Nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører mistænkt for at være fakturafabrikker grundet manglende dokumentation og skærpet bevisbyrde.

Sagen omhandler, hvorvidt en virksomhed var berettiget til fradrag for udgifter på i alt 81.630 kr. til to underleverandører, henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, i indkomståret 2022. Skattestyrelsen havde nægtet fradraget med den begrundelse, at fakturaerne fra de to selskaber var fiktive, og at selskaberne fungerede som fakturafabrikker.

Virksomheden, der driver engroshandel med affaldsprodukter, havde bogført udgifterne som "Fremmedarbejde". De to fakturaer dækkede over ydelser som "Assistance November, december, januar" (41.005 kr. ekskl. moms) og "Diverse nedskæring og sortering September - oktober - november" (40.625 kr. ekskl. moms). Fakturaerne var meget sparsomt specificeret, og der manglede oplysninger om arbejdsopgaver, sted for udførelse og hvem der havde udført arbejdet.

Skattestyrelsens og faktuelle oplysninger

Skattestyrelsen argumenterede for, at begge underleverandører fungerede som fakturafabrikker med henblik på at give fakturamodtagerne uberettiget fradrag. Væsentlige fakta, der understøttede denne mistanke, var:

• [virksomhed2] ApS: Opløst efter konkurs. Mistænkt for at dække over udeholdt omsætning. Selskabet havde ingen ansatte i det påklagede år.
• [virksomhed3] ApS: Hovedaktionæren blev ved retten dømt for omfattende hvidvask ved at have udstedt fiktive fakturaer for over 38 millioner kroner.
• Skattestyrelsen vurderede, at ingen af selskaberne havde de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.

Klagerens argument

Klageren fastholdt, at ydelserne (bearbejdning, adskillelse og sortering af ædelmetaller på virksomhedens opmagasineringsplads) faktisk havde fundet sted, og at han personligt havde overværet dele af arbejdet. Klageren påberåbte sig god tro og hævdede, at han ikke var bekendt med de to selskabers ulovlige aktiviteter. Han anførte, at fakturaerne aldrig ville være blevet betalt, hvis arbejdet ikke var udført. Han havde dog ingen yderligere dokumentation (timesedler, samarbejdskontrakter, mailkorrespondancer), da aftalerne var mundtlige, og det var umuligt at fremskaffe dokumentation "efter så mange år".

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede fradrag for udgifterne på 81.630 kr.

Retten henviste til, at fradragsberettigelse for udgifter, afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, forudsætter en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for fradragsretten påhviler som udgangspunkt skatteyderen.