Afvisning af sag om skimmelsvamp i strøgulvskonstruktion: Uklarhed om dækningsberettiget årsag og nævneværdig nedsættelse af brugbarhed

Denne sag vedrører en tvist mellem en forsikringstager (Klager) og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) om dækning under en ejerskifteforsikring af skimmelvækst i gulvkonstruktionen i en ejendom opført i 1962. Klager anmeldte lugtgener og mulig skjult skimmel kort efter overtagelse.

Klagerens påstand og dokumentation

Klageren fik foretaget undersøgelser, som konkluderede, at der var uacceptable høje niveauer af skimmelsvamp på terrændækket under strøgulvet. Hovedårsagen blev vurderet til at være opstigende grundfugt, som var forværret af konstruktionens overisolering (100 mm i stedet for de anbefalede 50 mm, jf. datidens bygningsforskrifter). Rådgiveren argumenterede for, at den mangelfulde fugtspærre (PE-folie) ikke sluttede tæt mod væggene, hvilket tillod skimmelsporer at påvirke indeklimaet, uagtet at en udtaget luftprøve kun viste lav forekomst af skimmelsvampe (Penicillium sp.).

"Overisoleringen af terrændækket har været en sekundær skadesårsag, som har forværret skimmelsvampeforekomsterne. Jf. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), må der erfaringsmæssigt kun være op til 50 mm isolering under strøgvulvskonstruktioner, når der ikke er isoleringslag under betondækket."

Klageren fastholdt, at lugtgenerne og den veldokumenterede skimmelvækst under gulvet nedsatte boligens brugbarhed nævneværdigt, og at der var tale om en konstruktionsmæssig fejl.

Selskabets afvisning og modargumenter

DBF afviste dækning og henviste til, at opstigende grundfugt er et almindeligt fænomen i bygninger af den alder og konstruktion, og derfor ikke udgør en dækningsberettiget skade.

DBF fremhævede, at den lave forekomst af skimmel i beboelsesrummene (luftprøven) ikke udgjorde et massivt skimmelangreb. Selskabet anførte desuden, at luftprøverne var utroværdige, da de var taget efter, at der var udført destruktive indgreb (åbninger) i gulvet. Desuden påpegede DBF, at skimmelforekomsten ligeså godt kunne stamme fra andre udækkede skadesårsager, som enten var kendte og anført i tilstandsrapporten (pkt. 14 og 16 – ved badekar og gulvafløb) eller var opstået efter overtagelsen (skimmel under køleskab) jf. forsikringsbetingelsernes undtagelsesbestemmelser.

Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde bevist, at der forelå en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, ud over de forhold der allerede var anført i tilstandsrapporten.

Nævnet kan ikke afgøre sagen, og klagegebyret tilbagebetales.

Nævnet bemærkede indledningsvis, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at der på overtagelsestidspunktet forelå en skade eller nærliggende risiko for skade. Ifølge Ankenævnets faste praksis er dækning for skimmelsvamp betinget af, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettigende skadesårsag, der er usædvanlig for konstruktionen, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt.