Erstatning til ofre for voldsforbrydelser: EU-retten er til hinder for national 'kaskadeordning', der automatisk udelukker forældre og søskende ved manddrab

Denne sag om præjudiciel forelæggelse fra Tribunale Ordinario di Venezia omhandler fortolkningen af Rådets direktiv 2004/80/EF om erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser, særligt i relation til statslig erstatning til nærtstående familiemedlemmer (indirekte ofre) i tilfælde af manddrab.

Sagen blev anlagt af forældrene, søsteren og børnene til en person, der blev dræbt i Italien. Gerningsmanden var insolvent, hvilket aktiverede den italienske stats forpligtelse til at udbetale erstatning fra en solidaritetsfond i henhold til national lov (lov nr. 122/2016).

Den italienske lovgivning anvendte en restriktiv "kaskade"-ordning baseret på arverækkefølgen. Denne ordning indebar, at forældre og søskende automatisk blev udelukket fra statslig erstatning, hvis den afdøde efterlod sig børn og en efterlevende ægtefælle. Dette gjaldt, selvom en straffedomstol havde anerkendt forældrenes og søsterens skader og tildelt dem betydelige civile erstatningsbeløb for deres lidelser.

Centrale spørgsmål til Domstolen

Den forelæggende ret spurgte Domstolen, om denne automatiske udelukkelse af visse nærtstående familiemedlemmer, uanset deres anerkendte skade, var forenelig med artikel 12, stk. 2, i direktiv 2004/80/EF, som kræver, at der ydes en "rimelig og passende erstatning til ofre".

Domstolen måtte først afgøre, om nærtstående familiemedlemmer, som forældre og søskende, overhovedet er omfattet af begrebet "ofre" i direktivets forstand. Derefter undersøgte Domstolen, om den nationale "kaskadeordning" levede op til kravet om rimelig og passende erstatning.

Domstolen fastslog, at artikel 12, stk. 2, i direktiv 2004/80/EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der fastsætter en erstatningsordning for forsætlige voldsforbrydelser, hvorefter:

• Den afdøde persons forældres ret til erstatning er betinget af, at den afdøde person ikke efterlader sig en efterlevende ægtefælle eller børn.
• Den afdøde persons søskendes ret til erstatning er betinget af, at forældrene ikke længere er i live.

Begrundelse for afgørelsen

Domstolen præciserede, at begrebet "ofre" i artikel 12, stk. 2, i tilfælde af manddrab skal omfatte de nærtstående familiemedlemmer (indirekte ofre), der har lidt skade som følge af forbrydelsen. En modsatrettet fortolkning ville fratage direktivet dets effektive virkning, da de alvorligste voldsforbrydelser (med døden til følge) ellers ville være udelukket fra erstatningsordningen.

Medlemsstaterne har skønsmargen til at fastsætte ordninger, der ikke nødvendigvis sikrer fuld erstatning, men erstatningen skal dog være "rimelig og passende".