Pressenævnet frifinder OLFI for kritik af artikel om Forsvarets bådekøb

Sagen omhandler en klage fra selskabet [Klager] over en artikel bragt på nyhedssitet olfi.dk i oktober 2021. Artiklen beskriver et forløb omkring indkøbet af to hurtiggående motorbåde (RHIB’er) til Frømandskorpset, som ifølge mediets oplysninger var ramt af tekniske problemer, havarier og forsinkelser.

Sagens faktiske omstændigheder

I 2018 indgik Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) en kontrakt med [Klager] om levering af to 11 meter lange både til en samlet værdi af 27 mio. kr. Bådene blev fysisk leveret i februar 2019. Ifølge [Klager] var leverancen fejlfri og blev godkendt af FMI. Efter leveringen skulle FMI selv forestå installationen af militært udstyr som sensorer og våbensystemer.

Tvist om garanti og vedligeholdelse

Kernen i klagen er artiklens beskrivelse af garantiperioden og de efterfølgende omkostninger. OLFI skrev, at en begrænset garantiperiode betød, at FMI selv måtte betale regninger for at få bådene klar i en periode på 15 måneder. [Klager] anførte, at der ikke var nogen årsagssammenhæng mellem garantiens udløb og udgifterne, da sidstnævnte vedrørte planlagte tilkøb af services og udstyr, som ikke var omfattet af den oprindelige basiskontrakt.

Klagepunkter og parternes argumenter

[Klager] klagede over følgende forhold:

• Ukorrekte oplysninger: At artiklen gav indtryk af, at forsvaret betalte for fejlretning, som burde have været dækket af garantien.
• Manglende berigtigelse: At OLFI nægtede at rette formuleringen trods henvendelse.
• Kildekritik: At mediet baserede sine oplysninger på anonyme kilder fra Frømandskorpset uden tilstrækkelig research.
• Vinkling: At artiklen som helhed efterlod et urigtigt billede af [Klager] som leverandør af mangelfuldt materiel.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af OLFI for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet vurderede, at mediets dækning og kildeanvendelse holdt sig inden for rammerne af Medieansvarsloven.

Vurdering af de konkrete udsagn

Nævnet bemærkede, at formuleringen om garantiens betydning for FMI's udgifter fremstod som mediets subjektive vurdering af aftaleforholdet. Selvom formuleringen kunne have været mere præcis, fandt nævnet ikke, at der var tale om en væsentlig fejl, der krævede kritik eller berigtigelse, særligt fordi de faktiske forhold omkring garantiens udløb var præciseret i artiklen.