Pålæg til rådgiver: Mangelfuld sikring af ergonomi og flugtveje i tunnelprojekt

• Ergonomiske forhold: Hvordan ansatte kan udføre arbejde og færdes i rør, hvor en voksen person ikke kan gå oprejst, og hvor pladsen er yderst begrænset.
• Flugtveje og redning: Manglende planlægning og beskrivelse af, hvordan evakuering og redning af tilskadekomne skulle finde sted i de lange, snævre rør.
• Rådgivningspligt over for bygherrer: Om rådgiveren havde informeret bygherrerne korrekt om deres pligter efter arbejdsmiljøloven, før projektet og de valgte rørdimensioner blev sendt til myndighedsgodkendelse.

Virksomheden anførte under sagen, at projektet stadig var under udarbejdelse, og at materialet derfor ikke var endeligt på tidspunktet for tilsynets vurdering.

Arbejdsmiljøklagenævnet stadfæstede Arbejdstilsynets afgørelse om påbud. Nævnet vurderede, at virksomheden som projekterende ikke havde sikret, at arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at dimensioneringen af tunnelrørene allerede var besluttet og fremsendt til godkendelse hos de relevante myndigheder, uden at der forelå en tilstrækkelig plan for de ansattes sikkerhed. Da voksne medarbejdere ikke kan stå oprejst i rør på 1,6 eller 1,8 meter, burde der allerede i projekteringsfasen foreligge en endelig plan for færden og arbejdsmiljø.

• Mangelfuld projektering: Virksomheden havde ikke foretaget studier af de ergonomiske forhold eller beskrevet redningsmuligheder, hvilket er et krav i projektfasen, jf. Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø § 6.
• Sikkerhedskrav: Nævnet understregede, at flugtveje skal holdes passable og føre direkte til sikkert område, hvilket ikke var godtgjort i projektet, jf. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 55, stk. 2.
• Svigt i rådgivningen: Virksomheden havde ikke opfyldt sin pligt til at oplyse bygherren om dennes forpligtelser i relation til de valgte dimensioner, jf. Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø § 11.

Afgørelsens konsekvens

Virksomheden skal inden fristen sikre, at projektmaterialet angiver løsninger, der gør det muligt at overholde reglerne om ergonomi samt flugt og redning, i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 33. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Belastende faktorer og arbejdsstillinger

Under tilsynet blev der konstateret flere faktorer, som potentielt forværrer den fysiske belastning for de ansatte:

• Arbejdsstillinger: Arbejdet udføres ofte med foroverbøjet ryg og asymmetriske vrid i ryggen.
• Håndteringsteknik: Visse løft foretages med én hånd, hvilket øger belastningen på ryggen betydeligt sammenlignet med to-håndsløft.
• Proceskrav: Spandene er varme, og materialet kræver hurtig og præcis håndtering for at undgå, at det stivner undervejs.

Parternes argumenter og juridiske spørgsmål

Virksomheden har i sin klage anført, at de faktiske løft foregår tættere på kroppen eller i underarmsafstand end først vurderet. De har desuden henvist til, at de har indkøbt en platformvogn til transport for at afhjælpe belastningen og er i dialog om yderligere tekniske tiltag som f.eks. hævbare arbejdsborde.

Det juridiske kernepunkt er, om den manuelle håndtering lever op til kravet om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Herunder skal det vurderes, om belastningerne er af en sådan karakter, at de udløser et krav om brug af autoriseret rådgivning.