Search for a command to run...
Dato
5. marts 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Polen
Dommer
Europa-Kommissionen, Polen, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Sverige, Danmark
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler to forenede straffesager, som verserer for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk, Polen), hvor den forelæggende dommer (som enten enedommer eller formand for dommerkollegiet) blev frataget alle sine sager af rettens kollegium i oktober 2021. Denne fratagelse skete kort efter, at dommeren havde truffet afgørelser, der satte spørgsmålstegn ved lovligheden af dommerudnævnelser foretaget af det polske domstolsråd i dets nye, kontroversielle sammensætning.
Den forelæggende dommer rejste spørgsmål om, hvorvidt den nationale lovgivning, der tillader et dommerkollegium at fratage en dommer sager uden klare objektive kriterier, pligt til begrundelse eller mulighed for domstolsprøvelse, var i strid med kravene om en effektiv domstolsbeskyttelse og dommeruafhængighed i henhold til EU-retten (Artikel 19, stk. 1, TEU).
| Spørgsmål | Centrale problemstillinger | Status | Resultat (Princippet) |
|---|---|---|---|
| 1 | Er national lovgivning, der tillader et dommerkollegium at fjerne en dommer fra sager uden objektive kriterier eller begrundelse, forenelig med Artikel 19 TEU? | Delvist antaget | Strider mod EU-retten |
| 2 | Pålægger EU-rettens forrang og Artikel 19 TEU den nationale ret at tilsidesætte en sådan beslutning om fratagelse af sager? |
| Antaget |
| Ja, tilsidesættelse er påkrævet |
| 3 | Skal tiltalte i straffesager have adgang til retsmidler mod ændring af dommerkollegiets sammensætning? | Ikke antaget (Irrelevant for hovedsagen) | - |
Anmodningerne fokuserede på den praktiske konsekvens: Hvis fratagelsen af sager var ulovlig i henhold til EU-retten, var den forelæggende ret så forpligtet til at ignorere den administrative beslutning og fortsætte behandlingen af sagerne med den oprindelige dommer?
Domstolen fandt, at Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU skal fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, hvorefter et nationalt retsorgan (kollegiet) kan fratage en dommer sager uden objektive kriterier eller en pligt til at begrunde beslutningen.
Domstolen understregede, at dommeres uafhængighed ikke kun skal beskyttes mod indblanding fra den lovgivende og udøvende magt, men også mod utilbørlig påvirkning fra interne retlige strukturer. Når en national lovgivning ikke fastsætter objektive kriterier, der præcist afgrænser, hvornår en dommer må fratages sine sager (f.eks. ved henvisning til en vag "varig hindring"), og når afgørelsen ikke skal begrundes, skaber det en risiko for vilkårlighed.
"På samme måde gør den omstændighed, at en dommer fratages de sager, som vedkommende er ansvarlig for, uden at den pågældende nationale lovgivning fastsætter objektive kriterier... og i øvrigt uden at en afgørelse om fratagelse af kompetence skal begrundes, det heller ikke muligt at udelukke, at fratagelsen af sagerne er vilkårlig eller endog udgør en skjult disciplinær sanktion."
Risikoen for, at fratagelsen af sager sker som reaktion på dommerens retsanvendelse (særligt i sager vedrørende retsstatens principper), undergraver princippet om dommeres uafsættelighed og uafhængighed.
Som svar på det andet spørgsmål fastslog Domstolen, at Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU har direkte virkning. I medfør af princippet om EU-rettens forrang er en national ret forpligtet til at tilsidesætte enhver national foranstaltning, der strider mod EU-retten. Dette gælder også for administrative afgørelser truffet af kollegiet eller efterfølgende beslutninger om omfordeling af sager.
Afgørelsen cementerer de fundamentale EU-retlige krav til medlemsstaternes retsvæsen, især med fokus på retsstatens principper.
Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU pålægger medlemsstaterne at sikre, at retsinstanser, der fortolker eller anvender EU-retten, opfylder kravet om effektiv domstolsbeskyttelse, herunder især uafhængighed og upartiskhed. Dette krav er uløseligt forbundet med retsstatsprincippet (Artikel 2 TEU).
Dette princip kræver klarhed og gennemsigtighed i de regler, der regulerer rettens sammensætning i hver enkelt sag. Reglerne om fordeling og omfordeling af sager skal være tilstrækkeligt klare, objektive og gennemsigtige for at undgå enhver form for vilkårlighed, der kunne rejse rimelig tvivl om rettens uimodtagelighed for udefrakommende påvirkning.
Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU har direkte virkning. Princippet om forrang pålægger den nationale dommer, når denne konstaterer en konflikt mellem national ret/praksis og EU-retten, at undlade at anvende den nationale bestemmelse eller afgørelse (i dette tilfælde kollegiets beslutning) for at sikre EU-rettens fulde virkning.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte
Lignende afgørelser

EU-Domstolen
Denne præjudicielle afgørelse vedrører de polske retsinstansers forpligtelse til at sikre dommeres uafhængighed og retten til effe...

EU-Domstolen
Dette traktatbrudssøgsmål, anlagt af Europa-Kommissionen og støttet af fem andre medlemsstater (Belgien, Danmark, Nederlandene, Fi...

EU-Domstolen
Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Republikken Polen vedrørende en række nationale lovændringer, der implementere...