Search for a command to run...
Dato
6. august 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Nordea Pension
Dokument
Sagen omhandler en klage fra en pensionskunde mod Nordea Pension, Livsforsikringsselskab A/S. Tvisten udspringer af, at selskabet har korrigeret kundens pensionsopsparing med et negativt beløb på 33.874,45 kr. med henvisning til en fejl i fordelingen af afkast i en investeringsfond.
Klageren anser selskabets handling for urimelig og mener, at Nordea som den professionelle part selv bør bære ansvaret og omkostningerne for egne fejl. Hun argumenterer for, at en fejl skal rettes ved at kompensere dem, der har lidt et tab, af egen lomme, ikke ved at trække penge fra kunder, der uforvarende er blevet begunstiget.
"Jeg vil have rettelsen af afkast annulleret. Beløbet på 33.874,45 skal tilbage på min pensionsopsparing."
Klageren henviser desuden til en lignende sag hos AP Pension, hvor kunder, der havde opnået et for højt afkast, fik lov at beholde det, og finder Nordeas håndtering anstødelig i sammenligning.
Nordea Pension afviser klagen og fastholder, at de har ret til at korrigere afkastet. Selskabet forklarer, at fejlen opstod i et investeringsfællesskab, hvor likvide beholdninger fra forskellige fonde investeres samlet.
Fejlen skete på fondenes mellemregningskonti i perioden medio 2022 til ultimo 2023. Klagerens fond blev fejlagtigt begunstiget af et rentefrit lån fra fællesskabet, hvilket resulterede i et for højt afkast, mens andre fonde modtog et for lavt afkast. Fejlen berørte et stort antal kunder og var ikke isoleret til klageren.
Selskabet anfører, at korrektionen er nødvendig for at sikre, at alle kunder får tilskrevet det korrekte, forholdsmæssige afkast, de er berettiget til. Rettelsen stiller klageren, som om fejlen aldrig var sket. Nordea henviser til deres investeringsbetingelser, hvoraf det fremgår, at kunden ejer opsparingen, men selskabet ejer de underliggende aktiver. Kunden har ret til afkastet, men ikke til en fejlagtigt beregnet værdi. De understreger, at en pensionsopsparing ikke kan sammenlignes med et bankindestående, hvor man har et 1:1 krav på det opgjorte beløb.
Ankenævnet giver ikke klageren medhold.
Flertallet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afkastkorrektion. Det lægges til grund, at klageren som følge af en fejl i en periode har modtaget forkert information om afkastets størrelse. Denne visningsfejl udgør dog ikke et løfte, der afskærer selskabet fra at rette fejlen.
Fejlens karakter, som vedrører fordelingen af afkast internt mellem selskabets fonde, er central for afgørelsen. Klagerens opsparing var investeret som aftalt, men den fond, hun var i, fik beregnet et forkert afkast. Rettelsen sikrer, at alle berørte kunder stilles, som om fejlen ikke var sket, og at de modtager det afkast, de reelt er berettiget til ifølge investeringsbetingelserne.
Det fremgår af investeringsbetingelsernes § 4, stk. 2, at forsikringstageren ejer opsparingen, men selskabet ejer de aktiver, der investeres. Klageren har ret til et afkast baseret på markedskurserne og sin forholdsmæssige andel, men ejer ikke selve fondsandelene. På denne baggrund har selskabet ret til at rette fejlen, da klageren ikke har "ejet" den del af opsparingen, der stammede fra det fejlagtigt tilskrevne afkast.
Flertallet henviser til tidligere praksis, herunder en højesteretsdom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen U1996.200H, som understøtter, at skuffede forventninger hos kunden ikke i sig selv kan begrunde en ret til erstatning.
Nævnet bemærker, at det ikke har haft mulighed for at efterprøve den beløbsmæssige korrekte opgørelse af korrektionen, da dette hører under Finanstilsynets kompetence.
Mindretallet finder, at der er grundlag for at kritisere selskabets afkastkorrektion. Mindretallet lægger afgørende vægt på, at klageren over en længere periode har modtaget forkert information og har haft tillid til selskabets beregninger. Fejlen har pågået over en årrække (2022-2024), hvor selskabet burde have opdaget den. Mindretallet anser den forkerte visning som et løfte til klageren, som selskabet er bundet af, og derfor bør afkastkorrektionen ikke foretages.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mereLignende afgørelser

Ankenævnet for Forsikring
Sagen omhandler en klage over Topdanmark Livsforsikring A/S's (selskabet) foretagne negative afkastkorrektion på en kundes alderso...

Ankenævnet for Forsikring
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Livsforsikring A/S om, hvorvidt selskabet er bundet af et fejlag...

Ankenævnet for Forsikring
Sagen omhandler en forsikringstagers klage over manglende information fra sit pensionsselskab, Topdanmark, i forbindelse med en ko...