Pressenævnet frifinder Frihedsbrevet for kritiske artikler om ejendomsmatadors forretningsmetoder og rockerforbindelser

Sagen udspringer af en række artikler bragt af netavisen Frihedsbrevet i december 2021, som omhandlede en markant aalborgensisk ejendomsmatador og hans selskaber. Artiklerne fokuserede på klagernes rolle som storsponsor for Socialdemokratiet og rejste alvorlig kritik af deres forretningsførelse.

Frihedsbrevet beskrev i artiklerne, hvordan klagerens virksomheder angiveligt benyttede en forretningsmodel, der efterlod en lang række underentreprenører med ubetalte regninger for millioner af kroner. Mediet baserede disse oplysninger på interne dokumenter, herunder en kreditorliste, samt interviews med over ti personer, der hævdede at have penge i klemme. Derudover blev det fremhævet, at der gentagne gange var konstateret illegale arbejdere på klagernes byggepladser, hvilket havde ført til konflikter med fagforeningen 3F.

En central del af dækningen omhandlede desuden et påstået samarbejde mellem klagerens selskaber og en præsident for en lokal Hells Angels-afdeling, der via sin entreprenørvirksomhed skulle have udført arbejde på flere af byggeprojekterne. Mediet drog i artiklerne paralleller til filmen "The Wolf of Wall Street" og stillede spørgsmålstegn ved, om et regeringsparti burde modtage donationer fra en aktør med sådanne forbindelser.

Klagerne anførte over for Pressenævnet, at:

• Artiklerne indeholdt faktuelt forkerte og udokumenterede påstande.
• Den anvendte kreditorliste var forældet og tilvejebragt på uretmæssig vis.
• Der ikke eksisterede et direkte samarbejde med den navngivne rockerpræsident.
• Vinklingen var en bevidst smædekampagne med det formål at miskreditere klagerne personligt og erhvervsmæssigt.
• Frihedsbrevet uberettiget havde afvist at slette artiklerne efterfølgende.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Frihedsbrevet for tilsidesættelse af god presseskik i medfør af Medieansvarsloven § 34.

Rettens vurdering af faktiske oplysninger

Nævnet vurderede, at de mest centrale punkter i artiklerne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold:

• Byggepladser og illegale arbejdere: Da klagerne var bygherrer, var det ikke i strid med god presseskik at omtale pladserne som "hans", og oplysningerne om illegal arbejdskraft blev anset for dokumenterede via tidligere medieomtale og myndighedsrapporter.
• Kreditorforhold og interne lister: Nævnet fandt, at mediets brug af interne dokumenter og anonyme kilder var acceptabel, da emnet havde væsentlig offentlig interesse. Det blev vægtet højt, at klagerne var blevet forelagt beskyldningerne og havde fået deres afvisning medtaget i artiklerne.