Ny bekendtgørelse om energi- og klimasyn: Skærpede krav og nye tærskler for virksomheder

• Udkast til ny bekendtgørelse erstatter den gældende fra juni 2024 og forventes at træde i kraft den 11. oktober 2025.
• Kravet om klimasyn kobles nu direkte til virksomhedens CO2-udledning (over 570 ton/år) i stedet for kun energiforbrug.
• Opgørelsen af energiforbrug præciseres, så kun forbrug, hvor virksomheden er slutkunde, tæller med.
• Der indføres mulighed for at opfylde forpligtelser gennem kontrakter om energimæssig ydeevne.
• Virksomheder med energiforbrug over 85 TJ/år skal have et certificeret energiledelsessystem, mens de over 10 TJ/år skal udføre energisyn.
• Myndighedsopgaven med at godkende energi- og klimasynseksperter delegeres fra Energistyrelsen til Teknologisk Institut.
• Der åbnes for branchespecifikke godkendelser af virksomheder, der udfører energi- og klimasyn.
• Ændringerne forventes samlet set at medføre administrative lettelser for erhvervslivet.

3. Målrettet krav om klimasyn: Kravet om klimasyn bliver mere målrettet. Hvor det tidligere var koblet til energiforbrug, er det nu direkte forbundet med virksomhedens CO2-udledning. Dette sikrer, at virksomheder med høje udledninger, men potentielt lavere energiforbrug, også omfattes.

4. Nye undtagelses- og opfyldelsesmuligheder:

• Der indføres mulighed for, at virksomheder kan opfylde deres forpligtelser ved at indgå kontrakter om energimæssig ydeevne.
• En certificeret energigennemgang kan give virksomheder undtagelse fra kravene om energi- og klimasyn.

5. Godkendelse af eksperter og delegation: Myndighedsansvaret for at godkende virksomheder, der udfører energi- og klimasyn, delegeres fra Energistyrelsen til Teknologisk Institut. Dette inkluderer også en ny mulighed for at godkende virksomheder til at udføre syn inden for specifikke brancher.

Administrative konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at de samlede ændringer vil medføre nettolettelser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser forventes derfor ikke at overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr.

Dette lovforslag har til formål at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet (det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv) i dansk lovgivning. Direktivet er en del af EU's "Fit For 55"-pakke, der skal bidrage til at opfylde EU's klimamålsætning om 55 pct. CO2-reduktioner i 2030. Lovforslaget medfører ændringer i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om Ledningsejerregistret. De primære ændringer omhandler energieffektivitet i den offentlige sektor, forbrugerrettigheder på varme- og køleområdet, krav til varme- og kølesektoren samt anvendelse af princippet om "energieffektivitet først".

Ændringer i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

• Rådet for Energieffektiv Omstilling: Rådets opgaver udvides til at rådgive regeringen om energieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herunder aktiviteter der prioriterer lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde. Ministeren kan pålægge rådet at rådgive nationale, regionale og lokale beslutningstagere om disse aktiviteter.
• Offentlige udbud: Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ordregivende myndigheders og enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner. Dette inkluderer krav om energieffektivitet, anvendelse af princippet om "energieffektivitet først", vurdering af langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne og offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af kontrakter i Tenders Electronic Daily (TED).
• Offentlige bygninger og energiforbrug: Bemyndigelsen til at fastsætte regler for offentlige institutioner m.v. udvides til at omfatte bygninger, anlæg og udstyr, som de bruger, udover dem de ejer eller lejer. Nye bemyndigelser giver mulighed for at fastsætte regler om:
  • Hensyntagen til CO2-emissioner i investeringer og aktiviteter.
  • Fastsættelse af energieffektivitetsforanstaltninger i planer.
  • Gennemførelse af høring over planer med energieffektivitetsforanstaltninger.
  • Afbødning af væsentlige negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for sårbare grupper.
  • Indberetning af oplysninger om energi- og vandforbrug samt offentliggørelse heraf.
• Princippet om "energieffektivitet først": En ny bestemmelse giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der i forbindelse med planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger skal foretages vurdering af energieffektivitetsløsninger i overensstemmelse med dette princip.
• Sårbare grupper: Ministeren kan fastsætte regler om definitioner og indikatorer for lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer i alment boligbyggeri, samt regler om aktiviteter til fremme af energieffektivitet, der prioriterer disse grupper.
• Administrative bestemmelser: Regler om tilsyn, påbud og gebyrer samles i et nyt kapitel for at tydeliggøre lovens struktur.

Ændringer i lov om fjernkøling

• Kommunale planer for køleforsyning: Kommunalbestyrelsen pålægges at udarbejde en plan for køleforsyningen i kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. Ministeren kan fastsætte regler om planernes indhold, interessentinddragelse og gennemførelsesforanstaltninger.
• Energieffektive systemer: Ministeren fastsætter regler for, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal overholde for at være effektivt. Operatører af systemer, der ikke opfylder kriterierne, skal udarbejde en plan for at opnå effektivitet.
• Cost-benefit-analyser: Ministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme, herunder for hvilke anlæg (f.eks. industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre) analyserne skal udarbejdes, deres indhold og godkendelse. Der fastsættes også regler om indsamling og offentliggørelse af disse oplysninger.
• Forbrugerrettigheder: Fjernkølingskunder får ret til en kontrakt med deres fjernkølingsleverandør, og ministeren fastsætter regler om kontraktens indhold, vilkår, deling af oplysninger og salgs- og betalingsmetoder.

Ændringer i lov om varmeforsyning

• Energieffektive systemer: Ministeren fastsætter regler for, hvilke kriterier et fjernvarmesystem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være opfyldt. Operatører af ineffektive systemer skal udarbejde en plan herfor.
• Cost-benefit-analyser: Ministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme, herunder for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre. Der fastsættes også regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for genvinding af overskudsvarme.
• Forbrugerrettigheder: Varmedistributionsvirksomheder skal indgå kontrakt med forbrugerne, og ministeren fastsætter regler om forbrugernes ret til en kontrakt, herunder om ansvar, indhold, vilkår og betalingsmetoder. Der indføres også tilsyn og påbudsmulighed for at sikre overholdelse af disse regler.

Ændringer i lov om fremme af energibesparelser i bygninger

• Offentlige bygninger: Bemyndigelsen til at fastsætte regler om indberetning af energi- og vandforbrug udvides til at omfatte detaljerede forbrugstal og oplysninger om bygninger, herunder renoveringer. Ministeren kan også fastsætte regler om indhentning og offentliggørelse af disse oplysninger. Bemyndigelser vedrørende energikrav i offentlige udbud af bygninger flyttes til lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Ændringer i lov om elforsyning og lov om gasforsyning

• Princippet om "energieffektivitet først": Ministeren kan fastsætte regler om transmissions- og netvirksomheders (elforsyning) samt transmissionsselskabers, systemoperatørers og distributionsselskabers (gasforsyning) anvendelse af princippet om "energieffektivitet først" i forbindelse med deres net-/systemplanlægning, -udvikling og større investeringsbeslutninger. Dette gælder også for Forsyningstilsynets anvendelse af princippet i forbindelse med dets opgaver og tilsyn.

Ændringer i lov om Ledningsejerregistret

• En teknisk rettelse foretages i en henvisning vedrørende straf for manglende forespørgsel om ledningsoplysninger.

Ikrafttrædelse

Lovforslagets § 7 (ændring af LER-loven) træder i kraft den 1. juli 2025. Lovforslagets §§ 1-6 (implementering af energieffektivitetsdirektivet) træder i kraft den 11. oktober 2025, i overensstemmelse med direktivets implementeringsfrist. Eksisterende regler udstedt i medfør af de ændrede bestemmelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.