Afvisning af præjudiciel anmodning: Systemiske mangler i polsk dommers udnævnelsesprocedure undergraver status som uafhængig ret

Sagen vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polens Øverste Domstol), sat med en enkelt dommer (T.S.), i forbindelse med en tvist mellem en række selskaber og formanden for konkurrence- og forbrugerbeskyttelsesmyndigheden angående pålagte bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne.

Den forelæggende dommer stillede spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 47 i Chartret om grundlæggende rettigheder, specifikt om, hvorvidt nationale procedurer for at teste dommeres uafhængighed og upartiskhed (den såkaldte 'uafhængigheds- og upartiskhedstest') var forenelige med EU-retten.

Imidlertid opstod der tvivl om selve anmodningens formalitet, idet selskabet C og Europa-Kommissionen anfægtede, om den forelæggende enedommer, T.S., kunne betragtes som en uafhængig og upartisk 'ret' i henhold til artikel 267 TEUF. Denne tvivl udsprang af dommerens udnævnelse, der skete efter indstilling fra Krajowa Rada Sądownictwa (det nationale domstolsråd, KRS) i dets nye sammensætning, selvom resolutionen vedrørende udnævnelsen senere blev annulleret af Polens øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny). Denne type udnævnelse var tidligere blevet kritiseret af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMRK) for at være i strid med grundlæggende nationale retsregler.

Domstolens afvisning af præjudiciel anmodning

EU-Domstolen fastslår, at anmodningen om præjudiciel afgørelse skal afvises, da den forelæggende instans ikke udgør en 'ret' i henhold til artikel 267 TEUF. Domstolen konkluderer, at formodningen om, at Sąd Najwyższy opfylder kravene til uafhængighed og upartiskhed, er afkræftet i denne specifikke sag på grund af de systemiske mangler i dommerens udnævnelsesproces.

Domstolen bemærker, at de omstændigheder, der karakteriserede udnævnelsen af dommeren T.S. ved afdelingen for civile sager, er identiske med dem, der tidligere er blevet kritiseret i sager vedrørende dommere udnævnt til afdelingen for ekstraordinær prøvelse og offentlige sager (jf. dommen i sagen Krajowa Rada Sądownictwa).

Disse mangler er i sig selv tilstrækkelige til at skabe 'rimelig og alvorlig tvivl' hos borgerne om dommerens uafhængighed og upartiskhed, uanset hvilken specifik afdeling dommeren tilhører. De væsentlige uregelmæssigheder omfatter:

• Udnævnelsen skete på grundlag af en indstilling fra KRS i en ny sammensætning, der ikke frembød tilstrækkelige garantier for uafhængighed over for den lovgivende og den udøvende magt.
• Udnævnelsen blev gennemført, selvom den relevante KRS-resolution (nr. 330/2018) var blevet annulleret af Naczelny Sąd Administracyjny (Polens øverste forvaltningsdomstol).

Domstolen understreger, at de systemiske tvivl primært vedrører den individuelle situation for den dommer, der indgiver anmodningen, og de uregelmæssigheder, der er begået i forbindelse med deres udnævnelse, og ikke disses placering i et bestemt dommerkollegium.