Search for a command to run...
Dato
8. april 2022
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20220937925
Dokument
Relaterede love
En partiformand og advokat indbragte en klage over en artikel i Ekstra Bladet med titlen ”[Klager] gift med [Den drabsdømte]s ekskæreste”. Sagen opstod i kølvandet på, at klageren var blevet gift på et tidspunkt, hvor han mødte omfattende medieomtale vedrørende sin adfærd på sociale platforme. Artiklen beskrev klagerens hustru som en person, der tidligere havde haft et tæt forhold til en livstidsdømt morder og havde medvirket i flere tv-produktioner.
Klageren anførte, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og krænkede privatlivets fred. Han gjorde gældende, at hustruen aldrig havde været ”kæreste” med den dømte morder, da de to aldrig havde mødtes fysisk. Derudover mente klageren, at artiklen udgjorde en utilbørlig krænkelse af privatlivet, da parret på bryllupsdagen specifikt havde anmodet om, at hustruens identitet ikke blev offentliggjort.
Ekstra Bladet afviste klagen og argumenterede for, at oplysningerne havde væsentlig almen interesse. Mediet påpegede følgende:
| Tema | Klagers synspunkt | Mediets synspunkt |
|---|---|---|
| Relation til dømte | Ikke kærester (intet fysisk møde) | Dokumenteret i tv-udsendelser og interviews |
| Privatliv | Krænkende og uden almen interesse | Offentlige personer og politisk kontekst |
| Identifikation | Ønskede fuld diskretion | Hustruen var allerede en kendt person i medierne |
Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet i sagen. Nævnet traf sin afgørelse baseret på en vurdering af de presseetiske regler i Medieansvarsloven § 34, stk. 1.
Nævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for at betegne hustruen som ”ekskæreste”. Begrundelsen var, at hun i flere offentlige sammenhænge selv havde beskrevet en dyb kærlighedsrelation, udvekslet kærlighedserklæringer og endda talt om forlovelse med den drabsdømte. At parret ikke havde mødtes fysisk, ændrede ikke på, at betegnelsen var faktuelt velfunderet i mediets research.
For så vidt angår privatlivets fred, lagde nævnet vægt på følgende:
Da hustruen desuden ikke blev identificeret med navn i artiklen, og hendes ansigt var sløret på billederne, vurderede nævnet, at Medieansvarsloven § 34, stk. 1 om god presseskik ikke var overtrådt.
2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte
Sagen drejer sig om en klage fra en kendt tv-vært over en artikel og forside i ugebladet SE OG HØR fra december 2015. Journalistikken fokuserede på klagerens romantiske relationer og fortid under overskrifter som 'MÆND PÅ STRIBE' og 'BESAT AF MÆND'. Artiklen var i høj grad baseret på et genoptryk af citater fra et tidligere interview, som klageren havde givet til ugebladet Femina næsten et år tidligere.
Klageren anførte, at SE OG HØR havde taget citaterne ud af kontekst og skabt en fortælling, der ikke var dækning for i de oprindelige udtalelser. Et centralt punkt i klagen var desuden ugebladets fremgangsmåde ved indhentning af kommentarer. SE OG HØR havde sendt en kortfattet e-mail med en svarfrist på blot to timer, hvilket klageren mente var utilstrækkeligt til at forholde sig til de konkrete påstande i artiklen.
| Klagepunkt | Klagers synspunkt |
|---|---|
| Forelæggelse | Ukonkret henvendelse og for kort svarfrist |
| Overskrifter | Manglende dækning i artiklens indhold |
| Privatliv | Krænkende omtale af personlige relationer |
SE OG HØR forsvarede artiklen med, at klageren er en offentlig person, der selv har åbnet for sit privatliv i tidligere interviews. Bladet mente, at de anvendte overskrifter var journalistiske stramninger med fuld dækning i de citater, klageren tidligere var kommet med.
Sagen omhandler en klage fra to ægtefæller, der begge afsoner langvarige fængselsstraffe for drab. Klagen vedrører en fo...
Læs mereSagen vedrører en klage over Ekstra Bladets dækning af et pressemøde i februar 2016, hvor en tidligere skibsinspektør fr...
