Landsskatteretten stadfæster fuld skattepligt og beskatning af rejsegodtgørelse grundet manglende arbejdsgiverkontrol og ophold i Danmark

Sagen omhandler en klager, der var ansat som svejser med skiftende arbejdssteder i Danmark. Klageren, der ikke var registreret i CPR, fik udbetalt skattefri rejsegodtgørelse af sin arbejdsgiver i indkomstårene 2019-2022. Skattestyrelsen ændrede klagerens skattepligtige status fra begrænset til fuld skattepligt og forhøjede indkomsten med i alt 378.734 kr., da den udbetalte rejsegodtgørelse blev anset for skattepligtig A-indkomst. Samtidig blev rejsefradrag nægtet.

Skattepligt

Klagerens repræsentant anførte, at klageren havde en midlertidig bolig i Danmark, men også bolig til rådighed i Polen, og burde anses for begrænset skattepligtig eller hjemmehørende i Polen i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Skattestyrelsen lagde vægt på, at klageren havde haft mellem 245 og 315 arbejdsdage pr. år i Danmark i de pågældende indkomstår. Dette mønster indikerer et ophold i Danmark i mindst 6 måneder, kun afbrudt af korte ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

Rejsegodtgørelse og Kontrolforpligtelse

Skattestyrelsen argumenterede for, at rejsegodtgørelsen skulle beskattes, da arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sin kontrolforpligtelse i henhold til Ligningslovens § 9, stk. 4 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1. Fejl og mangler i dokumentationen inkluderede:

• Manglende kontrol fra arbejdsgivers side (f.eks. ved udbetaling af fulde rejsedøgn for både ud- og hjemrejsedagen).
• Manglende start- og sluttidspunkter for selve rejsen (kun for arbejdsdagen).
• Udbetaling af rejsegodtgørelse for arbejde udført på selskabets faste driftssted, hvilket ikke kan anses for et midlertidigt arbejdssted, jf. Ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Klagerens repræsentant fastholdt, at arbejdsgiveren havde ført fornøden kontrol, men anerkendte, at der var sket ”systemfejl” ved afregning af hele døgn, hvilket resulterede i udbetaling af for meget godtgørelse.

Rejsefradrag

Skattestyrelsen havde nægtet fradrag, da klageren ikke havde fremlagt dokumentation for, at betingelserne for at være på rejse var opfyldt, herunder oplysninger om overnatningssted under arbejdet i Danmark.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i alle tre hovedspørgsmål.

Skattepligt Landsskatteretten fastslog, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2019-2022, jf. . Dette blev begrundet i klagerens omfattende antal arbejdsdage i Danmark (mellem 245 og 315 pr. år), hvilket indikerer ophold i mindst 6 måneder. Da klageren ikke fremlagde dokumentation for fuld skattepligt til Polen, forelå der ikke en dobbeltdomicilsituation, der kunne reguleres af .