Bevisbyrde ved indbrud: Tvist om erstatning for stjålne luksus- og samlergenstande

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Lokal Forsikring G/S vedrørende erstatning efter et indbrud i forsikringstagerens private hjem den 6. november 2018.

Sagens faktiske omstændigheder

Efter indbruddet blev der oprettet en politirapport, som angav en samlet værdi af stjålne genstande på 108.400 kr. En taksator, hyret af forsikringstageren, vurderede dog værdien af det stjålne indbo til 545.981,81 kr. Forsikringsselskabet var uenig i denne vurdering og tilbød en erstatningssum på 196.971,42 kr., som de senere udbetalte.

Selskabet bemærkede, at klageren ved indtegningen af indboforsikringen den 6. marts 2017 valgte en indbosum på 1.200.000 kr., som senere blev ændret den 7. marts 2018 til 1.016.901 kr. Denne ændring medførte en reduktion i dækningen for guld, sølv og smykker fra 250.000 kr. til 203.380 kr. Selskabet fandt dette påfaldende i forhold til det anmeldte omfang af stjålne smykker.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand og argumenter: Klageren ønsker at få udbetalt den erstatningssum, som taksatoren oprindeligt vurderede (545.981,81 kr.). Klageren anfører, at selskabets afgørelse er baseret på indicier og skøn, og at selskabet har mistænkeliggjort klagerens økonomiske situation og levestandard. Klageren oplyser, at mange af de stjålne effekter var af ældre dato eller arvestykker, og at flere kvitteringer blev stjålet under indbruddet. Klageren fastholder, at de har fremsendt billeddokumentation samt kvitteringer/kontoudtog for størstedelen af de stjålne genstande, og at taksatoren efterfølgende har modtaget alle kvitteringer fysisk. Klageren er uforstående over for selskabets mistænkeliggørelse af deres økonomi, da de har sparet op og lever i en lejebolig, hvilket muliggør køb af dyre genstande.

Selskabets påstand og argumenter: Selskabet fastholder sin skønsmæssige erstatningsudbetaling på 180.429,54 kr. De begrunder dette med manglende fornøden dokumentation for størstedelen af de anmeldte indbogenstande. Selskabet anfører, at omstændighederne ved indbruddet, omfanget og karakteren af de anmeldte genstande, samt efteranmeldelsen af betydelige værdier, har givet grundlag for at stille skærpede krav til dokumentation. Selskabet påpeger, at en betydelig andel af de anmeldte genstande mangler dokumentation, og at de øvrige primært er dokumenteret ved fotos, screendumps fra hjemmesider samt utydelige eller tildækkede kvitteringer. Selskabet har også lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret sin økonomiske formåen til at foretage de anseelige indkøb af dyre indbogenstande, og at klagerens selskab ikke har genereret overskud siden stiftelsen. Selskabet henviser til Ankenævnet for Forsikrings tidligere kendelser vedrørende dokumentationskrav.