Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for manglende anonymisering af offer i ældre artikel

Sagen vedrører en klage over Ekstra Bladets afslag på at slette eller anonymisere to digitale artikler fra henholdsvis 2011 og 2013. Den første artikel omhandlede en serieforbryder og dennes nye karriere, hvor klageren optrådte på et billede sammen med vedkommende og blev interviewet i kraft af sit virke som model. Den anden artikel beskrev en konflikt i modelbranchen, hvor klageren som ejer af et modelbureau havde politianmeldt en konkurrent for injurier.

Klageren har over for Pressenævnet anført, at hun efter artiklernes offentliggørelse er blevet offer for identitetstyveri og stalking begået af den omtalte serieforbryder, hvilket har ført til, at hun i dag har navne- og adressebeskyttelse. Hun argumenterede for, at associationen med gerningsmanden i artiklerne er ekstremt belastende, og at oplysningerne i dag er irrelevante for offentligheden, da hun har skiftet karriere til en helt anden branche. Klageren fremhævede desuden, at hun var meget ung på tidspunktet for publiceringen, og at den fortsatte søgbarhed af hendes navn i denne kontekst har negative konsekvenser for hendes privatliv og arbejdsmæssige muligheder.

Ekstra Bladet afviste anmodningen med henvisning til mediernes redaktionelle frihed til at bevare digitale arkiver. Mediet anførte, at klageren på tidspunktet udtalte sig frivilligt i en erhvervsmæssig sammenhæng, og at artiklerne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger, som var særligt belastende på publiceringstidspunktet. De fastholdt, at efterfølgende hændelser som identitetstyveri ikke kunne føre til et krav om sletning af historisk korrekt materiale.

Pressenævnet traf afgørelse om at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at imødekomme anmodningen om anonymisering i den første artikel fra 2011. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at slette artiklen, men vurderede det som rimeligt at anonymisere klagerens navn. Der blev lagt vægt på følgende:

• Klagerens navn var ikke afgørende for artiklens indhold.
• Der var gået 13 år siden offentliggørelsen.
• Klageren er efterfølgende blevet offer for kriminalitet begået af den i artiklen omtalte person og har i dag navnebeskyttelse.

For så vidt angår den anden artikel fra 2013, fandt nævnet ikke anledning til kritik. Selvom omtalen indeholdt oplysninger af følsom karakter, vurderede nævnet, at da forholdet vedrørte klagerens daværende erhvervsmæssige virke og en offentlig konflikt, hun selv var part i, var det ikke i strid med god presseskik at afvise anonymisering.

Som følge af afgørelsen blev Ekstra Bladet pålagt at offentliggøre en meddelelse om kritikken i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 49. Afgørelsen støtter sig generelt på de presseetiske regler i og de vejledende retningslinjer for punkt D. 1 om sletning og anonymisering.