Search for a command to run...
Dato
8. maj 2019
Emner
Konkurskarantæne, Ledelsesansvar, Bogføring, Skattegæld
Dokument
Parter
v/ Boris K. Frederiksen
v/ Morten Arup Neergaard
Dommer
Relaterede love
Sagen omhandlede et krav om konkurskarantæne nedlagt af kurator mod den tidligere direktør for Virksomhed ApS 1 (herefter "Sagsøgte"). Selskabet, der beskæftigede sig med autoreparation og udlejning af biler, blev taget under konkursbehandling den 9. januar 2018 med fristdag den 13. november 2017. Kurator gjorde gældende, at Sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og burde pålægges konkurskarantæne i 3 år.
Kurators argumenter: Kurator baserede kravet på en række forhold, som samlet set blev betegnet som groft uforsvarlige:
Kurator anførte: "Det gøres på baggrund heraf gældende, at Sagsøgte har forsømt bogføringslovens §§ 6-10... hvilket må anses for groft uforsvarlig forretningsførelse."
Sagsøgtes argumenter: Sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært en kortere karantæneperiode. Sagsøgte argumenterede for:
Der blev afgivet forklaring af Sagsøgte samt vidneforklaring af selskabets bogholder. Bogholderen forklarede, at der blev bogført elektronisk, men kurator havde aldrig fået adgang til dette materiale. Retten fandt det bevist, at opbevaringen af bogføringsmaterialet i en container på en opsagt plads ikke levede op til kravene om sikker opbevaring.
| Emne | Detaljer |
|---|---|
| Konkursdato | 9. januar 2018 |
| Fristdag | 13. november 2017 |
| Krav fra SKAT | Ca. 2.230.000 kr. |
| Sagens kerne | Konkurskarantæne jf. Konkursloven § 157 |
Sø- og Handelsretten fandt, at betingelserne for at pålægge konkurskarantæne var opfyldt, jf. Konkursloven § 157.
Rettens begrundelse: Retten lagde vægt på følgende forhold:
Retten udtalte: "På denne baggrund finder retten efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, at Sagsøgte har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og han derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed."
Resultat: Sagsøgte blev pålagt konkurskarantæne. Perioden blev dog fastsat til 2 år (i stedet for de normale 3 år) under henvisning til sagsbehandlingstiden på ca. 16 måneder fra konkursdekretets afsigelse, jf. Konkursloven § 158, stk. 1. Sagsøgte skulle desuden betale sagens omkostninger.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle

Sagen vedrørte et omfattende erstatningskrav rejst af konkursboet efter selskabet X under konkurs (repræsenteret ved bobestyrer) mod selskabets tidligere ledelse, der var repræsenteret ved det sagsøgte selskab X (i denne kontekst anset som den ansvarlige ledelse eller nærtstående part).
Konkursboet gjorde gældende, at sagsøgte havde foretaget dispositioner i månederne op til konkursdekretet, som enten var i strid med god selskabsledelse, eller som kunne omstødes efter Konkursloven. Konkursboet krævede erstatning for tab påført kreditorerne som følge af uforsvarlig drift i insolvenstidspunktet samt omstødelse af specifikke betalinger til relaterede selskaber.
Konkursboets primære anbringender var:
To hoveddispositioner var genstand for kravet:
| Disposition | Beløb (DKK) | Konkursboets påstand |
|---|---|---|
| Overførsel A | 850.000 | Omstødelig betaling af gammel gæld |
| Gældseftergivelse B | 1.200.000 | Værdiforringende disposition i insolvensperioden |
Sagsøgte påstod frifindelse. Advokaten argumenterede for, at de handlinger, der førte til tabet, var foretaget i et legitimt, omend mislykket, forsøg på at restrukturere og redde virksomheden. Sagsøgte hævdede, at de på betalingstidspunktet havde en reel forventning om, at yderligere kapital ville blive tilført, og at betalingerne (herunder Overførsel A) var nødvendige for at holde driften i gang og undgå øjeblikkelig standsning, hvilket ville have resulteret i et endnu større tab for kreditorfællesskabet. Endvidere blev det bestridt, at sagsøgte havde den fornødne subjektive viden om insolvens, der er et krav for omstødelse efter Konkursloven § 74.
Sagsøgte anførte, at "Disposition A var en forudsætning for en nødvendig leverance, som kunne have vendt selskabets negative udvikling, og den var derfor ikke foretaget med utilbørlig hensigt."

Sagen omhandlede et erstatningskrav rejst af Sagsøger X, en softwareudviklingsvirksomhed, mod Sagsøgte XX, en tidligere ...
Læs mere
Sagen angik et krav fra Sagsøger, **X under konkurs** (repræsenteret ved kurator), mod Sagsøgte, **X** (tidligere direkt...