Pressenævnet frifinder Ekstra Bladet for kritik i sag om dækning af tvangsopløst selskab

Sagen udspringer af en klage fra to iværksættere, der er indehavere af et selskab under tvangsopløsning. Klagen vedrører en artikel bragt på Ekstra Bladets hjemmeside i april 2024, som omhandlede et prisfald på parrets private rækkehus samt deres erhvervsaktiviteter.

Artiklens indhold og de omtalte forhold

I artiklen blev selskabet beskrevet som henholdsvis »kriseramt« og »skandaleramt«. Derudover blev det beskrevet, hvordan parret angiveligt havde forsøgt at gennemføre en »lovstridig manøvre« ved at bruge deres fritidshus som apportindskud for at afværge en tvangsopløsning af moderselskabet. Artiklen indeholdt desuden en faktaboks, der opsummerede mediets tidligere afsløringer om regnskabsrod og fejlagtige oplysninger om uddannelsesbaggrund.

Parternes argumenter og påstande

Klagerne gjorde gældende, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger. De fremførte navnlig:

• At betegnelsen »kriseramt« er en juridisk defineret term, som selskabet ikke faldt ind under.
• At der aldrig var foretaget noget lovstridigt, men blot rettet en forespørgsel til Erhvervsstyrelsen om muligheden for apportindskud.
• At Ekstra Bladet bevidst brugte et brandnavn frem for det specifikke juridiske selskabsnavn for at skabe et indtryk af, at hele koncernen var under tvangsopløsning.
• At de ikke var blevet forelagt de specifikke anklager forud for artiklens publicering.

Ekstra Bladet anførte heroverfor, at sagen havde væsentlig samfundsmæssig interesse, da der var tale om en profilerede erhvervsfolk og et selskab, der tidligere var fremstillet som en stor succeshistorie. Mediet argumenterede for, at udtrykket »kriseramt« var en rimelig vurdering på baggrund af tvangsopløsningen, og at oplysningen om den »lovstridige manøvre« stammede direkte fra dokumenter fra Erhvervsstyrelsen.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Ekstra Bladet i sagen. Nævnet vurderer, at mediet har handlet inden for rammerne af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.

Vurdering af faktiske oplysninger og forelæggelse

Nævnet lagde vægt på følgende i sin begrundelse:

• Betegnelsen »kriseramt«: Dette anses for en subjektiv vurdering (value judgement) med tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, da selskabet var under tvangsopløsning. Nævnet understregede, at læsernes almindelige sproglige forståelse vægter tungere end tekniske definitioner i EU-forordninger.
• : Selvom anklagen er af skadelig karakter, fandt nævnet, at den havde dækning i en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen. Da mediet tidligere havde forsøgt at forelægge de samme oplysninger for klagerne uden at få svar, blev kravet om forelæggelse anset for opfyldt.