Denne sag vedrører en kommerciel tvist mellem Morten Ernst (ME) og Thor Stadil (TS) om en overskudsdelingsaftale indgået i 2004 vedrørende det kinesiske selskab Suzhou Ovodon Egg Products Co. Ltd. (Ovodan). ME gjorde krav på 25% af det årlige overskud fra 2004 frem til aftalens skriftlige opsigelse i 2014, hvilket ME opgjorde til DKK 23,7 mio. (mest subsidiært). Sagen havde to hovedspørgsmål: 1) TS's personlige hæftelse og aftalens gyldighed/ophør, og 2) opgørelsen af det økonomiske krav.
1. Hæftelse, Opsigelse og Passivitet
Morten Ernsts (ME) synspunkter:
Aftalen, konciperet af TS, angav udtrykkeligt "Thor Stadil... samt de af Thor Stadil kontrollerede Selskaber" som aftalepart ("Stadil"). Ifølge ME indebar dette personlig, solidarisk hæftelse for TS, en uddannet advokat, som burde bære risikoen for uklarheder.
Aftalen var løbende, indtil den blev opsagt af Stadil (Aftalens § 6). ME afviste, at aftalen blev mundtligt opsagt i 2008 eller automatisk ophørte 31.12.2008, da den først blev skriftligt opsagt i september 2014.
ME bestred retsfortabende passivitet i perioden 2009-2014, da han i kraft af sit ansættelsesforhold i Stadil-koncernen var i et afhængighedsforhold. TS havde den ensidige handlepligt til at opsige aftalen og til at fremsende regnskaber. ME havde heller ikke anledning til at rejse krav, da opgørelserne frem til 2007 viste store akkumulerede underskud.
Thor Stadils (TS) synspunkter:
TS hæftede ikke personligt, og var derfor ikke rette sagsøgte (Retsplejeloven § 255, stk. 1). Kravet skulle rettes mod selskabet eller dets juridiske ejer (China Egg Products ApS), da TS ikke havde ejerandele i koncernen.
Aftalen var mundtligt opsagt i efteråret 2008 i overensstemmelse med den 5-årige periode nævnt i § 6. TS henviste til vidneforklaringer og Marianne Scheldes noteringer om aftalens ophør i 2008.
ME udviste retsfortabende passivitet ved ikke at reagere på udeblevne opgørelser efter 2008 eller på store forretningsmæssige ændringer, som f.eks. opkøbet af Taiyo Food i 2012.
2. Opgørelse af Betalingskravet
Parterne var uenige om flere beregningsprincipper:
Valuta: ME krævede DKK med årlig omregning (baseret på koncernregnskaber); TS krævede CNY (kinesiske Yuan), selskabets funktionelle valuta.
Finansiering (Aftalens § 2): TS hævdede, at 10% rente skulle beregnes på finansiering, herunder både lån og kapitalindskud (egenkapital). ME argumenterede for, at egenkapital ikke kunne forrentes årligt, da den forrentes via udbytte.
enhver
Taiyo Food: TS argumenterede for at inkludere resultater (underskud) fra opkøbet af ægpulverproducenten Taiyo Food, da det var en del af den planlagte fase 2-udvidelse i henhold til Aftalens § 1. ME krævede Taiyo undtaget, da ejerskabet formelt blev placeret i et andet Thornico-selskab (Thornico S.A., Uruguay), og ikke i Ovodan.
Lactosan (Ost): TS krævede, at overskud fra salg af ostepulver skulle fratrækkes, da det var en midlertidig aktivitet uden for Ovodans kerneægforretning. ME fastholdt, at overskuddet skulle inkluderes, da aktiviteten var integreret i Ovodans drift og regnskaber.
Andre omkostninger: TS ville fratrække udbytteskat fra 2013 (CNY 3,4 mio.), garantiprovision og rejseomkostninger afholdt i Danmark. ME bestred disse fradrag, da de enten var ejerforpligtelser (udbytteskat) eller udokumenterede.
Til brug for opgørelsen havde parterne i fællesskab anmodet Deloitte om at agere "regnemaskine" og udarbejde et omfattende notat (Deloitte-rapporten).
Thor Stadil frifindes for betalingskravet, men på grund af delt medhold i sagens hovedspørgsmål, ophæves sagsomkostningerne delvist.
Rettens Hovedpunkter
Hæftelse og Opsigelse:
Retten fastslår, at Thor Stadil hæfter personligt for aftalen, idet ordlyden ("Thor Stadil... samt de af Thor Stadil kontrollerede Selskaber") må forstås som en personlig forpligtelse. Han var derfor rette sagsøgte.
Retten fandt det ikke godtgjort, at aftalen blev opsagt mundtligt allerede i efteråret 2008, ligesom automatisk ophør afvises.
Retten afviste TS's påstand om, at ME havde udvist retsfortabende passivitet, navnlig henset til at TS havde formuleret aftalen, havde bestemmelsesretten i selskabet, og havde den ensidige handlepligt til at opsige aftalen (Aftalens § 4 og § 6). Kravet bestod således indtil den skriftlige opsigelse i 2014.
Opgørelse af Kravet:
Valuta: Opgørelsen skal foretages i den lokale valuta, CNY, da det er selskabets funktionelle valuta. Omregning til DKK skal først ske af det samlede akkumulerede resultat.
Finansiering: Retten gav TS medhold i, at 10% rentetilskrivning (Aftalens § 2) skal omfatte både lån og kapitalindskud ("enhver finansiering").
Taiyo Food: Resultaterne fra Taiyo Food (underskud) skal indgå i opgørelsen, da opkøbet var en del af den planlagte videreudvikling af Ovodan (Fase 2, Aftalens § 1).
Lactosan (Ost): Resultaterne fra ostepulver-aktiviteten skal indgå i opgørelsen, da de løbende indgik i Ovodans regnskaber.
Fradrag: Fradrag for garantiprovision (Rabobank), rejseomkostninger/løn og kinesisk udbytteskat fra 2013 afvises, da de enten var udokumenterede, ikke afholdt af selskabet, eller påhvilede ejeren (udbytteskat).
Endeligt Resultat:
Flertallet af dommerne fandt, at selvom Morten Ernsts hovedsynspunkter om hæftelse og opsigelse blev anerkendt, førte rettens afgørelser om beregningsprincipperne (især valg af CNY som valuta og inklusion af finansieringsrenter) til, at Morten Ernsts mest subsidiære påstand, når opgjort i CNY, resulterede i et negativt akkumuleret resultat. Der var således intet overskud at dele. Thor Stadil frifindes derfor for Morten Ernsts betalingskrav.
Sagsomkostninger:
Parterne bærer egne sagsomkostninger, men TS skal betale 75.000 kr. til ME til delvis dækning af retsafgifter, da ME fik medhold i sit hovedsynspunkt om gyldigheden af kravet mod TS personligt.
