Search for a command to run...
Dato
8. oktober 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Retshjælp
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Aros
Dokument
Sagen omhandler klagerens anmodning om retshjælpsdækning fra Aros Forsikring til at anlægge retssag mod selskabet selv. Tvisten udsprang af Aros Forsikrings afvisning af at udbetale méngodtgørelse under klagerens ulykkesforsikring efter en trafikulykke i 2020. Denne materielle sag var tidligere blevet afgjort af Ankenævnet for Forsikring (sag 100.596), som gav selskabet medhold baseret på hovedårsagslæren og forudbestående ryglidelser.
Klagerens advokat påstod, at der forelå et rimeligt grundlag for at føre retssagen, hvilket var en betingelse for retshjælpsdækning, jf. forsikringsvilkårenes pkt. 3.2.
Klageren argumenterede for, at sagen var medicinsk kompleks og krævede sagkyndig vurdering fra Retslægerådet, som Ankenævnet ikke besad. Dette blev understøttet af udtalelser fra selskabets egne lægekonsulenter, som beskrev sagen som "medicinsk meget svær".
Desuden henviste klageren til, at andre forsikringsselskaber — både en ansvarsforsikringsgiver og et andet ulykkesforsikringsselskab — havde udbetalt erstatning svarende til 40 % i mén, hvilket indikerede en årsagssammenhæng.
Aros Forsikring fastholdt, at der ikke var rimelig grund til at indbringe sagen for domstolene. Selskabet fremhævede, at den materielle sag var afgjort af et enigt nævn, og at klageren ikke havde fremlagt ny dokumentation, der sandsynliggjorde, at en domstol ville nå et andet resultat.
Selskabet påpegede, at sammenligninger med afgørelser truffet under Erstatningsansvarsloven (EAL) eller Arbejdsskadesikringsloven var irrelevante, da de baseredes på andre bevisbyrde- og erstatningsretlige principper (såsom sårbarhedsprincippet), i modsætning til den private ulykkesforsikring, der opererer med hovedårsagslæren og en sammenligning med en forud rask krop.
Selskabet hævdede også, at der manglede en konkret og aktuel tvist, da klageren ikke havde benyttet muligheden for at indhente en vejledende udtalelse om méngraden fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
Klageren anførte, at selskabet optrådte i en dobbeltrolle og havde et alvorligt habilitetsproblem, idet den samme advokat, der afviste ulykkesforsikringskravet, også behandlede retshjælpsafslaget. Selskabet svarede, at de for at imødekomme klagerens bekymring havde videregivet nævnssagen til en medarbejder, der ikke havde været involveret i ulykkessagen.
Ankenævnet for Forsikring bestemte, at klageren ikke fik medhold i klagen over afslaget på retshjælpsdækning.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, idet den afgørende betingelse om rimelig grund til at føre sagen ikke var opfyldt.
Nævnet lagde vægt på udfaldet af den tidligere ankenævnssag (AK 100.596) og på, at klageren ikke havde præsenteret nye oplysninger eller beviser, der gav anledning til at antage, at en retssag ville føre til et for klageren gunstigt resultat.
Ankenævnet bemærkede, at det var kritisabelt, at selskabet havde ladet retshjælpsforsikringskravet behandle af en medarbejder, der tidligere havde afvist dækning i henhold til ulykkesforsikringen. Nævnet fastslog, at dette var i strid med Bekendtgørelse om retshjælpsforsikring § 4, stk. 1, nr. 1.
Nævnet konkluderede dog, at denne overtrædelse af habilitetsreglerne ikke kunne føre til et andet resultat i sagen, da den materielle betingelse om rimelig grund til proces manglede.
2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte
Klageren søger retshjælpsdækning fra LB Forsikring A/S til en retssag vedrørende en ulykkesforsikringssag. Klageren pådrog sig et brud på venstre skulder i december 2017, og LB Forsikring A/S fastsatte méngraden til 8%, hvilket var under forsikringens dækningsgrænse på 10%.
Sagen blev forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som i flere vejledende udtalelser fastholdt méngraden på 8%. AES vurderede, at en påvist forværring af bevægeligheden ikke kunne tilskrives skaden, da bruddet ikke gik ind i leddet, og at klagerens tiltagende Parkinson's sygdom var uden relation til uheldet.
Klageren indbragte tidligere méngradsfastsættelsen for Ankenævnet for Forsikring (sag 97824), som i august 2022 ikke fandt grundlag for at kritisere LB Forsikring A/S's afgørelse. Nævnet lagde vægt på AES's udtalelser og forsikringsbetingelsernes krav om årsagssammenhæng.
LB Forsikring A/S har afvist retshjælpsdækning med den begrundelse, at der ikke er rimelig grund til at føre retssagen, jf. retshjælpsvilkårenes punkt 3.2 og 7. Selskabet henviste til den tidligere ankenævnskendelse og anførte, at klageren ikke havde fremlagt nye oplysninger, der sandsynliggjorde et andet resultat ved domstolene.
Klageren har via sin advokat anført, at der er rimelig grund til at føre sagen. Dette blev begrundet med påstande om to forskellige brud, at marvsømmet gik igennem skulderleddet, og en neurologisk lægeudtalelse af 27. januar 2023, der anførte, at lokaliseret muskelsvind og kraftnedsættelse ikke kunne tilskrives Parkinsons sygdom. LB Forsikring A/S bestred disse faktuelle anbringender med henvisning til egne lægesagkyndige udtalelser, der fastholdt, at der var tale om ét brud, og at marvsømmet ikke gik gennem skulderleddet. Selskabet anførte desuden, at de fremlagte oplysninger ikke ændrede vurderingen af méngraden til mindst 10%.
Klageren har en retshjælpsforsikring hos LB Forsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist at give tilsagn om re...
Læs mereKlageren havde en retshjælpsforsikring i GF-Forsikring A/S og klagede over selskabets afslag på at give forhåndstilsagn ...
Lov om ændring af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem)
