Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en virksomhed, der modtog et strakspåbud efter et tilsynsbesøg, hvor Arbejdstilsynet observerede en mindreårig medarbejder i færd med at betjene en motoriseret rengøringsmaskine.
Ved et tilsynsbesøg i oktober 2023 blev det konstateret, at en 17-årig ansat ugentligt anvendte en motoriseret rengøringsmaskine. Der var tale om en maskintype, hvor operatøren sidder på maskinen under betjeningen. Arbejdstilsynet vurderede på den baggrund, at arbejdet var i strid med reglerne for unges sikkerhed.
Virksomheden har klaget over afgørelsen og anført, at reglerne efter deres opfattelse var overholdt. Virksomhedens primære argument var, at den 17-årige medarbejder er i besiddelse af et traktorkørekort. Virksomheden mente, at dette kørekort berettigede den unge til at føre maskinen, svarende til reglerne for visse andre tekniske hjælpemidler.
Sagen rejser væsentlige juridiske spørgsmål om:
Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets strakspåbud. Virksomheden skal straks sikre, at unge under 18 år ikke fungerer som førere eller operatører af motordrevne rengøringsmaskiner, som man sidder på.
Nævnet lagde afgørende vægt på, at ungebekendtgørelsen indeholder en liste over tekniske hjælpemidler, som unge under 18 år under ingen omstændigheder må beskæftige sig med som fører eller operatør.
I Ungebekendtgørelsen bilag 1, punkt 2d er motorredskaber, som man sidder på – herunder specifikt fejemaskiner og rengøringsmaskiner – eksplicit nævnt som forbudte for denne aldersgruppe.
Nævnet afviste virksomhedens argument om traktorkørekortet med følgende begrundelser:
| Maskintype | Omfattet af Bilag 1 (Forbudt) | Kan undtages ved kørekort? |
|---|---|---|
| Rengøringsmaskine (sidde-på) | Ja | Nej |
| Fejemaskine (sidde-på) | Ja | Nej |
| Traktor | Nej | Ja (hvis > 16 år) |
Afgørelsen er truffet i medfør af Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
Arbejdstilsynet præciserer reglerne for unges fritidsjob, så det er klart, at de gerne må arbejde som fejepersoner i nærheden af maskiner, når sikkerheden er i orden.
Formålet med dette lovforslag er at implementere EU-direktiv 2014/112 om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje. Selvom Danmark ikke har indre vandveje, er loven nødvendig for at sikre, at danske regler kan anvendes på danskejede fartøjer under udenlandsk flag, når de opererer på indre vandveje i andre EU-lande. Lovforslaget fastsætter detaljerede regler for arbejdstid, hvileperioder, pauser, beskyttelse af sæsonarbejdere og unge arbejdere, samt krav til helbredsundersøgelser og optegnelser over arbejdstid. Erhvervsministeriet, med Søfartsstyrelsen som ansvarlig for kontrol og håndhævelse, vil administrere loven.
Den 1. januar 2026 trådte en ny bekendtgørelse om unges arbejde i kraft. Den skal skabe flere muligheder for fritidsjob for unge.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter ophæver forbudslisten mod maskiner for at få flere unge i fritidsjob. Fra 2026 skal arbejdsgiverne selv vurdere sikkerheden ved brug af maskiner som græsslåmaskiner og gulvvaskere.
Loven finder anvendelse på mobile lønmodtagere på fartøjer, der erhvervsmæssigt transporterer gods eller passagerer på indre vandveje, forudsat at dansk lovgivning er aftalt at gælde for ansættelsesforholdet. Loven gælder ikke, hvis lønmodtageren er dækket af en kollektiv overenskomst, der sikrer tilsvarende rettigheder, eller hvis det skriftligt aftales, at lønmodtageren er sikret disse rettigheder i henhold til en gældende kollektiv overenskomst på virksomheden. Loven kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren. Erhvervsdrivende, der er ansat i deres egen virksomhed, anses ikke som lønmodtagere i henhold til lovforslaget.
Lovforslaget definerer centrale begreber som:
Den daglige arbejdstid er som udgangspunkt 8 timer pr. døgn. Arbejdstiden kan forlænges, såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer overholdes i løbet af en 12-måneders periode. For ansættelser af kortere varighed beregnes den maksimale arbejdstid forholdsmæssigt.
Den maksimale arbejdstid må ikke overstige 14 timer i løbet af en 24-timers periode eller 84 timer i løbet af en 7-dages periode. Hvis arbejdsplanen indeholder flere arbejdsdage end hviledage, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 72 timer i løbet af en 4-måneders periode. Arbejdstiden i natperioden (kl. 23.00-06.00) må ikke overstige 42 timer i løbet af en 7-dages periode.
En mobil lønmodtager må som udgangspunkt ikke have mere end 31 på hinanden følgende arbejdsdage. Hvis arbejdsplanen har samme antal arbejdsdage som hviledage, skal de tilsvarende hviledage tildeles umiddelbart efter arbejdsdagene. Minimumsantallet af hviledage, når der er flere arbejdsdage end hviledage, beregnes progressivt:
For mobile lønmodtagere, der udfører sæsonarbejde (maks. 9 på hinanden følgende måneder) på passagerfartøjer, er reglerne lempeligere. Arbejdstiden må ikke overskride 12 timer inden for en 24-timers periode og 72 timer inden for en 7-dages periode. De skal have godskrevet 0,2 hviledage pr. arbejdsdag og tildeles mindst to hviledage i løbet af hver periode på 31 dage.
Den mobile lønmodtager har ret til hvileperioder på mindst 10 timers hvile i en given 24-timers periode, hvoraf mindst 6 timer skal være uden afbrydelse. Desuden skal der være mindst 84 timers hvile i en 7-dages periode. Lønmodtageren må ikke arbejde mere end 6 timer i træk uden pauser.
For 16- eller 17-årige mobile lønmodtagere kan natarbejde (kl. 20-06) tillades, hvis det er berettiget for at nå uddannelsesmålet for et godkendt kursus, og der gives en passende kompenserende hvileperiode. Dette er en undtagelse fra Arbejdsmiljølovens generelle forbud mod natarbejde for unge.
Skibsføreren kan kræve, at den mobile lønmodtager arbejder i nødsituationer for at sikre fartøjets, besætningens eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at hjælpe andre i nød. I sådanne situationer kan bestemmelserne om arbejdstid og hviletid fraviges. Når den normale situation er genoprettet, skal den mobile lønmodtager, der har arbejdet i en planlagt hvileperiode, have tilstrækkelig hvile så hurtigt som muligt.
Mobile lønmodtagere har ret til et gratis årligt helbredseftersyn, med særlig vægt på symptomer relateret til arbejdsforholdene. Mobile lønmodtagere, der arbejder om natten og lider af helbredsproblemer på grund af natarbejde, skal så vidt muligt overføres til dagarbejde. Helbredseftersyn er omfattet af lægens tavshedspligt.
Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal registrere den daglige arbejds- og hvileperiode for hver enkelt lønmodtager. Disse optegnelser skal opbevares om bord på fartøjet mindst indtil slutningen af referenceperioden. Arbejdsgiveren og lønmodtageren skal hver måned kontrollere og bekræfte optegnelserne. Optegnelserne skal indeholde specifikke oplysninger som fartøjets navn, lønmodtagerens navn, skibsførerens navn, dato, samt begyndelse og afslutning af arbejds- og hvileperioder. Lønmodtageren skal have udleveret et eksemplar, og arbejdsgiveren skal opbevare optegnelserne i mindst et år. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af it-systemer og digitale formater.
Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af loven, hvilket forventes delegeret til Søfartsstyrelsen. Tilsynet vil primært omfatte kontrol af ansættelsesaftaler og arbejds- og hviletidsoptegnelser, potentielt via distance- og digitale kontroller. Ministeren kan også fastsætte regler om klageadgang.
Overtrædelse af lovens bestemmelser kan straffes med bøde. Personkredsen, der kan straffes, omfatter arbejdsgivere, sikkerhedsansvarlige selskaber, managementfirmaer, skibsførere, navigatører og mobile lønmodtagere. Bødeniveauet følger det skærpede niveau for arbejdsmiljø- og sikkerhedsbestemmelser til søs. For arbejdsgivere kan bøder variere fra 10.000 kr. for formelle overtrædelser til 44.600 kr. for grove overtrædelser, med forhøjelser ved skade på liv eller helbred eller økonomisk fordel. Straffen kan forhøjes til op til 2 års fængsel ved forsæt eller grov uagtsomhed, hvis overtrædelsen medfører skade på liv eller helbred, eller har til hensigt at opnå en økonomisk fordel. Det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis unge under 18 år udsættes for skade på liv eller helbred eller fare herfor. Bødeniveauet for virksomheder differentieres desuden efter virksomhedens størrelse (antal ansatte).
Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2025. Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Sagen omhandler et strakspåbud udstedt af Arbejdstilsynet til en virksomhed, der udførte byggearbejde i umiddelbar nærhe...
Læs mereDette lovforslag har til formål at implementere dele af en politisk aftale om flere unge i fritidsjob, nedlægge arbejdsm...
Læs mere
Fastholdelse af overtrædelse ved uforsvarlig afklædning af værnemidler efter epoxy-arbejde