Search for a command to run...
Dato
6. august 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Bygning
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Tryg Forsikring
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning for skader på stråtaget på sit sommerhus. Skaderne blev opdaget ca. halvandet år efter en brand i naboejendommens hus den 11. marts 2022, hvor brandvæsenet foretog en omfattende indsats for at forhindre brandspredning, herunder ved at bruge store mængder vand på klagerens ejendom.
Klageren anmeldte skaden den 18. september 2023, efter at have observeret huller, fordybninger, mosdannelser og generel fugt i stråtaget. Klageren var ikke selv til stede under branden, men baserede sin viden på mediedækning og brandvæsenets rapporter.
Forsikringsselskabet, Tryg Forsikring, afviste i første omgang dækning. Efterfølgende blev der foretaget en besigtigelse af en taksator og senere af en uvildig syn- og skønsmand udpeget via Tækkelauget.
Klagerens påstand: Klageren hævder, at skaderne på stråtaget er en direkte følge af den massive vandpåvirkning fra brandslukningen. Udrykningsrapporten dokumenterer et vandforbrug på 40.000 liter og anvendelse af både HT-rør og C-rør, hvilket under kraftig vind må have medført en total vandmætning af taget. Dette har ifølge klageren ført til de observerede skader og en forringelse af tagets levetid, hvilket bør dækkes som en brandskade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 4.1.
Forsikringsselskabets påstand: Selskabet afviser, at der er en beviselig årsagssammenhæng mellem brandslukningen og de anmeldte skader. Selskabet støtter sig primært på syn- og skønsrapporten, som konkluderer, at tagets tilstand skyldes andre faktorer end branden. Selskabet fremfører, at brandvæsenet og øjenvidner har oplyst, at der kun blev foretaget "overrisling" (vandet sprøjtes op i luften og regner ned), hvilket ifølge forsøg ikke kan gennemvæde et stråtag i dybden. Selskabet anfører desuden, at det store nedbør i 2023 kan have bidraget til tagets tilstand.
I taksatorrapporten fra 25. april 2024 konkluderes det blandt andet: "Beredskabet oplyser, at de ikke ser det muligt, at beskadige taget med det anvendte udstyr. Dette ud fra det anvendt, udstyr, at der kun er sprøjtet vand på bygningen for at sikre denne samt taget alder. Ydermere finder vi det ikke sandsynliggjort, at de anviste område på taget kan relateres til ovenstående hændelse og/eller, at taget er skadet i en sådan grad, at levetiden og anvendelse på taget er nedsat. Det anmeldte forhold er ikke omfattet af fritidshusforsikringen."
Sagens kerne er uenigheden om, hvordan brandbekæmpelsen konkret blev udført. Mens udrykningsrapporten bekræfter et stort vandforbrug og brug af kraftigt udstyr, konkluderer syn- og skønsmanden, baseret på samtaler med brandvæsen og vidner, at der kun skete overrisling. Klageren bestrider skønsmandens uvildighed og konklusioner og mener, at rapporten ukritisk viderefører selskabets udokumenterede påstande.
Klageren får ikke medhold.
Ankenævnet fastslår, at bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade, påhviler klageren. Efter en samlet gennemgang af sagen finder nævnet det ikke bevist, at stråtaget er blevet skadet som følge af brandforanstaltningerne i forbindelse med nabobranden.
Nævnet lægger afgørende vægt på konklusionerne i syn- og skønsrapporten. Heri vurderes det, at stråtagets tilstand, som er lidt under det optimale for dets alder, skyldes andre faktorer end branden i nabohuset. Rapporten henviser til, at tidligere forsøg viser, at et stråtag kun bliver vådt i de øverste få centimeter ved overrisling, uanset varigheden. Desuden fremgår det af rapporten, at der ifølge klageren selv ikke var mekaniske spuleskader at se efter branden.
Nævnet henser også til, at beredskabet har oplyst, at sikring af tilstødende bygninger generelt sker ved overrisling, og at de ikke har oplysninger om, at det skulle være sket på en anden måde i denne sag.
Selvom skader, der opstår under forsøg på at forebygge eller begrænse en brand, betragtes som brandskade jævnfør Forsikringsaftaleloven § 82, har klageren ikke kunnet godtgøre, at brandforanstaltningerne er sket på en anden og mere skadevoldende måde end ved overrisling. Det tillægges også betydning, at klageren først konstaterede forholdet et år efter hændelsen og ikke har fremlagt en sagkyndig udtalelse, der modsiger selskabets syn- og skønsrapport. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mereLignende afgørelser

Ankenævnet for Forsikring
Klageren havde en fritidshusforsikring i Tryg Forsikring A/S og klagede over selskabets erstatningsopgørelse efter en sodskade ops...

Ankenævnet for Forsikring
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og GF-Forsikring A/S vedrørende dækning under en campingvognsforsikring ef...

Ankenævnet for Forsikring
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og ETU Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for...