Forbrugeres ret til at suspendere betalinger på valutalån mod bank under afvikling (Direktiv 93/13 og BRRD)

OF, EI og RI, som forbrugere, indgik i 2007 en aftale om lån mod pant i fast ejendom med Getin Noble Bank S.A. Lånet var indekseret efter schweiziske franc (CHF), og vilkårene for konvertering og afdrag blev ensidigt fastsat af banken – vilkår der efter forbrugernes opfattelse og den forelæggende rets umiddelbare vurdering var urimelige i henhold til direktiv 93/13/EØF.

Forbrugerne anlagde sag ved Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa, Polen) med påstand om, at låneaftalen skulle erklæres ugyldig, og anmodede samtidig om foreløbige beskyttelsesforanstaltninger (interim measures), herunder suspension af de månedlige afdragsbetalinger, indtil sagens afgørelse forelå.

Sagens særlige omstændigheder

Da retssagen verserede, blev Getin Noble Bank S.A. undergivet en afviklingsprocedure (resolution) af Bankgarantifonden i henhold til direktiv 2014/59/EU (BRRD), hvor broinstitutværktøjet blev anvendt. Størstedelen af bankens aktiver og forpligtelser blev overført til det nye broinstitut (VELO Bank S.A.).

Væsentligt for sagen er, at de omtvistede låneaftaler – herunder fordringerne hidrørende fra CHF-lånene – specifikt blev udelukket fra denne overførsel og forblev i den resterende del af Getin Noble Bank, som skulle likvideres efter almindelige insolvensregler.

Den forelæggende ret var i tvivl, fordi polsk national lovgivning (artikel 135 i lov om bankgarantifonden) forbød nationale retsinstanser at anordne beskyttelsesforanstaltninger mod et institut under igangværende afvikling, hvilket potentielt undergravede forbrugerens ret til effektiv retsbeskyttelse under direktiv 93/13/EØF.

Domstolen fastslog, at artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF, sammenholdt med effektivitetsprincippet, er til hinder for en national lovgivning, som automatisk og generelt afviser en forbrugers anmodning om beskyttelsesforanstaltninger alene med den begrundelse, at den bank, aftalen er indgået med, er under afvikling.

Domstolens ræsonnement

Domstolen understregede, at hvis der foreligger tilstrækkelige indicier for, at en låneaftale er ugyldig på grund af urimelige vilkår, skal den nationale domstol have beføjelse til at anordne egnede beskyttelsesforanstaltninger for at sikre den fulde virkning af den endelige afgørelse.

• Suspension af betalingsforpligtelser er nødvendig for at undgå, at forbrugeren under retssagen betaler beløb, der overstiger det faktisk skyldige, hvilket ellers ville resultere i en utilstrækkelig erstatningsmæssig beskyttelse.
• Domstolen fandt, at direktiv 2014/59/EU (BRRD) ikke kan begrunde en sådan generel afvisning, da låneaftalerne var forblevet i den resterende del af instituttet under afvikling – ikke i broinstituttet. I dette tilfælde er de primære mål om finansiel stabilitet allerede opfyldt, og proceduremæssige hændelser vedrørende de resterende, ikke-overførte aktiver kan ikke skade afviklingsproceduren.