Eneret for udøvende kunstnere: National retsakt må ikke tvangsoverdrage beslægtede rettigheder uden forudgående samtykke

Denne sag om præjudiciel forelæggelse stammer fra en tvist i Belgien, hvor tre musikere, FT, AL og ON, ansat under en forvaltningsretlig vedtægt ved Belgiens Nationalorkester (Orchestre national de Belgique, ONB), anfægtede gyldigheden af en kongelig anordning (af 1. juni 2021).

Anordningen tilsigtede at overdrage alle de økonomiske beslægtede rettigheder, der tilhørte musikerne for de frembringelser, de udførte i tjenesten, til ONB for hele rettighedsperioden og for hele verden, mod et vederlag fastsat i anordningen. Denne overdragelse skete ved en retsakt, efter at forhandlinger mellem ONB og musikernes fagforeninger var brudt sammen, og et "uenighedsprotokollat" var underskrevet. Sagsøgerne hævdede, at dette var i strid med EU-retten, da overdragelsen skete uden deres samtykke.

De centrale retlige spørgsmål

Conseil d’État (den forelæggende ret) ønskede primært at vide, om en national retsakt kunne påtvinge en overdragelse af beslægtede rettigheder fra offentligt ansatte kunstnere uden deres samtykke, og om dette var foreneligt med EU-direktiverne, navnlig Direktiv 2001/29/EF (reproduktion og tilrådighedsstillelse for almenheden), Direktiv 2006/115/EF (udlejnings- og udlånsrettigheder) og Direktiv 2019/790/EU (især artikel 18-23 om passende vederlag).

Domstolen måtte indledningsvis fastslå, at begrebet "udøvende kunstner" i EU-retten omfatter musikere ansat under en forvaltningsretlig vedtægt, og at direktiv 2019/790 fandt anvendelse på de rettigheder, der vedrørte fremførelser udført efter direktivets gennemførelsesfrist den 7. juni 2021.

Domstolen fastslog, at artikel 2, litra b), og artikel 3, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/29/EF samt artikel 3, stk. 1, litra b), artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/115/EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national retsakt, hvorved der foretages en overdragelse af beslægtede rettigheder fra udøvende kunstnere til deres arbejdsgiver uden deres forudgående samtykke.

Domstolens begrundelse for eneretten

Domstolen understregede, at eneretten til at tillade eller forbyde udnyttelse af fremførelser, som fastsat i direktiv 2001/29 og 2006/115, er af præventiv karakter. Dette betyder, at enhver udnyttelse eller overdragelse af rettighederne nødvendigvis kræver rettighedshaverens forudgående samtykke.

• Eneretten, der omfatter reproduktion, tilrådighedsstillelse for almenheden, optagelse, udsendelse og spredning, er bred og skal fortolkes under hensyn til EU’s forpligtelser i henhold til WPPT og Romkonventionen.
• Hverken direktiv 2001/29 eller 2006/115 indeholder en undtagelse, der muliggør en generel tvangsoverdragelse af alle beslægtede rettigheder for en kategori af udøvende kunstnere.