Påbud om korrekt håndtering og emballering af mineraluldsaffald ved nedrivningsarbejde

Sagsøgers påstande (Rockwool A/S)

Rockwool A/S, der producerer stenuldsisolering, hævdede, at Papiruld Danmark havde fremsat vildledende påstande, der var i strid med Markedsføringsloven § 3 (god markedsføringsskik) og bestemmelserne om sammenlignende reklame i Markedsføringsloven § 22, stk. 1.

Rockwool anførte specifikt, at følgende udsagn var urigtige:

• Påstand A: "Papiruld er op til 40% mere klimavenligt end traditionel isolering (stenuld)."
• Påstand B: "Ved brand forsinker Papiruld spredningen mere effektivt end mineraluld."

Rockwool krævede, at Papiruld Danmark øjeblikkeligt skulle ophøre med brugen af disse udsagn, og at de skulle betale en erstatning for tabt omsætning og goodwill. Rockwool mente, at den manglende dokumentation for påstandene skadede deres omdømme og skabte unødig tvivl hos forbrugerne om deres produkters kvalitet.

Sagsøgtes argumenter (Papiruld Danmark)

Papiruld Danmark fastholdt, at deres markedsføring var lovlig. De henviste til tekniske rapporter og livscyklusanalyser (LCA) foretaget af et uafhængigt institut, der ifølge dem dokumenterede de miljømæssige fordele ved genbrugspapir frem for udvinding af stenmaterialer. Sagsøgte argumenterede, at de havde overholdt kravene til dokumentation i henhold til Markedsføringsloven § 22, stk. 1, og at sammenligningen var objektiv.

Sagsøgte udtalte, at: "De fremlagte LCA-data viser en klar reduktion i CO2-aftrykket, hvilket fuldt ud understøtter påstanden om 40% mere klimavenlighed. Påstandene er således ikke vildledende, men faktabaserede."

Rettens fokus

Retten fokuserede på, hvorvidt Sagsøgte havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de absolutte påstande, særligt i lyset af, at sammenligningen vedrørte komplekse tekniske og miljømæssige parametre.

• Miljøpåstand A: Retten fandt, at den LCA, Sagsøgte henviste til, var baseret på specifikke antagelser, der ikke dækkede hele produktets livscyklus på en måde, der berettigede en generel, udokumenteret påstand om 40% fordel for alle Rockwool-produkter i markedsføringen.
• Brandsikkerhedspåstand B: Retten fandt, at Sagsøgtes dokumentation vedrørende brandhæmning var baseret på mindre standardiserede testmetoder, som ikke kunne sidestilles med de formelle, europæiske brandklassificeringer, der er gældende for mineraluldsisolering. Dette gjorde påstanden vildledende, da den skabte et forkert indtryk af en objektiv overlegenhed.

Retten vurderede, at begge påstande var i strid med kravene til dokumentation og objektivitet i sammenlignende reklame.