Search for a command to run...
Dato
8. oktober 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Klager medhold
Firma navn
PFA Pension
Dokument
Relaterede love
Sagen vedrører en forsikringstager, der led af postcommotionelt syndrom efter en ulykke i marts 2021, og som kræver udbetaling fra sin erhvervsevneforsikring hos PFA Pension.
Forsikringstageren anmeldte tab af erhvervsevne i august 2021. PFA Pension ydede midlertidig dækning til arbejdsgiveren fra 1. juli 2021 til 31. oktober 2021, hvorefter udbetalingerne blev stoppet, da forsikringstageren arbejdede over halv tid (20 timer ugentligt).
Forsikringstageren anmeldte på ny tab af erhvervsevne i december 2022. I perioden fra oktober 2021 til januar 2023 havde hun arbejdet mellem 20 til 32,5 timer ugentligt, men måtte derefter skære kraftigt ned i tid. PFA Pension afviste i april 2023 (og fastholdt afvisningen i maj 2024), idet selskabet mente, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen af helbredsmæssige årsager.
Klageren påstod, at PFA skulle anerkende, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettiget omfang, med krav om udbetaling fra den 1. maj 2023 eller et af Retten fastsat tidspunkt, med tillæg af renter efter Forsikringsaftaleloven § 24.
Hendes centrale argument var, at det høje timeantal på 20-32,5 timer i 15 måneder (oktober 2021 til december 2022) ikke afspejlede hendes reelle arbejdsevne, men var et udtryk for overpræstation drevet af et stort ønske om at vende tilbage til sit tidligere liv. Dette pres var dokumenteret i kommunale og lægelige akter, og førte til forværrede symptomer. Efterfølgende faldt hendes timeantal først til 14,5 timer og derefter til kun 6 timer ugentligt i virksomhedspraktik.
"Det gøres gældende, at forsikringsbegivenheden, som sagsøger skal føre bevis for, er, at sagsøgers generelle erhvervsevne er nedsat til mindst halvdelen som følge af sygdom eller ulykke."
Den 26. januar 2024 blev hun bevilget førtidspension med virkning fra 1. februar 2024, da rehabiliteringsteamet vurderede hendes funktionsniveau som "nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv".
PFA Pension fastholdt, at det var usandsynligt, at forsikringstageren kunne opretholde en arbejdstid på 20-32,5 timer i næsten 15 måneder, hvis erhvervsevnen reelt var nedsat i dækningsberettiget grad. PFA anførte, at en forværring i symptomer, som klageren beskrev, ikke var lægeligt forklarlig for en ikke-progredierende diagnose som postcommotionelt syndrom, og at Hjernecenteret kun beskrev lettere kognitiv funktionsnedsættelse.
Selskabet bestred endvidere, at den tidligere midlertidige udbetaling vendte bevisbyrden, da udbetalingen blev stoppet, så snart hun arbejdede over halv tid. PFA fastholdt, at de lægelige oplysninger ikke støttede, at klageren ikke kunne varetage et relevant erhverv på mindst halv tid, hvis skånebehov blev tilgodeset.
Ankenævnet bestemmer, at PFA Pension skal anerkende, at klagerens generelle erhvervsevne er helbredsmæssigt nedsat med halvdelen pr. 1. februar 2024. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen for at vurdere, om klagerens indtjening (den økonomiske erhvervsevne) også er nedsat i dækningsberettiget omfang. Hvis betingelserne er opfyldt, skal selskabet yde dækning i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Eventuelt forfaldne ydelser skal forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.
Nævnet lagde vægt på en helhedsvurdering, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 6.1.1.1.2, som definerer den Helbredsmæssige erhvervsevne i forhold til ethvert erhverv. Nævnet fandt, at klagerens alvorlige og stationære gener efter hjernerystelsen (bl.a. søvnforstyrrelse, nedsat hukommelse/koncentration, hurtig udtrætbarhed, lyd- og lysfølsomhed) medførte, at hun ikke var i stand til at arbejde mere end 50 procent af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer.
Selvom klageren i en periode fra oktober 2021 til december 2022 arbejdede mellem 20 og 32,5 timer om ugen, vurderede nævnet, at der var belæg i de lægelige og kommunale oplysninger for, at klageren hermed pressede sig selv for hårdt. Dette timeantal blev derfor ikke anset for at være udtryk for hendes reelle arbejdsevne. Nævnet bemærkede endvidere, at klageren herefter reducerede arbejdstiden og blev afprøvet i andre jobfunktioner (kun 6 timer ugentligt) og efterfølgende blev tilkendt førtidspension. Kommunens vurdering af, at hendes funktionsniveau var nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv, understøttede Ankenævnets vurdering af den helbredsmæssige erhvervsevne.

Denne sag omhandler en forsikringstageraf PFA Pension, der har tegnet en erhvervsevnetabsforsikring. Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet for Forsikring, da PFA Pension har afvist at udbetale for tabt erhvervsevne efter den 31. oktober 2021.
Klageren var i 2021 involveret i en bilulykke den 30. juni 2021, hvor han pådrog sig whiplash. Efter ulykken var han fuldt sygemeldt fra 1. juli 2021 til 12. august 2021. Herefter fulgte en periode med gradvis genoptagelse af arbejdet, hvor timetallet steg fra 15 timer om ugen i september 2021 til 37 timer om ugen i december 2021. Trods fuldtid oplevede klageren fortsat smerter og måtte ofte gå tidligt hjem, idet han brugte afspadsering, ferie og til sidst ulønnet fravær. I oktober 2022 måtte han sygemeldes igen, og hans arbejdstid blev gradvist reduceret til 12 timer om ugen fordelt på tre dage. I februar 2024 blev han tilkendt et fastholdelsesfleksjob på 12 timer om ugen i sin hidtidige jobfunktion.
Klageren beskriver kroniske symptomer som hovedpine, nakke- og rygsmerter, træthed, koncentrationsbesvær og lydfølsomhed. Han har gennemgået forskellige behandlinger, herunder fysioterapi, smerteklinik og akupunktur, men uden varig effekt. En lægeattest fra maj 2023 angiver, at klagerens tilstand er kronisk og stationær med dårlig prognose, og at der ikke er planlagt yderligere behandling.
Klagerens arbejdsgiver har bekræftet, at klageren arbejder på skånetjeneste med begrænsede opgaver, da han er udfordret af opgaver, der kræver at kigge op eller over skulderen. Der er behov for reduceret tid, ingen tunge løft eller vrid i ryggen, ingen løft af højre arm over skulderhøjde, mulighed for pauser, ergonomisk stol og hæve/sænke bord samt medindflydelse på arbejdsopgaver.
PFA Pension har afvist udbetaling af erhvervsevnetab efter den 31. oktober 2021. Selskabet henviser til, at forsikredes helbredsmæssige erhvervsevne skal være nedsat med mindst 50 procent, og den økonomiske erhvervsevne med mindst 10 procent, jf. pensionsvilkårene. PFA vurderer, at klageren ikke har godtgjort, at hans erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad efter dette tidspunkt. Selskabet anfører, at klagerens helbredstilstand har været tæt på uændret, og at der lægeligt set ikke kan forventes forværring af følgerne efter whiplash mere end et år efter uheldet. PFA bemærker, at objektive fund fra smerteklinikken i oktober 2021 ikke viste væsentlige fund, og at klageren ikke længere tog smertestillende medicin. PFA mener, at klageren med de rette skånehensyn kan varetage lettere varierende arbejdsopgaver med gode ergonomiske forhold og pauser, svarende til mindst halv tid. PFA understreger, at vurderingen ikke nødvendigvis baseres på, hvad klageren aktuelt gør, men hvad han bør være i stand til at gøre ud fra de helbredsmæssige oplysninger. PFA har også bemærket, at en afgørelse fra et andet forsikringsselskab, der vurderede et endeligt erhvervsevnetab på 50% efter Erstatningsansvarsloven § 4, er baseret på et andet regelsæt og derfor ikke direkte kan sammenlignes med PFA's egne betingelser.
Klageren fastholder, at hans erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad. Han anfører, at han kun trappede op til fuld tid i december 2021, fordi han ellers ville blive fyret, og at han brugte al afspadsering og ferie for at kunne gå hjem tidligt. Han mener, at hans krop gav op i oktober 2022, hvilket førte til deltidssygemelding og tilkendelse af fleksjob. Klageren understreger, at han har afprøvet alle behandlingsmuligheder uden forbedring, og at kun færre timer med skånehensyn gør, at hans krop kan holde til arbejdet. Han finder det urealistisk at finde et andet fuldtidsjob med pauser, da hans hovedpine er kronisk og udmattende. Klageren ønsker, at PFA indbetaler til hans pension og dækker tabt erhvervsevne. Han undrer sig over, at PFA ikke tager andre fagpersoners vurderinger i betragtning, herunder det andet forsikringsselskabs vurdering af 50% erhvervsevnetab. Klageren frygter, at en engangsudbetaling fra en anden forsikring vil påvirke hans pension og lønnedgang negativt.

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra **PFA Pension**. F...
Læs mere
Sagen omhandler en forsikringstagers krav om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne fra PFA Pension, efter at selskabet...

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere