DR får kritik af Pressenævnet for utilstrækkelig anonymisering og manglende høring i sag om partnervold

I starten af januar 2023 bragte DR en omfattende dækning på tværs af platforme – herunder artikler, radioindslag og en podcast – om de udfordringer, som voldsramte kvinder møder, når de forlader et krisecenter. Dækningen fokuserede på det såkaldte ”efterværn”, som eksperter og organisationer betegnede som utilstrækkeligt og præget af geografiske forskelle.

Som gennemgående case i dækningen medvirkede en kvinde under dæknavnet ”Christina”. Hun fortalte indgående om et flerårigt forhold præget af psykisk vold, og hvordan hun med sine to børn måtte flygte til et krisecenter. I dækningen blev det beskrevet, hvordan krisecentrets leder måtte træde til med frivillig hjælp i fritiden, fordi kommunens støtte var utilstrækkelig. Der blev fremført specifikke påstande om den tidligere partners kontrollerende adfærd, herunder at hun ikke måtte tænde stearinlys i hjemmet.

Sagen blev indbragt for Pressenævnet af kvindens tidligere partner, der rejste følgende klagepunkter:

• Krænkelse af privatlivets fred: Klager anførte, at han var identificerbar for familie, venner og kollegaer, da ekspartnerens stemme var usløret, og krisecentret samt kommunen blev nævnt.
• Ensidig fremstilling: Han mente, at dækningen udelod centrale fakta, såsom at parret havde fælles forældremyndighed, en samværsaftale, og at han havde en ren straffeattest.
• Manglende forelæggelse: Klager påpegede, at de alvorlige beskyldninger om psykisk vold aldrig var blevet forelagt ham før offentliggørelsen.

DR medgav efterfølgende, at klager burde have været hørt, og bragte i februar 2023 rettelser og berigtigelser på flere platforme, hvor de beklagede den manglende forelæggelse.

Pressenævnet udtalte kritik af DR på to væsentlige punkter i deres afgørelse.

Utilstrækkelig anonymisering

Nævnet vurderede, at selvom klager ikke blev nævnt ved navn, og ekspartnerens ansigt var sløret på tv, så var den manglende sløring af hendes stemme problematisk. Eftersom emnet omhandlede private og potentielt krænkende forhold, havde DR pligt til at sikre fuld anonymisering. Den genkendelige stemme medførte, at en snæver personkreds kunne identificere klager, hvilket var en overtrædelse af god presseskik. Nævnet bemærkede, at DR kunne have anvendt mindre indgribende metoder som stemmesløring eller oplæsning af citater.

Manglende forelæggelse af alvorlige beskyldninger

Nævnet fandt det kritisabelt, at de konkrete beskyldninger om psykisk vold ikke var blevet forelagt klager inden offentliggørelsen. Da sådanne oplysninger er skadelige og agtelsesforringende, kræver de en særlig grad af efterprøvelse, herunder at den anklagede part får mulighed for at kommentere dem.