Search for a command to run...
Dato
8. april 2019
Emner
Konkurskarantæne, Reel ledelse, Bogføring, Selskabsret, Skatteunddragelse
Dokument
Parter
v/ Michael Serring
v/ Morten Arup Neergaard
v/ Peter Ruhr
Dommer
Sagen omhandlede konkurskarantæne i forbindelse med konkursen af Virksomhed ApS 1, der drev restaurationsvirksomhed. Kurator nedlagde påstand om, at både den registrerede direktør (Sgt.1) og en person, der ikke var formelt registreret i ledelsen (Sgt.2), skulle pålægges konkurskarantæne i 3 år grundet groft uforsvarlig forretningsførelse.
Selskabet blev taget under konkursbehandling den 24. august 2017. Sgt.1 var registreret som direktør i en periode på ca. 3 måneder i foråret 2017, mens Sgt.2 var direktør i moderselskabet, men ikke formelt registreret i det konkursramte selskab. Kurator gjorde gældende, at Sgt.2 reelt fungerede som den daglige leder. Driften i selskabet var præget af væsentlige uregelmæssigheder:
Kurator argumenterede for, at begge sagsøgte havde handlet groft uforsvarligt ved at tilsidesætte bogførings- og skattelovgivningen samt ved at tømme selskabet for værdier.
Sgt.1 påstod frifindelse med henvisning til, at han kun var en "stråmand" uden reelle beføjelser, og at han handlede efter instruks fra Sgt.2. Han anførte, at han forsøgte at fratræde som direktør, da han opdagede uregelmæssighederne.
Sgt.2 påstod frifindelse og anførte, at han hverken var formel eller reel leder, men blot investor/ejer af moderselskabet. Han hævdede, at Sgt.1 havde stjålet selskabets midler via kontanthævningerne, og havde derfor politianmeldt denne.
Sø- og Handelsretten fandt, at betingelserne for konkurskarantæne var opfyldt for begge sagsøgte, dog nedsat til 2 år grundet sagsbehandlingstiden.
Retten fastslog, at Sgt.2, uanset manglende registrering, havde udøvet en direktørs beføjelser. Dette blev baseret på vidneforklaringer fra ansatte, der opfattede ham som chefen, samt hans involvering i ansættelser, vagtplaner og myndighedskontakt.
Retten udtalte: "Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder retten det dog godtgjort, at Sgt.2 har deltaget i ledelsen for selskabet i den for konkurskarantæne relevante periode, idet han reelt faktisk har udøvet en direktørs beføjelser i selskabet."
Retten fandt ham ansvarlig for den manglende bogføring, skatteunddragelsen og den uberettigede overdragelse af aktiver til 0 kr., som forringede kreditorernes stilling.
Vedrørende Sgt.1 (Registreret direktør): Retten fandt Sgt.1 ansvarlig for overtrædelserne i sin periode som direktør. Retten lagde vægt på, at han havde foretaget de dokumenterede kontanthævninger, som medvirkede til at tømme selskabet.
Retten udtalte: "Retten må derfor lægge til grund, at de foretagne hævninger har medvirket til at tømme selskabet for midler. Disse midler er således ikke kommet selskabets kreditorer til gode..."
Begge blev pålagt konkurskarantæne i 2 år.
Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandlede kurator i boet efter X under konkurss krav om omstødelse af en række betalinger, som X havde foretaget til sagsøgte XX i perioden tæt op til fristdagen. Kurator gjorde gældende, at betalingerne, som samlet set udgjorde 400.000 kr., var sket på et tidspunkt, hvor X var insolvent, og at betalingerne var usædvanlige, og dermed kunne omstødes i medfør af Konkursloven § 64, stk. 1.
Kurator argumenterede for, at betalingerne udgjorde en begunstigelse af XX frem for de øvrige kreditorer. Kurator fremhævede følgende faktorer:
XX påstod frifindelse og bestred, at betingelserne for omstødelse var opfyldt. De hævdede, at betalingerne var sket som led i den almindelige forretningsgang og dækkede fakturerede ydelser, der var leveret i den pågældende periode. XX fastholdt, at de handlede i god tro og ikke havde konkret viden om X’s insolvens.
Retten foretog en konkret vurdering af de to primære betalinger, Betaling A og Betaling B, i forhold til Konkursloven § 64, stk. 1. Retten lagde vægt på transaktionens karakter og sagsøgtes kendskab eller burde-kendskab til X's vanskeligheder.
Retten udtalte, at "timingen og det pludselige opgør af den ældre gældspost (Betaling A) faldt uden for rammerne af almindelig forretningsdrift. I lyset af den tætte relation mellem X og XX, burde XX have indset, at betalingen var til skade for boets øvrige kreditorer."
Retten konkluderede, at Betaling A opfyldte betingelserne for omstødelse, men at Betaling B på 150.000 kr. kunne anses som en sædvanlig betaling for nyligt leverede ydelser, hvorfor ond tro ikke kunne bevises i relation til denne del af kravet.
Sagen angik et krav fra konkursboet B-336-17X (repræsenteret ved kurator) mod sagsøgte, xx, om omstødelse af to betaling...
Læs mereSagen vedrørte et omfattende erstatningskrav rejst af konkursboet efter selskabet **X under konkurs** (repræsenteret ved...
