Search for a command to run...
Dato
8. oktober 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Byggeskade
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Lloyd's Insurance Company
Dokument
Sagen omhandler en tvist om byggeskadeforsikring, hvor klageren kræver kompensation for den periode, huset ikke kunne reetableres som følge af forsikringsselskabets bevissikring i en regresproces. Den 28. marts 2024 opstod der en omfattende vandskade i klagerens hus (opført 2018), forårsaget af en bristet ventil i teknikskabet. Den indledende analyse, rekvireret af husforsikringen, konkluderede, at skaden skyldtes korrosion i form af afzinkning, idet ventilen var udført af almindelig messing (MS58).
Byggeskadeforsikringen (Lloyd's) anerkendte dækning den 10. maj 2024, herunder rimelige udgifter til nødvendig genhusning i maksimalt 12 måneder. Selskabet meddelte dog, at skaden ikke kunne udbedres, da der skulle ske bevissikring for at forfølge et regreskrav mod ventilproducenten, hvis bygherre var gået konkurs. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 14, som giver selskabet ret til at sikre bevis for skadens årsag og omfang før udbedring.
Klageren fastholdt, at huset var klar til reetablering allerede pr. 1. juni 2024, efter endt tørreperiode. Klageren argumenterede for, at al nødvendig dokumentation – herunder ventilundersøgelse og opbevarede bygningsdele – var sikret, og at regresprocessen ikke burde forsinke udbedringen. Klageren krævede derfor kompensation på 20.000 kr. pr. måned fra 1. juni 2024 og indtil reetablering, baseret på ejendomsmægleres vurdering af markedsleje for en tilsvarende bolig.
Selskabet indledte regres mod producentens ansvarsforsikringsselskab. Producentens forsikringsselskab afviste imidlertid kravet den 30. august 2024. De anførte, at den oprindelige undersøgelse fra [teknologisk rådgivningsfirma 1] var mangelfuld og ikke tilstrækkelig til at bevise messingtypen og dermed årsagen til skaden, og de foreslog yderligere analyser. Dette førte til en langvarig dialog mellem forsikringsselskabets advokat og producentens forsikringsselskab om, hvorvidt yderligere bevisoptagelse (f.eks. OES-analyse eller LOM) var nødvendig, eller om sagen kunne løses i mindelighed for at undgå retssag. Selskabets advokat forsøgte i januar 2025 at nå til enighed om en bevissikringsproces, der tillod hurtig igangsættelse af udbedring. Forslig blev først indgået i juni 2025.
Klageren fik ikke medhold i kravet om erstatning på 20.000 kr. pr. måned for den forlængede periode med manglende reetablering.
Ankenævnet bemærkede, at selskabets adgang til regres er en central del af den lovfastsatte byggeskadeforsikringsordning. Selskabet har derfor en berettiget interesse i at udsætte skadeudbedringen for at bevissikre sit regreskrav mod producenten af bygningsbestanddelen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 14 og principperne i lovforslagets bemærkninger til .
Nævnet lagde vægt på, at:
Nævnet præciserede dog, at selvom selskabet har ret til at udsætte udbedringen af hensyn til regres, er selskabet underlagt den loyale samarbejdspligt. Hvis selskabet forsømmer at fremme sagen bedst muligt, kan selskabet fortabe sin ret til at påberåbe sig sikredes brud på sikringspligten, jf. Forsikringsaftaleloven § 22 og Forsikringsaftaleloven § 21, stk. 2.
Endvidere fastslog nævnet, at da udskydelsen af skadesudbedringen er sket i selskabets interesse, skal selskabet betale eventuelle rimelige og nødvendige dokumenterede merudgifter forbundet med klagerens genhusning, selv om dette overstiger den maksimale periode på 12 måneder, der er angivet i forsikringsbetingelserne og i Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring Bekendtgørelse-om-byggeskadeforsikring § 6, stk. 1, nr. 6. Dette ændrede dog ikke det samlede resultat, da klageren ikke havde dokumenteret merudgifter.
Selskabet blev derfor frifundet for klagerens krav om erstatning for gener.

Sagen omhandler en klage fra forsikringstageren mod LB Forsikring A/S vedrørende håndteringen af en vandskadesag, herunder dækning af genhusningsomkostninger og den generelle sagsbehandling.
Klageren anmeldte den 8. februar 2021 en vandskade forårsaget af en utæthed på et fjernvarmerør. Skaden, en skjult rørskade, var omfattet af bygningsforsikringen. Efter besigtigelse og udarbejdelse af en fugtrapport blev det vurderet, at affugtere skulle opsættes. Af hensyn til klagerens sygdom blev det aftalt, at klageren først skulle genhuses, før affugterne blev opsat. Klageren fraflyttede huset den 8. marts 2021.
Efter fraflytningen blev køkken og stuegulv demonteret, og affugtning blev påbegyndt. Den 7. maj 2021 var affugtningen afsluttet, og huset var klar til reetablering. Reetableringen blev dog forsinket, da klageren i en periode på 7 uger undersøgte mulighederne for at foretage en ombygning af huset. Klageren besluttede sig for ikke at ombygge, og reetableringsprocessen blev påbegyndt ultimo juni og afsluttet i august 2021. Klageren kunne flytte ind igen den 20. august 2021. Den samlede fraflytningsperiode var ca. 24 uger.
Klageren er utilfreds med erstatningsopgørelsen for genhusning og selskabets sagsbehandling. Klageren anfører, at selskabet har brudt aftaler og løfter, og at sagsbehandlingen har været langsommelig og fejlbehæftet. Klageren mener, at en taksator den 29. juni 2021 mundtligt lovede fuld dækning af genhusningsomkostninger for hele perioden frem til indflytning, uanset omfanget af klagerens egne overvejelser om ombygning. Klageren har afholdt betydelige udgifter til genhusning og andre merudgifter, som de ønsker fuld kompensation for. Klageren ønsker også økonomisk kompensation for den ulempe og de forsinkelser, de har oplevet som følge af selskabets håndtering af sagen, som de anser for at have været mangelfuld og unfair.
Selskabet har godkendt og udbetalt dækning for genhusning i 17 uger, svarende til 93.500 kr., samt yderligere 11.000 kr. for forøgede omkostninger, i alt 104.500 kr. Selskabet anfører, at de resterende 7 uger af fraflytningsperioden skyldtes klagerens egne overvejelser om ombygning, hvilket ikke er dækningsberettiget i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 1.K. Dette punkt angiver, at forsikringen dækker rimelige udgifter til genhusning i det tidsrum, der normalt vil gå til at sætte bygningen i samme stand som før skaden. Selskabet afviser, at taksatoren har givet tilsagn om dækning for hele den 24 uger lange periode, og bemærker, at der ikke foreligger skriftlig aftale herom, og at bevisbyrden påhviler klageren.
Vedrørende sagsbehandlingen fastholder selskabet, at den ikke har været mangelfuld i en grad, der berettiger kompensation. De anerkender, at der kan opstå forsinkelser, men mener, at reetableringsprocessen, når den først kunne gå i gang, blev gennemført inden for den forventede tidsramme. Selskabet har desuden beregnet og udbetalt renter på 2.500 kr. af de samlede genhusningsomkostninger i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager (Klager) og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerski...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagerne og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en udvidet ejer...

Kursus afholdes:
21. oktober Aarhus