Search for a command to run...
Dato
6. oktober 2025
Hoved Emner
Selskabsbeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Sambeskatning, underskudsfremførsel, Selskabsskatteloven § 31, solvent likvidation, afbrudt sambeskatning, moderselskab
Relaterede love
Sagen omhandler et moderselskabs ret til at udnytte underskudssaldoer fra et datterselskab i indkomstårene 2020 og 2021, efter at datterselskabet var blevet opløst. Moderselskabet (klager) og datterselskabet havde siden 2014 været nationalt sambeskattede, jf. den dagældende Selskabsskattelovens § 31, stk. 1. Datterselskabet havde akkumuleret et underskud på 360.976 kr. op til regnskabsårets udløb den 30. september 2019. Datterselskabet blev efterfølgende opløst ved erklæring (solvent likvidation) den 17. marts 2020, jf. Selskabslovens § 216.
Skattestyrelsen forhøjede moderselskabets skattepligtige indkomst for 2020 (157.975 kr.) og 2021 (192.032 kr.), idet styrelsen mente, at datterselskabet var udtrådt af sambeskatningen pr. 30. september 2019, da aktiviteten ophørte. Skattestyrelsen fastholdt, at når et selskab udtræder af sambeskatningskredsen – selv ved solvent likvidation – kan underskuddet ikke længere modregnes i overskud hos andre selskaber i gruppen.
Klageren gjorde gældende, at selskabet i realiteten burde behandles som en lodret fusion, hvor datterselskabets forpligtelser og aktiver blev overført til moderselskabet. På denne baggrund fastholdt klageren, at der ikke var retsligt grundlag for at fjerne de fremførbare underskud, der var opstået under sambeskatningen.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten lagde vægt på, at selvom underskuddene var opstået i en periode, hvor selskaberne var sambeskattede, var retten til at fremføre dem betinget af, at sambeskatningen ikke efterfølgende var blevet afbrudt.
Retsgrundlaget for sambeskatningens ophør findes i Selskabsskattelovens § 31, stk. 2, sidste punktum, hvorefter:
Et selskabs underskud fra tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor det underskudsgivende selskab har været sambeskattet med det andet selskab og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.
Da datterselskabet blev opløst ved betalingserklæring den 17. marts 2020, fastslog Landsskatteretten, at sambeskatningen var afbrudt. Der var ikke fremlagt dokumentation for, at der var tale om en fusion, som påstået af klageren.
Landsskatteretten konkluderede, at moderselskabet ikke kunne anvende datterselskabets underskudssaldo i 2020 og 2021 til at nedbringe sin skattepligtige indkomst, da sambeskatningen var afbrudt. Landsskatterettens afgørelse stadfæstede derfor forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for begge indkomstår.
Kursus afholdes:
4. november 2025 i Hvidovre
6. november 2025 i Vejle
Sagen omhandler Skattestyrelsens nedsættelse af det sambeskattede selskabs, [virksomhed1] ApS, skattepligtige indkomst med 13.772.689 kr. for indkomstårene 2017-2022. Nedsættelsen var en direkte konsekvens af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende det sambeskattede datterselskab, [virksomhed2] A/S, og dennes indkomstændring i henhold til Selskabsskatteloven § 31.
[virksomhed1] ApS fungerer som holdingselskab og administrationsselskab for [virksomhed2] A/S, og de to selskaber har været sambeskattet i de påklagede indkomstår. Skattestyrelsen havde opgjort sambeskatningskredsens underskudssaldi både før og efter de foretagne ændringer, hvilket resulterede i en markant forøgelse af underskudssaldoen.
Selskabets repræsentant nedlagde principalt påstand om, at sambeskatningsindkomsten skulle ansættes til det selvangivne beløb for de pågældende indkomstår. Subsidiært blev det anført, at indkomsten skulle ansættes efter Landsskatterettens skøn, og mere subsidiært blev der nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Repræsentanten henviste til anbringenderne i den sambehandlede sag vedrørende [virksomhed2] A/S. Det blev anerkendt, at Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1 indeholder hjemmel til konsekvensændringer i [virksomhed1] ApS' indkomst som følge af afgørelsen for [virksomhed2] A/S og sambeskatningen. Klagen for [virksomhed1] ApS blev yderligere begrundet med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 34a, stk. 4 (absolut forældelsesfrist) i sammenhæng med § 27, stk. 1, nr. 1.
Under retsmødet fastholdt repræsentanten påstanden om nedsættelse af [virksomhed2] A/S' momstilsvar, hvilket var den underliggende årsag til indkomstnedsættelsen. Det blev fremført, at selskabet ikke havde handlet groft uagtsomt, da hverken ejer eller bestyrelsesformand havde dybere kendskab til brugtmomsordningen, og momsindberetningerne var sket efter revisorrådgivning. Desuden blev det anført, at Skattestyrelsen ikke havde opfyldt sin vejledningspligt i forbindelse med en tidligere afgørelse, hvor selskabet burde have været vejledt om betingelserne for brugtmomsordningen.
Sagen omhandler en anmodning fra et datterselskab, [virksomhed1] ApS, om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for...
Læs mereSagen omhandlede SKATs ændring af selskabet [virksomhed1] ApS' sambeskatningsindkomster for 2010 og 2011 samt underskuds...
Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.)
