Flypassagerers rettigheder: Boardingkort beviser bekræftet reservation, og luftfartsselskabet bærer bevisbyrden for gratisrejser

Sagen omhandler et krav om kompensation fra to flypassagerer, M1.R. og M2.R., mod charterflyselskabet AAA sp. z o.o. efter en betydelig forsinkelse på over 22 timer af en flyvning fra Tenerife til Warszawa i maj 2021. Flyvningen var en del af en pakkerejse, som var indgået gennem en rejsearrangør (BBB) og betalt af en tredjepart (CCC) på gunstige vilkår.

Luftfartsselskabet, AAA, afviste passagerernes krav om kompensation i henhold til forordning (EF) nr. 261/2004. Selskabets hovedargument var, at passagererne ikke havde godtgjort, at de var i besiddelse af en bekræftet og betalt reservation. AAA hævdede, at passagererne faldt uden for forordningens anvendelsesområde i henhold til artikel 3, stk. 3, da de muligvis rejste gratis eller til en nedsat billetpris, der ikke var til rådighed for offentligheden.

Den forelæggende polske ret ønskede præjudiciel afklaring af to centrale spørgsmål under forordning nr. 261/2004:

• Om et boardingkort er tilstrækkeligt bevis for en bekræftet reservation (artikel 2, litra g), og artikel 3, stk. 2, litra a)).
• Om undtagelsen for gratis/nedsatte billetpriser i artikel 3, stk. 3, finder anvendelse, når rejsen er del af en pakkerejse betalt af tredjemand, og hvem der i givet fald bærer bevisbyrden for, at betalingen har fundet sted.

Boardingkort som bevis for bekræftet reservation

Domstolen fastslog, at artikel 2, litra g), og artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes bredt i lyset af målet om at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer.

Et boardingkort kan udgøre et "andet bevis" for, at passagerens reservation er accepteret og registreret af luftfartsselskabet eller rejsearrangøren.

• Da et boardingkort kun udstedes efter korrekt indcheckning, og en passager, der gennemfører flyvningen, har opfyldt kravet om at være til stede ved indcheckningen, anses passageren implicit for at have haft en bekræftet reservation til flyvningen.
• Dette gælder, medmindre der er påvist særlige usædvanlige omstændigheder, hvilket ikke var tilfældet i hovedsagen.

Fortolkning af undtagelsen for gratisrejser og bevisbyrden

Domstolen præciserede fortolkningen af artikel 3, stk. 3, der udelukker passagerer, som rejser gratis eller til en nedsat billetpris, der ikke er til rådighed for offentligheden, fra forordningens anvendelsesområde. Da denne bestemmelse udgør en undtagelse fra hovedreglen, skal den fortolkes strengt.

Undtagelsen finder udelukkende anvendelse på situationer, hvor det er det transporterende luftfartsselskab, der har tilladt passageren at rejse gratis eller til en nedsat billetpris, der ikke er tilgængelig for offentligheden.