Search for a command to run...
Dato
6. august 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
PFA Pension
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en forsikringstager, der har fået afslag fra PFA Pension på udbetaling for tab af erhvervsevne. Kernen i tvisten er, hvorvidt hendes erhvervsevne er nedsat med mindst 50%, som er kravet i forsikringsbetingelserne, efter hun er blevet bevilget et fleksjob.
Forsikringstageren, født i 1960'erne, blev sygemeldt i februar 2018. Hun er diagnosticeret med type 2-diabetes, en blodsygdom (myeloproliferativ neoplasi) og en højresidig dropfod, som medfører betydelige fysiske gener, træthed og nedsat funktionsevne.
PFA Pension anerkendte i første omgang et midlertidigt erhvervsevnetab og udbetalte ydelser fra maj 2018 til 30. juni 2020. Efter denne dato vurderede selskabet, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat i dækningsberettiget grad (mindst 50%), og afslog derfor fortsat udbetaling.
I perioden efter sygemeldingen gennemgik forsikringstageren flere virksomhedspraktikker for at afklare sin arbejdsevne:
| Periode | Timetal (ugentligt) | Resultat |
|---|---|---|
| 2019 | Steg til 25 timer | Vurderet som for meget, medførte overbelastning. Reduceret til 20 timer. |
| 2020 | 16 timer | Vurderet som passende af virksomhedskonsulent. |
| 2021 | 16 timer | Praktik forud for fleksjob. |
I maj 2021 blev hun bevilget et fleksjob og blev i november 2021 ansat i en stilling på 8 timer ugentligt med en vurderet effektivitet på 33%.
Klageren fastholder, at hendes erhvervsevne er nedsat med mere end halvdelen. Hun argumenterer for, at bevillingen af et fleksjob med en effektiv arbejdstid på kun 2,64 timer ugentligt klart dokumenterer dette. Hun anfører, at selskabet ensidigt fokuserer på en kort periode i 2019, hvor hun forsøgte at arbejde 20-25 timer, men ignorerer, at dette var uholdbart og førte til forværring.
PFA Pension afviser kravet med henvisning til, at klageren ikke har godtgjort en nedsættelse af erhvervsevnen på mindst 50%. Selskabet fremhæver:
- At hun i praktik har vist en arbejdsevne på 20 timer ugentligt.
- At lægelige oplysninger viser en løbende bedring i hendes funktionsevne.
- At en bevilling af fleksjob sker efter andre og bredere kriterier end forsikringsbetingelserne.
Subsidiært anfører selskabet, at hendes samlede indtægt i fleksjobbet (løn plus offentligt tilskud) ikke er nedsat med mindst halvdelen sammenlignet med en normal lønindtægt.
Klageren får ikke medhold.
Ankenævnet finder, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at hendes generelle erhvervsevne pr. 30. juni 2020 var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet konkluderer, at denne bevisbyrde ikke er løftet.
Nævnets begrundelse bygger på følgende hovedpunkter:
Fleksjob er ikke afgørende: Nævnet bemærker, at en tilkendelse af fleksjob ikke i sig selv beviser, at erhvervsevnen er nedsat til under halvdelen i forsikringsmæssig forstand. Dette sker efter andre og bredere kriterier. Nævnet henviser i den forbindelse til Højesterets dom i U2007.846H.
Vurdering af arbejdsevne: Selvom klageren har behov for betydelige skånehensyn (nedsat tid, ingen tunge løft, varierende arbejdsstillinger), vurderer nævnet, at hun med disse hensyn ikke er afskåret fra at arbejde mere end halvdelen af normal tid på det brede arbejdsmarked.
Lægelige oplysninger og praktikforløb: Nævnet lægger vægt på en lægeattest fra juni 2020, der beskriver en bedring på de fleste parametre. Derudover fremhæves praktikforløb, hvor klageren har vist en arbejdsevne, der ligger tæt på halv tid:
At klagerens efterfølgende fleksjobansættelse var på 8 timer om ugen, ændrer ikke resultatet, da det fremgår af sagen, at arbejdsgiveren på det tidspunkt ikke kunne tilbyde flere timer.
På denne baggrund kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.
Kunne ikke indlæse lignende afgørelser i tide. Søg i vores database med over 100.000 afgørelser.
Søg nuLovguiden har over 30.000 månedlige besøgende og vokser fortsat. Få din virksomhed synlig her for potentielle kunder.
Kontakt os