Tvist om erstatning for stjålet guldarmbånd: Selskab afviste krav på 30.000 kr. grundet manglende dokumentation

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring vedrørende erstatning for et stjålet guldarmbånd. Klageren krævede 30.000 kr. i erstatning for armbåndet, som var et familiearvestykke, mens selskabet kun ville udbetale en skønsmæssig erstatning på 3.000 kr. med henvisning til manglende dokumentation.

Sagens baggrund

Under en ferie i januar 2025 opbevarede klageren sin hustrus guldarmbånd i et pengeskab hos nogle venner. Under ferien blev der begået indbrud hos vennerne, og pengeskabet med armbåndet blev stjålet. Klageren anmeldte tyveriet til politiet og til Topdanmark den 20. januar 2025.

Armbåndet var et arvestykke, og klageren oplyste, at det var blevet mundtligt vurderet til 30.000 kr. af et auktionshus cirka tre år tidligere. Da det var et arvestykke, fandtes der ingen købskvittering.

Parternes argumentation

Klageren fremsendte et fotografi af et familiemedlem, der bar armbåndet, som den eneste tilgængelige dokumentation. Senere i forløbet indhentede klageren en vurdering fra en uafhængig guldsmed, som estimerede værdien af et lignende armbånd til 90.695 kr.

Topdanmark afviste det fulde krav og tilbød 3.000 kr. i skønsmæssig erstatning. Selskabet begrundede afgørelsen med, at dokumentationskravet skærpes i takt med kravets størrelse. Selskabet anførte:

'For at vi kan erstatte kravet, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft de skaderamte ting. (...) Hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre kravet, kan vi enten afvise kravet eller fastsætte erstatningen skønsmæssigt i henhold til vilkårenes punkt 11.A. (...) Vi har som dokumentation for armbåndet modtaget et foto. Selvom fotos kan være med til at sandsynliggøre kravet, anser vi ikke disse som tilstrækkelig dokumentation, da fotos i sig selv hverken dokumenterer ægthed, karat eller ejerskab.'

Selskabet mente, at hverken det uskarpe fotografi, den mundtlige vurdering fra auktionshuset eller den efterfølgende vurdering fra guldsmeden udgjorde tilstrækkelig dokumentation for armbåndets værdi og eksistens.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder, at det er klageren, der har bevisbyrden for sit kravs størrelse og rigtighed. Nævnet vurderer, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har løftet denne bevisbyrde.

Begrundelsen er, at den fremlagte dokumentation – et fotografi af et familiemedlem med armbåndet samt en vurdering fra en guldsmed indhentet efter tyveriet – ikke er tilstrækkelig til at sandsynliggøre, at armbåndets værdi overstiger de 3.000 kr., som selskabet allerede har udbetalt. Nævnet lægger vægt på, at fotografiet er uskarpt og taget på afstand, hvilket umuliggør en vurdering af detaljer, ægthed og karat. Vurderingen fra guldsmeden er baseret på dette fotografi og klagerens beskrivelse, ikke på en fysisk undersøgelse af genstanden, og er desuden foretaget efter skaden, hvilket begrænser dens bevismæssige værdi.