Den manglende enstemmighed i Rådet om Rumæniens fulde Schengen-tiltrædelse er ikke en anfægtelig retsakt

Dette er en kendelse fra EU-Domstolen (Sjette Afdeling), der afviser en appel anlagt af Răzvan-Eugen Nicolescu, Exclusive Car Trading SRL og Asociația pentru Energie Curată și Combaterea Schimbărilor Climatice (appellanterne) mod Rettens kendelse af 26. oktober 2023, hvorved appellanternes annullationssøgsmål blev afvist som åbenbart uantageligt.

Sagen drejer sig om Rådet for Den Europæiske Unions manglende vedtagelse af et forslag til afgørelse om fuld anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Rumænien. Rådet konstaterede den 8. december 2022, at forslag nr. 15218/22 ikke kunne vedtages, da den nødvendige enstemmighed blandt medlemsstaternes regeringer ikke blev opnået.

Appellanterne havde argumenteret for, at denne manglende vedtagelse – den 'omtvistede handling' – udgjorde en retsakt, der kunne gøres til genstand for et annullationssøgsmål i henhold til artikel 263 TEUF, idet Rumænien allerede havde opfyldt de tekniske kriterier for tiltrædelse siden 2011.

Baggrund og Retsstilling

• Rumænien tiltrådte EU i 2007, og tiltrædelsesaktens artikel 4, stk. 2, fastsætter, at fuld anvendelse af Schengenreglerne først finder sted, når Rådet har truffet afgørelse herom med enstemmighed blandt de berørte medlemsstater.
• Schengenevalueringsprocedurerne, der fastslog, at Rumænien opfyldte de tekniske betingelser, blev afsluttet i 2011.
• Retten afviste oprindeligt søgsmålet med den begrundelse, at den manglende enstemmighed betød, at der ikke var truffet en bindende afgørelse i henhold til artikel 4, stk. 2, og dermed ikke forelå en anfægtelig retsakt.

Domstolen forkastede appellen i sin helhed som åbenbart ugrundet og stadfæstede Rettens konklusion om, at den manglende enstemmighed i Rådet ikke udgjorde en anfægtelig retsakt i henhold til artikel 263 TEUF.

Domstolens begrundelse

Domstolen understregede, at for at en institutions handling kan anfægtes, skal den tilsigte at have retligt bindende virkninger, der væsentligt ændrer sagsøgerens retsstilling. Den omtvistede handling – konstateringen af, at enstemmighed ikke blev opnået – havde ikke denne bindende virkning:

• Rådets handling bestod udelukkende i at konstatere, at forslaget ikke blev vedtaget, hvilket ikke er en endelig afgørelse. Den proceduremæssige betingelse om enstemmighed er et ufravigeligt krav i tiltrædelsesaktens artikel 4, stk. 2.
• Domstolen fastslog, at proceduren ikke var afsluttet, og at Rådet fortsat havde mulighed for at genoptage behandlingen af forslaget eller fremsætte et nyt forslag. Handlingen var derfor ikke endelig og bindende.

Domstolen afviste desuden appellanternes subsidiære anbringende om, at Rådets handling skulle sidestilles med en stiltiende afvisning: