Pressenævnet afviser genoptagelse af sag om Sundhedspolitisk Tidsskrifts dækning af vaccineforskning

Sagen vedrører en anmodning fra tre forskere om at få genoptaget en klagesag mod Sundhedspolitisk Tidsskrift. Sagens kerne er en artikel publiceret i april 2023, hvori mediets dækning af forskernes studie om bivirkninger ved Pfizer-vacciner blev kritiseret af flere eksperter. Artiklen anvendte i sin oprindelige form overskriften "Eksperter: Forskning af bivirkninger af Pfizer-vaccine er bevidst vildledende".

Forskerne rejste en række klagepunkter mod mediet:

• Injurierende påstande: Brugen af termer som "bevidst vildledende" og "pseudovidenskab" blev anset for at være uden sagligt fundament og skadelig for forskernes omdømme.
• Kildevalg: Klagerne mente, at de anvendte kilder fra Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut (SSI) var inhabile parter, da forskernes studie indirekte kritiserede disse myndigheders arbejde.
• Journalistisk habilitet: Der blev peget på korrespondance mellem journalisten og kilderne, som ifølge klagerne viste, at mediet var forudindtaget før offentliggørelsen.
• Kontakt til videnskabeligt tidsskrift: Klagerne lagde særlig vægt på, at Sundhedspolitisk Tidsskrift aktivt havde kontaktet det videnskabelige tidsskrift European Journal of Clinical Investigation (EJCI) med en anmodning om at få trukket forskernes artikel tilbage.

Klagerne argumenterede for, at mediets handlemåde over for EJCI gjorde dem til en aktiv part i sagen fremfor en uvildig observatør, hvilket de opfattede som et forsøg på karaktermord.

Pressenævnet har afvist anmodningen om at genoptage behandlingen af sagen. Nævnet fastholder sin oprindelige afgørelse om, at Sundhedspolitisk Tidsskrift ikke har tilsidesat god presseskik i medfør af Medieansvarsloven § 34.

Nævnets begrundelse for afslag

Nævnet vurderede, at betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt, da der hverken forelå nye væsentlige oplysninger eller sagsbehandlingsfejl. De centrale punkter i afgørelsen var:

• Subjektive vurderinger: Formuleringer som "bevidst vildledende pseudovidenskab" blev betragtet som mediets subjektive opsummering af kildernes kritik og forskernes egen pressemeddelelse. Nævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for disse vurderinger i artiklens samlede kontekst.
• Gennemsigtighed om kilder: Mediet havde korrekt oplyst kildernes ansættelsesforhold og titler, hvilket gav læserne grundlag for selv at vurdere deres uvildighed.