Ejerskifteforsikring: Ankenævnet kan ikke afgøre tvist om dækning af skimmelsvamp og råd i uventileret gulvkonstruktion

Klageren, forsikringstager hos Gjensidige Forsikring, indbragte sagen for Ankenævnet, efter at selskabet afviste dækning for omfattende skimmelsvamp og råd i ejendommens gulvkonstruktion, som klageren overtog i august 2021. Skaden, der blev anmeldt i marts 2024, skyldtes ifølge klagerens rådgiver en kombination af opstigende grundfugt og partiel overisolering, som havde medført uacceptable skimmelniveauer og påvirket indeklimaet negativt.

Klagerens hovedargumenter

Klageren fastholdt, at der var tale om en dækningsberettiget skade, da den nedsatte ejendommens brugbarhed nævneværdigt. Klageren anførte, at gulvkonstruktionen ikke var den oprindelige fra 1850, men var ændret i nyere tid med betonklaplag og isolering uden tilstrækkelig fugtsikring. Klageren bestred også, at den røde anmærkning i tilstandsrapporten vedrørende 'Krybekælder' var relevant, da der ifølge klageren ikke fandtes en krybekælder. Klageren påpegede, at selskabet havde trukket sagsbehandlingen i langdrag og uberettiget påstod, at klageren havde svækket bevisførelsen ved at påbegynde udbedring efter afvisning af dækning.

Selskabets hovedargumenter

Gjensidige Forsikring afviste kravet. De henviste til, at fugt- og skimmelforholdene var konstruktionsbetingede og tidstypiske for en bygning af den alder og opbygning, og at forholdet ikke adskilte sig nævneværdigt fra tilsvarende intakte bygninger, hvorfor skadebegrebet i forsikringsbetingelserne ikke var opfyldt. Selskabet påpegede, at tilstandsrapporten med anmærkning 13 informerede køber om risikoen for fugt- og følgeskader, hvilket udelukker dækning jf. betingelsernes punkt 19, litra a. Endelig argumenterede selskabet for, at klageren havde hindret bevisførelse ved at afvise genbesigtigelse og påbegynde udbedring uden varsel, hvilket stred mod klagerens medvirkenpligt i henhold til forsikringsaftaleloven § 22.

Sagkyndige vurderinger

De to indhentede ingeniørrapporter var uenige om fortolkningen. Klagerens rådgiver konkluderede, at den opstigende grundfugt og overisolering havde forårsaget uacceptable niveauer af skimmelvækst på terrændækket, der påvirkede indeklimaet. Selskabets rådgiver (DMR) vurderede, at skimmelvækst i de uventilerede strøgulvkonstruktioner var uundgåeligt og sædvanligt for bygningstypen, og at vækst af skimmelsvampe skjult i lukkede konstruktioner normalt ikke påvirker indeklimaet, jf. SBI-anvisning 274, afsnit 3.2.1. DMR anerkendte dog, at luftprøver viste en betydelig kilde til skimmelvækst i rummet.

Ankenævnet for Forsikring afviste at afgøre sagen.

Klagegebyret blev tilbagebetalt til klageren.

Nævnet fandt, at der bestod en betydelig usikkerhed omkring bedømmelsen af de faktiske oplysninger i sagen, hvilket gjorde den uegnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Dette fulgte af Vedtægternes , hvorefter nævnet kan afvise at behandle sager, der kræver yderligere bevisførelse.