Pressenævnet kritiserer Ritzau for fejlagtig dækning af dom over kunstner

Sagen omhandler en klage fra en sønderjysk advokat over tre telegrammer udsendt af Ritzaus Bureau i marts 2016. Klageren anførte, at telegrammerne indeholdt ukorrekte oplysninger, og at de ikke var blevet forelagt ham før offentliggørelse, hvilket han betragtede som en tilsidesættelse af god presseskik.

Telegrammernes indhold og de faktiske omstændigheder

Det første telegram vedrørte en sag om overtrædelse af god advokatskik, hvor advokaten oprindeligt var blevet idømt en bøde af Advokatnævnet. Sagen handlede om advokatens adfærd i en voldtægtssag, herunder hans afhøring af et vidne og efterfølgende kommentarer på Facebook. Klageren påpegede, at overskriften var misvisende, da landsretten reelt havde nedsat hans bøde betydeligt i forhold til de tidligere instanser.

Misforståelser og faktuelle fejl

Det andet telegram omhandlede et krav om fratagelse af advokatens bestalling. Heri blev det hævdet, at advokaten havde beskyldt to politifolk for at lyve i en sag om trusler. Ritzaus Bureau erkendte senere, at dette beroede på en fejlfortolkning af et skriftligt svar fra advokaten.

Det tredje telegram beskrev en færdselssag, hvor advokaten var tiltalt for at have påkørt en bil. Telegrammet gengav et vidneudsagn fra en kvinde, der følte sig "angrebet" af advokaten. Klageren anførte, at Ritzaus Bureau ikke gengav vidneforklaringen korrekt i forhold til det, der reelt var ført til retsbogen.

Parternes argumenter

• Klageren argumenterede for, at Ritzaus Bureau systematisk bragte negative og urigtige oplysninger om ham, og at overskrifterne manglede dækning i indholdet.
• Ritzaus Bureau anførte, at de løbende havde rettet de faktuelle fejl (såsom navnet på den relevante byret og misforståelsen om politifolkene) ved at udsende rettelsesflas og korrigerede versioner til deres kunder.