Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Polen, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Jarukaitis
Sagen vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polens Øverste Domstol), sat med en enkelt dommer (T.S.), i forbindelse med en tvist mellem en række selskaber og formanden for konkurrence- og forbrugerbeskyttelsesmyndigheden angående pålagte bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne.
Den forelæggende dommer stillede spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 47 i Chartret om grundlæggende rettigheder, specifikt om, hvorvidt nationale procedurer for at teste dommeres uafhængighed og upartiskhed (den såkaldte 'uafhængigheds- og upartiskhedstest') var forenelige med EU-retten.
Imidlertid opstod der tvivl om selve anmodningens formalitet, idet selskabet C og Europa-Kommissionen anfægtede, om den forelæggende enedommer, T.S., kunne betragtes som en uafhængig og upartisk 'ret' i henhold til artikel 267 TEUF. Denne tvivl udsprang af dommerens udnævnelse, der skete efter indstilling fra Krajowa Rada Sądownictwa (det nationale domstolsråd, KRS) i dets nye sammensætning, selvom resolutionen vedrørende udnævnelsen senere blev annulleret af Polens øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny). Denne type udnævnelse var tidligere blevet kritiseret af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMRK) for at være i strid med grundlæggende nationale retsregler.
EU-Domstolen fastslår, at anmodningen om præjudiciel afgørelse skal afvises, da den forelæggende instans ikke udgør en 'ret' i henhold til artikel 267 TEUF. Domstolen konkluderer, at formodningen om, at Sąd Najwyższy opfylder kravene til uafhængighed og upartiskhed, er afkræftet i denne specifikke sag på grund af de systemiske mangler i dommerens udnævnelsesproces.
Domstolen bemærker, at de omstændigheder, der karakteriserede udnævnelsen af dommeren T.S. ved afdelingen for civile sager, er identiske med dem, der tidligere er blevet kritiseret i sager vedrørende dommere udnævnt til afdelingen for ekstraordinær prøvelse og offentlige sager (jf. dommen i sagen Krajowa Rada Sądownictwa).
Disse mangler er i sig selv tilstrækkelige til at skabe 'rimelig og alvorlig tvivl' hos borgerne om dommerens uafhængighed og upartiskhed, uanset hvilken specifik afdeling dommeren tilhører. De væsentlige uregelmæssigheder omfatter:
Domstolen understreger, at de systemiske tvivl primært vedrører den individuelle situation for den dommer, der indgiver anmodningen, og de uregelmæssigheder, der er begået i forbindelse med deres udnævnelse, og ikke disses placering i et bestemt dommerkollegium.
"Det forholder sig ikke desto mindre således, at de mangler, der har påvirket den proces, der førte til udnævnelsen af dommeren T.S. [...] er identiske med dem, der har påvirket proceduren for udnævnelse af dommerne ved afdelingen for ekstraordinær prøvelse og offentlige sager, og er i sig selv tilstrækkelige til at skabe rimelig og alvorlig tvivl hos borgerne om denne dommers uafhængighed og upartiskhed, selv om vedkommende er blevet udnævnt ved en afdeling, der ikke har de samme kendetegn som afdelingen for ekstraordinær prøvelse og offentlige sager."
Niels Fenger, der siden 2019 har været Folketingets Ombudsmand, er blevet udnævnt som dansk dommer ved EU-Domstolen. Niels Fenger afløser den nuværende danske dommer ved EU-Domstolen Lars Bay Larsen.

Dette traktatbrudssøgsmål, anlagt af Europa-Kommissionen og støttet af fem andre medlemsstater (Belgien, Danmark, Nederlandene, Finland og Sverige), vedrører en række polske lovændringer fra 2017 og 2018. Disse reformer reorganiserede det polske retsvæsen og indførte en ny og kontroversiel disciplinærordning for dommere, hvis forenelighed med EU-retten blev anfægtet. Kernen i sagen er, om de polske regler sikrer overholdelsen af retsstatens princip, dommernes uafhængighed og retten til effektiv retsbeskyttelse på områder omfattet af EU-retten (Artikel 19 TEU).
EU-Domstolen har annonceret, at der afsiges dom i annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet den 11. november 2025 kl. 9.00.*
De eksperter, der skal forestå udredningen om Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er nu udpeget, og arbejdet påbegyndes den 1. april 2025.
Kommissionen fremførte fem centrale klagepunkter mod Republikken Polen, idet de samlet set skaber en risiko for politisk kontrol med dommernes arbejde og en afskrækkende virkning over for dem, der skal fortolke EU-retten. De væsentligste klagepunkter var relateret til den nyoprettede Izba Dyscyplinarna (Disciplinærafdelingen) ved Højesteret, som har enekompetence i disciplinærsager mod dommere, og hvis medlemmer blev udpeget via en proces, der involverede det politisk omstrukturerede Nationale Råd for Retsvæsenet (KRS).

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Republikken Polen vedrørende uafhængigheden af disciplinærafdelingen ved Sąd Najwyżs...
Læs mereDette lovforslag har til formål at supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 om harmoniserede reg...
Læs mereLov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste