Forskelsbehandling af tidsbegrænsede landbrugsarbejdere ved beregning af socialsikringsbidrag: Strid med EU’s rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Sagerne C-212/24, C-226/24 og C-227/24 vedrører tre tvister mellem italienske arbejdsgivere (L.T. s.s., A.M. og XXX) og det nationale institut for social sikring (INPS) om beregningen af socialsikringsbidrag for landbrugsarbejdere med tidsbegrænset ansættelse. Striden opstod, efter at INPS krævede supplerende bidrag, idet de mente, at arbejdsgiverne havde beregnet bidragene forkert ved kun at tage højde for de faktisk udførte arbejdstimer.

De centrale tvister drejer sig om, hvorvidt national lovgivning, som fortolket af den øverste nationale domstol (Corte suprema di cassazione), behandler tidsbegrænsede landbrugsarbejdere ringere end fastansatte, og om dette strider mod princippet om ikke-diskrimination i Rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse (bilag til direktiv 1999/70/EF).

Ulighed i National Praksis

Den relevante nationale kollektive overenskomst (CCNT) fastsætter to forskellige beregningsmetoder for løn og dermed socialsikringsbidrag:

• Fastansatte landbrugsarbejdere: Løn og bidrag beregnes ud fra en fast daglig arbejdstid på 6,5 timer (eller 39 timer om ugen), uanset de faktisk udførte timer.
• Tidsbegrænsede landbrugsarbejdere: Løn og bidrag beregnes udelukkende på grundlag af de faktisk udførte daglige arbejdstimer.

Den forelæggende ret, Corte d’appello di Firenze, var i tvivl om, hvorvidt denne forskel, som medfører en lavere socialsikringsydelse for tidsbegrænsede arbejdere, var forenelig med EU-retten, idet den anså fastansatte og tidsbegrænsede arbejdere, der udfører samme eller lignende arbejde, for at være i en sammenlignelig situation.

Domstolen fastslog, at Rammeaftalens § 4, stk. 1, er til hinder for en national praksis, der forskelsbehandler tidsbegrænsede landbrugsarbejdere i forhold til fastansatte, når det gælder beregningen af socialsikringsbidrag.

Domstolen bekræftede indledningsvis, at de omtvistede socialsikringsbidrag – forudsat at de finansierer ydelser fra en erhvervstilknyttet social sikringsordning og er tæt knyttet til lønnen – falder ind under begrebet "ansættelsesvilkår" i Rammeaftalens § 4, stk. 1 (præmis 47).

Mindre Gunstig Behandling

Domstolen fandt, at der forelå en mindre gunstig behandling af landbrugsarbejdere med tidsbegrænset ansættelse (præmis 51). Mens fastansatte i praksis er sikret socialsikringsbidrag baseret på en fast daglig arbejdstid på 6,5 timer, selv for ikke-udførte arbejdstimer, er denne mulighed udelukket for tidsbegrænsede arbejdere, hvis bidragsgrundlag udelukkende er de faktisk udførte timer.

Ingen Objektiv Begrundelse