Skattestyrelsen fastholdt, at selskabet ikke var rette omkostningsbærer, da ydelserne var aftalt og reelt forbrugt af investorselskabet ([virksomhed4] SCSP) til at vurdere købsmuligheden, før selskabet blev stiftet. Skattestyrelsen anså novationen for et forsøg på omgørelse, hvilket ikke er muligt på momsområdet. Desuden fandt Skattestyrelsen, at den efterfølgende levering af managementydelser var irrelevant for de forudgående due diligence-omkostninger, der vedrørte købsbeslutningen truffet af et andet retssubjekt.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Retten lagde vægt på, at betingelsen for fradrag for købsmoms er, at den virksomhed, der anmoder om fradraget, er den, der har fået leveret de pågældende ydelser og dermed anses for at være rette omkostningsbærer, jf. Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1 og EU-Domstolens dom i C-502/17 (C&D Foods Acquisition ApS).
Landsskatteretten konkluderede:
De indkøbte ydelser ifølge de fremlagte aftalebreve er leveret til [virksomhed8] S.á.r.l. i Luxembourg og [virksomhed3] ApS vedrørende deres påtænkte opkøb af datterselskabet. Selskabet kan derfor ikke anses for at have modtaget de pågældende ydelser.

Sagen omhandlede klagerens (nu [virksomhed3] ApS) ret til momsfradrag for ca. 15,5 mio. kr. i due diligence-omkostninger afholdt i 2009. Omkostningerne var relateret til forberedelse af et eventuelt salg af aktiekapitalen eller aktiviteterne i [virksomhed2] A/S, som klageren indirekte ejede via datterselskabet [virksomhed4] ApS. Klageren var momsregistreret for administrations- og IT-ydelser leveret til [virksomhed2] A/S.
SKAT nægtede fradrag med henvisning til Momsloven § 37, stk. 1. SKAT argumenterede for, at udgifterne ikke havde en direkte sammenhæng med klagerens momspligtige omsætning (administrations- og IT-ydelser), men derimod vedrørte et potentielt momsfrit salg af aktier, jf. Momsloven § 13, stk. 1. SKAT anførte desuden, at udgifterne ikke kunne anses for generalomkostninger, da de var direkte knyttet til det påtænkte aktiesalg, uanset om salget blev gennemført eller ej. SKAT henviste til EU-Domstolens praksis, herunder SKF-dommen (C-29/08) og BLP Group-dommen (C-4/94).
Klageren påstod fuld momsfradragsret for omkostningerne. Klageren argumenterede for, at omkostningerne skulle anses som generalomkostninger, da aktiesalget ikke blev gennemført, og omkostningerne derfor ikke kunne indgå i en salgspris. Klageren henviste til, at et eventuelt frasalg af [virksomhed2] A/S måtte anses for økonomisk virksomhed eller en virksomhedsoverdragelse, hvilket ville medføre fradragsret. Klageren fremhævede, at selskabet leverede momspligtige ydelser og ikke udøvede en traditionel holdingaktivitet, da de overordnede beslutninger blev truffet af det ultimative moderselskab, [finans1] hf. Klageren henviste ligeledes til EU-Domstolens praksis, herunder SKF-dommen (C-29/08), Kretztechnik-dommen (C-465/03) og Becke-dommen (C-104/12), for at understøtte, at der skulle være fradragsret for generalomkostninger, især når der ikke var en direkte og umiddelbar tilknytning til en momsfritaget transaktion, eller når formålet var at frigøre kapital til momspligtige aktiviteter. Klageren mente, at omkostningerne kunne sidestilles med afviklingsomkostninger for en momspligtig aktivitet, hvilket ville give fuld fradragsret.

Sagen omhandler et nystiftet holdingselskab, som blev nægtet fradrag for købsmoms på 4,8 mio. kr. for rådgivningsydelser...
Læs mere
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed1] A/S (tidligere [virksomhed2] A/S) var rette omkostningsbærer for ...
Forslag til Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven

Kursus afholdes:
3. februar 2026 Hvidovre
4. februar 2026 Aarhus