Pilot får godkendt fradrag for kørsel mellem tysk lejlighed og lufthavn, men nægtes fradrag for udokumenterede flyrejser, med efterfølgende fordeling af fradrag efter MAP-aftale.

Sagen omhandler en klagers (pilot) ret til befordringsfradrag i indkomstårene 2015 og 2016. Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, men arbejdede som pilot med base i en tysk lufthavn og lejede i den forbindelse en lejlighed i Tyskland.

Klageren søgte fradrag for to typer befordring:

1. Faktiske udgifter til fly- og færgebilletter mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i Tyskland, herunder skønnede udgifter for manglende dokumentation.
2. Standardiseret fradrag for kørsel (50 km tur/retur) mellem den lejede lejlighed i Tyskland og baselufthavnen på arbejdsdage.

Skattestyrelsen havde kun godkendt fradrag for de dokumenterede faktiske udgifter til fly/færge (hhv. 7.912 kr. og 2.965 kr. for 2015 og 2016) og afviste fradrag for den skønnede transport og den daglige transport mellem lejligheden og arbejdspladsen i Tyskland.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at det skønnede antal rejser mellem Danmark og Tyskland kunne sandsynliggøres via arbejdsplaner, og at den daglige befordring (50 km) mellem den lejede bolig og arbejdspladsen i Tyskland klart berettigede til standardiseret befordringsfradrag efter Ligningsloven § 9 C, stk. 1, uden skærpet bevisbyrde.

Landsskatterettens vurdering af faktiske udgifter

Landsskatteretten fastholdt, at bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler skatteyderen jf. bl.a. SKM2004.162.HR. I mangel af dokumentation – som f.eks. billetter og betalingsbeviser – kunne der ikke godkendes yderligere fradrag for fly- eller færgetransport udover det beløb, Skattestyrelsen allerede havde godkendt. Retten afviste desuden fradrag for billetter, der vedrørte rejser foretaget under klagerens friperioder, da de ikke var i forbindelse med arbejde.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afvisning af fradrag for skønnede flyudgifter, men ændrede afgørelsen, idet klageren blev anset for berettiget til standardiseret befordringsfradrag for kørslen mellem den lejede lejlighed i Tyskland og baselufthavnen.

Landsskatteretten lagde klagerens oplysninger om antal arbejdsdage til grund (120 dage i 2015 og 129 dage i 2016) og befordringsafstanden på 50 km tur/retur (26 km fradragsberettiget). Fradraget blev beregnet ud fra kilometersatserne for de respektive år:

• 2015: 26 km x 2,05 kr. x 120 dage = 6.396 kr.
• 2016: 26 km x 1,99 kr. x 129 dage = 6.674 kr.