Search for a command to run...
Dato
6. oktober 2025
Hoved Emner
Personlig indkomst
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Fuld skattepligt, Rejsegodtgørelse, Rejsefradrag, Opholdskriteriet, Arbejdsgivers kontrolforpligtelse, Dobbeltbeskatning, Ligningsloven § 9a
Sagen omhandler en klager, der var ansat som svejser med skiftende arbejdssteder i Danmark. Klageren, der ikke var registreret i CPR, fik udbetalt skattefri rejsegodtgørelse af sin arbejdsgiver i indkomstårene 2019-2022. Skattestyrelsen ændrede klagerens skattepligtige status fra begrænset til fuld skattepligt og forhøjede indkomsten med i alt 378.734 kr., da den udbetalte rejsegodtgørelse blev anset for skattepligtig A-indkomst. Samtidig blev rejsefradrag nægtet.
Klagerens repræsentant anførte, at klageren havde en midlertidig bolig i Danmark, men også bolig til rådighed i Polen, og burde anses for begrænset skattepligtig eller hjemmehørende i Polen i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.
Skattestyrelsen lagde vægt på, at klageren havde haft mellem 245 og 315 arbejdsdage pr. år i Danmark i de pågældende indkomstår. Dette mønster indikerer et ophold i Danmark i mindst 6 måneder, kun afbrudt af korte ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.
Skattestyrelsen argumenterede for, at rejsegodtgørelsen skulle beskattes, da arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sin kontrolforpligtelse i henhold til Ligningslovens § 9, stk. 4 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1. Fejl og mangler i dokumentationen inkluderede:
Klagerens repræsentant fastholdt, at arbejdsgiveren havde ført fornøden kontrol, men anerkendte, at der var sket ”systemfejl” ved afregning af hele døgn, hvilket resulterede i udbetaling af for meget godtgørelse.
Skattestyrelsen havde nægtet fradrag, da klageren ikke havde fremlagt dokumentation for, at betingelserne for at være på rejse var opfyldt, herunder oplysninger om overnatningssted under arbejdet i Danmark.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i alle tre hovedspørgsmål.
Skattepligt Landsskatteretten fastslog, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2019-2022, jf. . Dette blev begrundet i klagerens omfattende antal arbejdsdage i Danmark (mellem 245 og 315 pr. år), hvilket indikerer ophold i mindst 6 måneder. Da klageren ikke fremlagde dokumentation for fuld skattepligt til Polen, forelå der ikke en dobbeltdomicilsituation, der kunne reguleres af .
Rejsegodtgørelse Landsskatteretten fandt, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ikke var opfyldt, da udbetalingerne ikke havde været underlagt en fyldestgørende kontrol fra arbejdsgiverens side. Dette skyldtes de mange fejl og mangler, herunder manglende kontrol med rejsens start- og sluttidspunkter, afbrydelser, og udbetaling for arbejde på arbejdsgivers faste driftssted. Konsekvensen heraf var, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse blev anset for skattepligtig indkomst for klageren, jf. Ligningslovens § 9, stk. 4. Der blev henvist til praksis i SKM2007.247.HR og SKM2018.61.BR.
Rejsefradrag Landsskatteretten stadfæstede nægtelsen af rejsefradrag, jf. Ligningslovens § 9 A, stk. 7. Dette skyldtes, at klageren ikke havde dokumenteret, at betingelserne for at være på rejse, jf. Ligningslovens § 9 A, stk. 1, var opfyldt – herunder specifikke oplysninger om overnatningssteder i Danmark.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers skattepligt af modtaget rejsegodtgørelse i indkomstårene 2019 og 2020. Klageren, der havde bopæl i Tyskland, arbejdede i Danmark via et vikarbureau og modtog skattefri rejsegodtgørelse for kost og logi. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med den udbetalte rejsegodtgørelse, da de mente, at betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt.
Klageren var omfattet af grænsegængerreglerne i Kildeskatteloven § 5a, da hans kvalificerende indkomst i Danmark udgjorde over 75% af hans globalindkomst. Klageren havde modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse fra Tyskland i ferie- og arbejdsløse perioder.
| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Skattepligtig rejsegodtgørelse | 94.673 kr. | 0 kr. | 94.673 kr. |
| Skattepligtig rejsegodtgørelse | 78.895 kr. | 0 kr. | 78.895 kr. |
Klageren gjorde gældende, at rejsegodtgørelsen var skattefri, da den lå under de maksimale standardsatser, og at arbejdsgiveren havde opfyldt sin kontrolforpligtelse. Klageren oplyste, at han havde arbejdet 43 uger med 3 overnatninger i Danmark i begge indkomstår. Selvom arbejdstiderne i kontrakten var mandag til fredag, arbejdede han reelt fra mandag til torsdag efter aftale med arbejdsstederne. Klageren fremlagde et regneark med kørselsoplysninger, bankoplysninger og kvitteringer for indlogering.
Skattestyrelsen anførte, at den udbetalte rejsegodtgørelse var skattepligtig som personlig indkomst efter Ligningsloven § 9a, stk. 1. Begrundelsen var, at arbejdsgiveren ikke havde ført den fornødne kontrol med de skattefrie udbetalinger, og at de udbetalte diæter pr. døgn (579,67 kr. og 703 kr.) oversteg standardsatserne for kost (509 kr. i 2019 og 521 kr. i 2020). Skattestyrelsen godkendte dog klagerens fradrag for logiudgifter på henholdsvis 28.000 kr. og 28.600 kr., som var inden for maksimumgrænsen for rejsefradrag efter Ligningsloven § 9a.

Sagen omhandlede klagerens ret til at modtage skattefri rejsegodtgørelse i henhold til [Ligningsloven § 9 A](/loven/lign...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der er bosiddende i Sverige og har modtaget betalinger fra [virksomhed1] ApS via et Gibraltar...