Godkendelse af befordringsfradrag og fradrag for obligatoriske tyske sociale bidrag for pilot med fuld skattepligt til Danmark

Sagen omhandler to hovedspørgsmål for en pilot, der var fuldt skattepligtig til Danmark, men havde fast base og lejet lejlighed i Tyskland: omfanget af befordringsfradrag og fradrag for obligatoriske tyske sociale bidrag. Beskatningsretten til lønindkomsten var delt 10% til Danmark og 90% til Tyskland i henhold til en MAP-aftale.

Befordringsfradrag

Klageren søgte fradrag for transport mellem bopæl i Danmark og arbejdsplads i Tyskland (rutefly) og mellem lejlighed i Tyskland og baselufthavn. Skattestyrelsen havde oprindeligt kun godkendt 334 kr. baseret på to fremlagte flybilletter.

Landsskatteretten (LSR) fastslog, at fradrag for flyrejser kun kunne godkendes for dokumenterede faktiske udgifter, jf. Ligningsloven § 9 C. Klageren fremlagde yderligere dokumentation, hvilket førte til godkendelse af i alt 4.395 kr. i faktiske udgifter (334 kr. oprindeligt godkendt + 4.061 kr. yderligere dokumenteret).

Derudover godkendte LSR standardiseret befordringsfradrag for 117 arbejdsdage mellem den lejede lejlighed i Tyskland og baselufthavnen. Baseret på en daglig kørsel på 50 km tur/retur godkendtes et fradrag på 5.871 kr. (117 dage x 26 km x 1,93 kr./km).

Det samlede befordringsfradrag blev dermed forhøjet til 10.266 kr.

Fradrag for social sikring

Klageren var omfattet af tysk obligatorisk social sikring, dokumenteret ved A1-erklæring, og havde ret til fradrag efter Ligningsloven § 8 M, stk. 2.

LSR fandt, at fradraget skulle opgøres som klagerens faktiske obligatoriske bidrag (Arbeitnehmeranteil) fratrukket de skattefrie arbejdsgivertilskud. Dette resulterede i et nettoklientbidrag på 12.419,64 EUR. Dette beløb, omregnet til 92.385 kr., blev godkendt som fradrag. Skattestyrelsen havde tidligere godkendt 125.680 kr., da de ikke havde fratrukket arbejdsgivertilskuddet.

Fordeling af fradrag

Begge fradrag, som ikke kunne henføres til enten den danske eller udenlandske indkomst, skulle fordeles forholdsmæssigt i henhold til Ligningsloven § 33 F, stk. 2 i overensstemmelse med MAP-aftalen (10% til dansk skattepligtig indkomst og 90% til tysk skattepligtig indkomst).

Landsskatteretten forhøjede klagerens samlede fradrag fra de oprindeligt godkendte beløb og traf afgørelse om de korrekte beløb og fordeling: