Pressenævnet afviser anonymisering af "tys-tys-kilden" i historiske artikler om Se og Hør-sagen

Denne sag vedrører en anmodning fra en person, der i offentligheden blev kendt som ”tys-tys-kilden”, om at få anonymiseret eller afindekseret sit navn i ti artikler hos Berlingske. Artiklerne dækker efterspillet af Se og Hør-sagen, der anses for at være en af de mest omfattende medieskandaler i nyere dansk historie.

Sagens baggrund og de faktiske omstændigheder

Artiklerne blev publiceret i perioden fra september 2016 til februar 2020 på Berlingskes netavis. De omhandlede primært klagerens straffedom samt efterfølgende civile søgsmål om erstatning. Klageren var ansat som systemoperatør hos en IT-virksomhed, der udførte opgaver for PBS/Nets, og blev i 2016 idømt halvandet års ubetinget fængsel for ulovligt at have skaffet og solgt kreditkortoplysninger på kendte og kongelige personer til ugebladet Se og Hør.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren rettede henvendelse til Berlingske i december 2021 med et ønske om at få fjernet sit navn fra artiklerne. Hans væsentligste argumenter var:

• Erhvervsmæssig hindring: De digitale spor gør det særdeles vanskeligt at finde arbejde, da navnet fremgår ved enhver søgning.
• Personlig belastning: Han beskriver situationen som angstprovokerende og mener, at privatlivets fred bør vægte højere nu, hvor afsoningen er afsluttet.
• Præcedens hos andre medier: Klageren påpegede, at medier som Børsen, Politiken og Journalisten enten har anonymiseret ham eller aldrig har brugt hans navn.

Berlingskes afvisning og principielle holdning

Berlingske afviste anmodningen med henvisning til sagens historiske og samfundsmæssige betydning. Mediet argumenterede for, at det ville være en ”revisionistisk omskrivning” af historien at fjerne navnet på en af sagens hovedpersoner. De betonede, at klageren aktivt kompromitterede borgernes datasikkerhed og udnyttede sin betroede stilling, hvilket gør den fortsatte identifikation i artiklerne både rimelig og nødvendig af hensyn til den offentlige interesse.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at have afvist anmodningen om anonymisering eller afindeksering af artiklerne.

Nævnets vurdering og juridiske begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i de vejledende regler for god presseskik, specifikt punkt B. 8, som er knyttet til Medieansvarsloven § 34. Selvom oplysningerne om en fængselsstraf er af følsom karakter og belastende for klageren, vurderede nævnet, at hensynet til offentlighedens interesse vejede tungere.