Afbestilling af grupperejse grundet fasters sygdom: Dækning og erstatningsansvar for lang sagsbehandlingstid

Denne sag vedrører en tvist mellem en forsikringstager (Klageren) og Tryg Forsikring A/S om dækning for afbestilling af en rejse samt spørgsmålet om erstatningsansvar som følge af angiveligt langsom sagsbehandling.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren skulle på grupperejse med sin onkel og faster, men rejsen, der skulle påbegyndes den 5. marts 2025, måtte aflyses grundet fasterens akutte sygdom. Onklen indgav den oprindelige skadesanmeldelse for alle tre den 24. februar 2025 under onklens/fasterens årsrejseforsikring. Klageren, der boede separat, havde en rejseforsikring via sit kreditkort.

Selskabet oplyste onklen den 3. marts 2025, at kun onklens og fasterens andel var dækket (60.956 kr.), og at Klageren skulle anmelde sin andel (23.804 kr.) under sin egen kortforsikring. Klageren anmeldte kravet den 4. marts 2025, dagen før afrejse.

Parternes hovedpåstande

Klagerens position: Klageren krævede dækning for sin andel af rejsen (23.804 kr.). Hans primære argument var, at selskabets afdeling for kortforsikring over en længere periode (fra 24. februar til 19. marts) havde lovet daglig afklaring inden for få dage. Klageren mente, at den langsommelige og misvisende kommunikation fratog ham muligheden for at tage stilling til, om han kunne rejse alene og foretage ombookninger, og dermed ifaldt selskabet erstatningsansvar.

Selskabets position: Selskabet afviste dækning under Klagerens kortforsikring, da fasteren faldt uden for den dækningsberettigede personkreds nævnt i forsikringsbetingelsernes punkt 14.1.2. De fastholdt, at sagsbehandlingen var rimelig, idet:

• Klageren anmeldte først sin egen sag dagen før afrejse.
• Selskabet måtte d. 14. marts og d. 17. marts 2025 rykke Klageren for oplysning om relationen til den syge, som Klageren først afklarede d. 27. marts 2025 (Faster).
• Endelig afgørelse (31. marts 2025) blev truffet blot fire dage efter, sagen var fuldt belyst.

Selskabet påpegede desuden, at Klageren i sin anmeldelse havde udtalt, at han ikke kunne rejse alene, hvilket gjorde hans efterfølgende erstatningskrav til en efterrationalisering. Selskabet henviste desuden til, at den maksimale frist for udbetaling af forsikringsydelsen er reguleret af Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet gav ikke Klageren medhold.

Afvisning af dækningskravet

Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at afvise at yde dækning. Rejsen blev afbestilt på grund af fasterens sygdom, og ifølge forsikringsbetingelsernes punkter 14.1.1 og 14.1.2 var sygdom hos en faster ikke en dækningsberettigende årsag for Klagerens rejseforsikring.