Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et selskab, der driver vikarbureau inden for servicebranchen, som blev nægtet fradrag for en udgift på 144.000 kr. til udvikling af en webshop. Udgiften var faktureret fra [virksomhed1] ApS og vedrørte specifikt etablering af webshoppen [virksomhed3].dk.
Skattestyrelsen fandt, at udgiften var selskabet uvedkommende, da webshoppen tilhørte et andet selskab, [virksomhed3] ApS, som solgte legetøj. Dette selskab var ejet af den ene af de to kapitalejere i klagerselskabet. Da klagerselskabets formål var at levere serviceydelser som rengøring og opvask, var der ingen driftsmæssig sammenhæng mellem udgiften til webshoppen og selskabets indkomsterhvervelse.
Selskabet fremlagde en faktura som dokumentation for udgiften:
| Udstedt | Fakturanr. | Beskrivelse | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
|---|---|---|---|---|---|
| 30.11.2021 | F2021-[...] | Salg af virksomheds webshop [virksomhed3].dk, arbejdsløn og rådgivning | 144.000 kr. | 36.000 kr. |
| 180.000 kr. |
Selskabet argumenterede oprindeligt bredt imod Skattestyrelsens afgørelse, men indsnævrede senere klagen til kun at omfatte denne specifikke post, da der ikke kunne fremskaffes yderligere dokumentation for de øvrige punkter i sagen.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Retten lagde vægt på, at der i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem en afholdt udgift og selskabets indkomsterhvervelse. Bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget, påhviler selskabet.
Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at udgiften på 144.000 kr. til [virksomhed1] ApS var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i klagerselskabet. Fakturaen angav tydeligt, at ydelserne vedrørte webshoppen for [virksomhed3] ApS, som var et særskilt selskab med et andet forretningsformål (salg af legetøj) og ejet af en af klagers kapitalejere. Klagerselskabet var derfor ikke den rette omkostningsbærer, og udgiften blev anset for at være selskabet uvedkommende. Fradrag blev derfor med rette nægtet.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.

Sagen omhandlede en selvstændig konsulentvirksomhed, [virksomhed1] v/[person1], der klagede over SKATs forhøjelse af moms og skatteansættelse for indkomståret 2012. SKAT havde forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med 15.954 kr. og den skattepligtige indkomst med 109.949 kr., primært på grund af manglende dokumentation, private udgifter eller udgifter, der vedrørte andre selskaber ejet af indehaveren.
Virksomheden havde fratrukket udgifter under kategorierne ”Direkte omkostninger”, ”Konsulentbistand m/moms” og ”EDB-udgifter”. SKAT anførte, at flere af de bogførte udgifter ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, var af privat karakter, eller vedrørte andre selskaber, således at [virksomhed1] ikke var den rette omkostningsbærer. SKAT henviste til for fradragsret for driftsomkostninger og for momsfradrag.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
Klageren fastholdt, at alle udgifter var erhvervsmæssige og dokumenterede, og anmodede om genoptagelse af skatte- og momsafgørelsen. Klageren fremlagde yderligere dokumentation, herunder egne udstedte fakturaer, for at sandsynliggøre den erhvervsmæssige tilknytning af udgifterne.

Sagen omhandler et selskabs klage over SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for indgående moms i afgiftsperiodern...
Læs mere
Sagen omhandler et selskabs ret til fradrag for købsmoms for en række udgifter i perioden 1. oktober 2017 til 31. decemb...
Læs mere