Fortolkning af Bruxelles IIb og Artikel 351 TEUF: Kompetence ved disposition over mindreåriges faste ejendom og konflikt med bilateral traktat.

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Sofiyski rajonen sad (Kredsdomstolen i Sofia, Bulgarien) vedrørende fastlæggelsen af international kompetence i en civil sag, der involverer mindreåriges arvede faste ejendomme i en anden medlemsstat end deres sædvanlige opholdssted.

Baggrunden var en anmodning, indgivet på vegne af to mindreårige børn med russisk statsborgerskab, der har deres sædvanlige opholdssted i Tyskland. Anmodningen tilsigtede at opnå en bulgarsk retskendelse til godkendelse af salget af børnenes anparter i tre faste ejendomme beliggende i Bulgarien. Denne godkendelse er et krav ifølge bulgarsk familieret (artikel 130, stk. 3) for at beskytte barnets tarv.

Den forelæggende ret rejste spørgsmål om, hvilke EU-regler der skulle anvendes – navnlig om kompetencen skulle fastsættes efter Bruxelles IIb-forordningen (forældreansvar, kompetence ved sædvanligt opholdssted) eller Bruxelles Ia-forordningen (faste ejendomme, eksklusiv kompetence ved ejendommens beliggenhed).

Det andet centrale spørgsmål vedrørte forholdet mellem Bruxelles IIb-forordningen og en bilateral aftale om retshjælp (den russisk-bulgarske traktat) indgået før Bulgariens tiltrædelse af EU. Traktaten indeholdt konkurrerende kompetenceregler og rejste spørgsmålet om, hvorvidt artikel 351 TEUF sikrer, at de ældre traktatforpligtelser over for tredjelande har forrang frem for EU-retten.

Domstolen fastslog, at en retskendelse til godkendelse af disposition over faste ejendomme, der tilhører et mindreårigt barn, er omfattet af Bruxelles IIb-forordningens anvendelsesområde som en foranstaltning til beskyttelse af barnet i forbindelse med forældreansvaret, og ikke af Bruxelles Ia-forordningen.

Kompetence efter Bruxelles IIb-forordningen

• Den omtalte godkendelse udgør en foranstaltning, der direkte vedrører den mindreåriges rets- og handleevne og har til formål at beskytte barnets bedste (artikel 1, stk. 2, litra e), i Bruxelles IIb).
• I henhold til Bruxelles IIb-forordningens generelle kompetenceregel (artikel 7, stk. 1) tilfalder kompetencen principielt retterne i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted (i dette tilfælde Tyskland).
• Bruxelles Ia-forordningen (herunder den eksklusive kompetence for faste ejendomme i artikel 24, nr. 1)) er udelukket, da sagen vedrører fysiske personers rets- og handleevne (artikel 1, stk. 2, litra a), i Bruxelles Ia).

Konflikt med før-tiltrædelsesaftaler (Artikel 351 TEUF)

Domstolen præciserede, at artikel 351 TEUF regulerer forholdet mellem Bruxelles IIb-forordningen og ældre bilaterale traktater mellem en medlemsstat og et tredjeland (Rusland).