Tvist om dækning for stjålet Rolex-ur: Simpelt tyveri og selskabets rådgiveransvar

En forsikringstager har klaget over LB Forsikrings afvisning af at dække et stjålet Rolex-ur under en familie/indboforsikring. Uret blev stjålet under en ferie i udlandet i juli 2024 ved et formodet tricktyveri i en stor menneskemængde.

Sagen centrerer sig om to hovedpunkter: fortolkningen af forsikringsbetingelserne for 'særlige private værdigenstande' og selskabets rådgiveransvar ved forsikringens tegning.

Parternes Hovedargumenter

Klagerens påstande:

• Klageren mener, at selskabet har ydet mangelfuld og misvisende rådgivning. Ved tegning af forsikringen blev Rolex-uret specifikt drøftet med en salgsmedarbejder.
• Klageren fik at vide, at så længe uret ikke var af rent guld, men også af stål, ville det være dækket. Hun spurgte aktivt ind til behovet for dokumentation, men fik at vide, at det ikke var nødvendigt.
• Dette skabte en berettiget forventning om, at uret var dækket. Afvisningen er derfor i strid med princippet om loyal oplysningspligt og udgør en grov forventningsbrist.
• Klageren ønsker fuld dækning for det stjålne ur.

Selskabets påstande: Selskabet afviser dækning og erstatningsansvar med følgende begrundelse:

Vi har afvist med henvisning til, at uret er en 'særlig privat værdigenstand' i forsikringsbetingelsernes forstand, og at forsikringen ikke dækker sådanne genstande ved et simpelt tyveri. Der er tale om et Rolex Oyster Datejust i stål og hvidguld. Urskiven er grå med romertal, hvoraf sekstallet er af diamanter.

• Uret, der indeholder hvidguld og diamanter, klassificeres som en 'særlig privat værdigenstand'.
• I henhold til forsikringsbetingelserne dækkes denne kategori af genstande ikke ved 'simpelt tyveri'.
• Den beskrevne hændelse er et simpelt tyveri, ikke ran, røveri eller tricktyveri som defineret i vilkårene.
• Samtalen ved forsikringstegning handlede om at fastsætte den korrekte forsikringssum for det samlede indbo, ikke om specifikke dækningsundtagelser for enkelte genstande.
• Medarbejderen blev ikke oplyst om, at uret var besat med diamanter, hvilket er afgørende for klassificeringen.
• Selskabet hævder, at klageren ikke har lidt et tab som følge af rådgivningen, da dækning for simpelt tyveri af sådanne ure er standardundtagelse i branchen, også hos klagerens tidligere selskab.

Forsikringspolice