Lovforslag om ændring af ligningsloven, kuldioxidafgiftsloven, momsloven m.fl. (Udvidelse af medarbejderaktieordning, suspension af CO2-afgift for fiskeri, momsfritagelse af uddannelse m.v.)

Suspension og Indfasning af CO2-afgift for Fiskeri (Kuldioxidafgiftsloven)

Lovforslaget indfører en midlertidig suspension af CO2-afgiften for erhvervsmæssigt fiskeri, som udmønter dele af aftalen om en ny kurs for dansk fiskeri. Dette gælder for fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover.

• Suspension: Leverancer af CO2-afgiftspligtige brændsler til brug om bord på disse fiskerfartøjer fritages for CO2-afgift i perioden fra og med 1. januar 2026 til og med 31. december 2028.
• Indfasning: Fra 1. januar 2029 indfases afgiften, så der skal betales 375 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau). Fra 2030 skal der betales den fulde afgiftssats (750 kr. pr. ton CO2, 2022-niveau).

Momsfritagelse af Uddannelse (Momsloven)

For at sikre, at momsfritagelsen for undervisning fortsat dækker aktiviteter, der traditionelt har været momsfritaget i Danmark, foreslås en præcisering af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, som følge af ændret EU-praksis.

• Den hidtidige formulering om 'anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning' udgår.
• I stedet indføres momsfritagelse for 'Uddannelse af børn og unge under 30 år'.
• Dette sikrer, at undervisning i f.eks. legemsøvelser, musik, dans og drama fortsat er momsfritaget, uanset om udbyderen drives med gevinst for øje.

Momsfradrag ved Tvangsakkord og Justeringer af Skibsleverancer

• Fradragsregulering ved Tvangsakkord: Der indføres en ny bestemmelse (§ 37, stk. 10), der pålægger virksomheder at nedregulere deres momsfradrag, hvis deres forpligtelser nedsættes eller bortfalder ved en tvangsakkord. Dette sker for at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis (sag C-396/16).
• Skibsleverancer: Momsfritagelsen for leverancer til skibe i udenrigsfart justeres sprogligt. Begreberne 'faste udstyr' og 'nødvendigt udstyr' erstattes med det bredere begreb 'genstande, herunder fiskegrej og smøreolie', der er indbygget i eller anvendes om bord på skibe. Levering af vand og elektricitet flyttes til momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, for at skabe klarhed.

Effektivisering af Opkrævning og Selskabsskat

Lovforslaget indeholder flere ændringer for at forbedre samspillet mellem opkrævning og inddrivelse af selskabers restskatter:

• Skattearrest: Adgangen til at foretage skattearrest (§ 14 i opkrævningsloven) udvides til at omfatte krav efter fondsbeskatningsloven mod visse fonde og krav efter selskabsskatteloven.
• Afskaffelse af Renters Rente: Bestemmelserne om renters rente på skattekontoen (§ 16 c) afskaffes. Forrentningen sker fremover kun af den del af debetsaldoen, der vedrører hovedkrav og gebyrer.
• Selskabsskat og Morarente: Harmoniseringsrenten for restskat og tillæg i selskabsskatteloven (§ 30) erstattes af en morarente, der beregnes på skattekontoen. Forfaldsdatoen for restskat ved forhøjet skatteansættelse fastsættes til den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, hvilket sikrer, at morarenten beregnes fra den 21. november ved manglende betaling.
• Skattetillæg: Skattetillæg pålagt juridiske personer efter skattekontrollovens § 73 skal betales til skattekontoen og kan overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden som en samlet fordring ('restskat') sammen med restskatten.

Tinglysningsafgiftsloven

Der foreslås en justering af reglerne om overførsel af tinglysningsafgift ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på eksisterende pantebreve. Dette sikrer, at afgiftsfritagelsen for overførsel af afgift også finder anvendelse i disse situationer.

Det foreslås, at denne lovs § 6 har virkning fra og med den 1. juli 2019.

Borgere og virksomheder, der har tinglyst en forhøjelse af det pantsikrede beløb i perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2023, får en forlænget frist til 15. juli 2026 til at anmode om genoptagelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 31. december 2025, dog med følgende undtagelser:

• 1. januar 2026: Ændringerne vedrørende CO2-afgift for fiskeri (§ 2), momsloven (§ 3), skattearrest (§ 4, nr. 3, 4 og 7) og tinglysningsafgiftsloven (§ 6) træder i kraft.
• Ministeriel fastsættelse: Ikrafttrædelsen af udvidelsen af medarbejderaktieordningen (§ 1) og afskaffelsen af renters rente på skattekontoen (§ 4, nr. 5 og 6) fastsættes af skatteministeren. Dette skyldes behovet for EU-godkendelse (statsstøtte) for medarbejderaktieordningen og systemudvikling for renteændringerne.

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften

Lovforslaget nedsætter bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomheder som arv eller gave til den nære familie. Denne nedsættelse omfatter kun erhvervsvirksomheder, der opfylder betingelserne for skattemæssig succession, og hvor overdrageren har ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen. Ændringen har virkning for gaver ydet og udlodninger fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Indførelse af skematisk værdiansættelse

Der indføres et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed. Denne metode kan vælges af parterne som et alternativ til handelsværdien. Den skematiske værdi udgør virksomhedens bogførte egenkapital (med visse reguleringer, herunder fast ejendom til handelsværdi/ejendomsværdi og fradrag af immaterielle aktiver) med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening. Merindtjeningen opgøres på grundlag af et vægtet gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat før skat over de seneste 5 års regnskaber, med fradrag af en normalforrentning af driftsaktiver og en driftsherreløn for personligt drevne virksomheder (mellem 250.000 kr. og 2.000.000 kr.). Merindtjeningens levetid fastsættes ud fra omsætningsvækst og afkast af investeret kapital, med en maksimal levetid på 15 år. Den skematiske værdiansættelse kan dog ikke anvendes for nystartede virksomheder (mindre end 3 års kommercielle salg) eller virksomheder, hvis aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Ved salg inden for 3 år efter overdragelsen, hvor den nedsatte afgift er anvendt, beregnes den forhøjede afgift af aktivets handelsværdi, ikke den skematiske værdi.

Bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder

Lovforslaget udvider muligheden for skattemæssig succession til at omfatte aktive ejendomsvirksomheder. Dette betyder, at udlejning af fast ejendom under visse betingelser ikke længere anses for passiv kapitalanbringelse. Betingelserne for at anse en udlejningsvirksomhed som aktiv er, at overdragerens direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 pct. (inklusive nære familiemedlemmers ejerandele), og at opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig tredjemand. Ejendommen skal desuden have været ejet og aktivt udlejet i mindst 1 år før overdragelsen. Denne ændring har virkning for overdragelser og udlodninger fra dødsboer, der sker den 1. januar 2025 eller senere.

Lempelse af pengetankregler

Som en konsekvens af, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom ikke længere anses for passiv kapitalanbringelse, lempes de såkaldte pengetankregler i aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, etablerings- og iværksætterkontoloven, kildeskatteloven, pensionsbeskatningsloven og virksomhedsskatteloven. Dette vil gøre det lettere at opnå succession og anvende andre skatteordninger for virksomheder, der driver aktiv udlejning af fast ejendom.

Søskende sidestilles med nærtstående familie

Fra og med den 1. januar 2027 sidestilles søskende med nærtstående familie i relation til gaveafgiftsreglerne. Dette indebærer, at gaver mellem søskende fremover vil være omfattet af gaveafgiftsreglerne (med en sats på 15 pct., medmindre det er en erhvervsvirksomhed omfattet af den nedsatte sats) i stedet for at være indkomstskattepligtige. Dette gælder for gaver ydet den 1. januar 2027 eller senere.

Ikrafttrædelse og genoptagelse

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog har de fleste bestemmelser, herunder nedsættelsen af bo- og gaveafgiften og indførelsen af den skematiske værdiansættelse, tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2024. Reglerne om succession for aktive ejendomsvirksomheder og lempelsen af pengetankreglerne har virkning fra den 1. januar 2025. Bestemmelserne om søskende i gaveafgiftsreglerne træder i kraft og har virkning fra den 1. januar 2027.

For at imødekomme den tilbagevirkende kraft er der indført en genoptagelsesmulighed. Boet eller parterne kan anmode om genoptagelse af bo- eller gaveafgiftsberegningen for udlodninger eller overdragelser, der er sket i perioden fra den 1. oktober 2024 til lovens ikrafttræden, for at anvende de nye afgiftssatser og den skematiske værdiansættelse. Anmodning om genoptagelse skal indgives senest den 1. maj 2025.